“Stop Spild Af Mad”-grundlægger: Madspild skal ikke blive en industri

Mange nye initiativer forsøger at bekæmpe madspild, men det er symptombehandling, mener grundlægger af Stop Spild Af Mad. I stedet skal der forebygges og skabes nye produkter, så madspild ikke ender med at blive en industri i sig selv

Madaffald er alt affald, der stammer fra mad, og kan opdeles i to kategorier:
1) Madspild er fødevarer, der kunne være spist, men i stedet er blevet smidt ud.
2) Øvrigt madaffald er de dele af fødevarerne, der ikke er egnet til at spise, eksempelvis kaffegrums.

Naboer, der deler mad med naboer. Køkkener og restauranter, der giver deres overskydende mad til hjemløse. Skraldere, der tømmer supermarkedernes containere og butikker, der sælger grimme varer videre. Apps, der gør det muligt for dig at købe overskydende mad billigt.

Der er mange muligheder, når det handler om at reducere madspild.

– Madspild er håndgribeligt og noget, du nemt kan gøre noget ved selv. Du sparer penge, passer på miljøet og klimaet, det er sjovt at finde på mad, du kan lave ud af rester, og det gør verden til et bedre sted. For eksempel kører der nu en landsdækkende kampagne med Stop Spild Af Mad, Dansk Folkehjælp og KIWI-detailkæden, hvor man giver en krone til Dansk Folkehjælp  hver gang du køber en datovare. Så forhindrer du både madspild og hjælper andre mennesker. Det er på alle måder en win-win, fortæller Selina Juul, der har startet organisationen Stop Spild Af Mad.

Hun er glad for de mange initiativer, der reducerer madspild, men hun mener også, at det er symptombehandling.

– Medierne fokuserer på symptombehandlingerne i madspildsinitiativerne, fordi det er historier, der er visuelt sjove, og en masse mennesker hjælpes. Et supermarked som WeFood, der sælger overskydende mad, er et godt og sympatisk initiativ, men det fjerner ikke problemet, forklarer Selina Juul.

Læs også: Josefine går hjemme med sine børn: Vi er gået efter vores intuition

Har du set: Ny app lader dig købe den mad, restauranter vil smide ud

Vi er syv milliarder mennesker på Jorden og 925 millioner sulter.
Samtidig anslås det, at 1/3 af verdens producerede mad går til spilde. Det er 1,3 milliarder tons mad hvert år. Mad, der ville kunne give tre milliarder mennesker mad.
I år 2050 runder verdens befolkning ni milliarder mennesker, og der skal verdens fødevareproduktion øges med 70 procent for at nå behovet.

Madspild skal ikke være en industri

For otte år siden grundlagde Selina Juul organisationen Stop Spild Af Mad, da hun efter at være flyttet til Danmark fra Rusland blev meget overrasket over, hvor meget mad danskerne smed ud i forhold til indbyggerne i Moskva, hvor maden var knap og tilgangen til mad derfor helt anderledes.

Ifølge Miljøstyrelsen går 700.000 ton mad til madspild hvert år. Husholdningerne står for 260.000 ton om året, detailhandlen står for 163.000 ton årligt, fødevareindustrien står for 133.000 ton om året, primærproduktionen står for 100.000 ton, og restmængden af madspild står institutioner og storkøkkener samt hoteller og restauranter for.

Det er husholdningerne, der spilder mest i Danmark, men de er blevet bedre. I 2006 anslog Landbrug & Fødevarer, at hver dansker i gennemsnit smed 63 kilo spiseligt mad ud. Dette tal blev reduceret til 47 kilo i 2014.

Siden Stop Spild Af Mad begyndte sit arbejde for at gøre den almindelige dansker klogere på madspild, har organisationen ifølge Landbrug & Fødevarer, bidraget til at reducere Danmarks madspild med 25 procent på 5 år.

Siden er der kommet en masse andre initiativer til, og det er en positiv udvikling, mener Selina Juul, men der er også en fare for, at madspildsbølgen udvikler sig til en reel industri.

– Det er lidt en forkert retning, at det bliver en industri, hvor vi har noget madspild, som vi kan give videre i stedet for at koncentrere os om at stoppe problemet ved roden, vurderer Selina Juul.

– Det bliver sværere og sværere at producere på grund af klimaforandringer. Vi skal producere tre gange mere, end vi gør nu, og producerer vi til skraldespanden, er der til sidst ikke nok plads til at producere på. Tænk på, hvor meget skov der bliver pløjet ned for at skabe landbrugsarealer og plads til dyr, der kan gå. Der skal også vokse fodder til dyrene, som skal slagtes, og meget af det ender i skraldespanden. Det er mangel på respekt for gode landmænd og producenter.

Brug for et godt råd: Sådan mindsker du dit madspild

I middel- og højindkomstlande sker madspild mest i servicesektoren, supermarkeder og hos den endelige forbruger.
I udviklingslande sker fødevaretab og madspild mest på grund af dårlige høstteknikker, manglende opbevarings- og kølefaciliteter og dårlig infrastruktur.

Overproduktion skal laves til omproduktion

Ifølge Selina Juul skal indsatsen foregå et andet sted end der, hvor den hovedsageligt gør nu, hvor man giver overskydende mad videre.

– I virkeligheden skal succeskriteriet være at stoppe problemet ved roden. Politikere, opinionsdannere og medierne skal fokusere på forebyggelse og fortælle om virksomhederne, der har optimeret deres produktion, så de slet ikke har overskydende mad, siger Selina Juul.

Ifølge hende skal det ikke handle om, at man beder virksomhederne producere mindre, for i takt med at vi bliver flere på jorden, skal der produceres mere.

I stedet handler det om at omdanne de produkter, der er for grimme, skæve eller små til at blive solgt i butikkerne og bruge dem andre steder på en klog måde. På den måde bliver ressourceeffektiviteten optimeret og vil både gavne virksomhederne, der kan tilbyde flere produkter og ikke mindst produktionsmetoder, og forbrugerne vil spare penge og få adgang til nye produkter. Endeligt vil det gavne miljøet og klimaet.

– Vi skal udnytte den produktion, der er, så den grimme tomat eller agurk også bruges, og madspild ved producenterne kan skabe merværdi. I Nederlandene, England og Frankrig er man allerede begyndt at bruge grimme grøntsager til andre produkter som supper og juicer. Det er det, vi skal: Bruge grimme grøntsager i kantiner eller restauranter – vi kan jo ikke se, om det var en grim grøntsag, når den kommer i en ret på en tallerken, vurderer Selina Juul.

Du kan finde mere information om madspild på Madspild.dk, Stopspildafmad.dk, Stopaffald.dk, Fødevarestyrelsen.dk, Miljøstyrelsen.dk.