Skamlæber? Mine læber er ikke noget at skamme sig over

Louise Bro Davidsen nægter at skamme sig over sine nedre læber

Skamlæber. Læber af skam.

Jeg hader ordet skamlæber. Jeg bruger det desværre selv, når jeg ikke tænker over det. Og så skammer jeg mig, mens jeg hurtigt retter det til kønslæber.

Skammen over mit køn er ikke ukendt for mig.

Som syvårig fik jeg svamp, fordi jeg ikke ville tørre mig, efter jeg havde tisset. Jeg havde nemlig hørt, at drenge ikke behøvede at gøre det. Og mens min mor, uforstående overfor min pludseligt røde tissekone, smurte mig med creme, skammede jeg mig over mit underlivs behov for toiletpapir.

Som 14-årig fik jeg skældud af min far for, ved et uheld, at menstruere på en bådemåtte. Jeg følte, at min krop forrådte mig, og jeg skammede mig inderligt over, at jeg ikke kunne styre, hvornår blodet løb ud af mig.

Som 16-årig spurgte en veninde mig, om ikke jeg syntes, at hendes indre kønslæber var for lange.

– De hænger længere ned, end de ydre gør. Det er jo ikke pænt, sagde hun.

Det havde jeg aldrig tænkt over, og jeg blev med det samme bevidst om, at mine kønslæber måske også var ”for” lange.

Og som 20-årig fik jeg af vide af en kæreste, at jeg skulle fjerne alt hår på min fisse, fordi det da var ”ulækkert” at have hår dernede som pige. Som den pligtopfyldende kæreste, jeg var, gik jeg ud og fjernede det hele uden at overveje, om det var noget, jeg selv havde lyst til at gøre.

Det er jo bare en fisse

Med årene er jeg blevet mere afslappet med min egen fisse. Jeg barberer den, hvis jeg har lyst eller lader hårene gro. Jeg har ingen problemer med længden på de indre kønslæber, som hænger lidt udenfor de ydre kønslæber. Og jeg hilser min menstruation velkommen, da den vidner om, at jeg ikke er blevet gravid, for det er jeg ikke klar til endnu.

Min selvsikkerhed omkring mit køn er ikke kommet fra den ene dag til den anden. Den er gradvist blevet opbygget gennem mit arbejde indenfor seksuel sundhed, og mit studiejob som seksualunderviser for 7.-9. klasser.

Det er også i seksualundervisningen, at jeg møder piger, der spørger, hvor lange ”normale skamlæber er”, og drenge, der siger ”ad”, når de hører ordet menstruation.

Og hver gang forsøger jeg at fortælle pigerne, at kønslæberne er, som de skal være, og pointerer overfor drengene, at menstruation ikke er ulækkert, men i stedet noget, man bør glæde sig over. Som 15-årig er det ikke sikkert, at en udebleven menstruation er en lykkelig situation.

Samtidig tænker jeg, at mine to timers seksualundervisning ikke rækker særlig langt, da eleverne hele tiden bliver bombarderet med ”normen” for den rigtige fisse.

Kvinde, kend din fisse

Siden pornoens frigivelse er industrien vokset markant. Nutidens pornoindustri promoverer et snævert syn på en ”fuckable pussy”, hvor en kvindelig pornoskuespiller skal være glatbarberet, have ”usynlige” indre kønslæber, en stram fisse og et bleget røvhul.

Pornoindustrien er endda gået så langt som til at have en kategori, der hedder ”hairy”, og opfattes som en fetish. Det er på trods af, at mængden af hår varierer og ikke behøver at være ”væg til væg-tæppe”.

Det er ret tydeligt, at jeg ryger ind i den her kategori. Jeg er hverken glatbarberet eller indehaver af magiske ikke-eksisterende indre kønslæber.

Shit! Jeg må hellere finde min lyserøde kvindeskraber frem og fjerne alt hår, så jeg kan ånde lettet op og passe ind i normen.

Da jeg gik i 7. klasse, blødte jeg igennem i skolen. Jeg havde sorte bukser på og havde ikke selv opdaget det. Det havde min sidekammerat derimod, og der blev gjort et stort nummer ud af, at der var noget ”ulækkert rødt noget på min stol”.

Fra bagerst i klassen måtte jeg, med et skamfuldt blik, gå op til min lærer og spørge, om jeg ikke lige måtte gå på toilettet. Og så gik turen, med mit Libresse hygiejnebind, ned i stueetagen, hvor pigetoiletterne lå.

Det er underligt, at menstruation kan vække så meget væmmelse hos folk. Endda så meget væmmelse, at selv reklamer for bind og tamponer ikke viser farven rød, når de skal illustrere, hvor god en sugeevne eller åndbarhed den nye “Tampon Super Dry and Max Air” har.

Hvornår gør vi op med hele den her forestilling om, at menstruationen er ulækker? At fissen kun er normal, hvis de indre kønslæber er skjulte, og hårene er fjernet?

Hvem skal lære os, at den måde, vores kønsdele ser ud på, er helt normalt? Og at vores kropslige funktioner ikke er noget at skamme sig over?

Man kan vel forvente, at vi har fået et mere nuanceret syn på seksualitet, krop og identitet, siden vi fik obligatorisk seksualundervisning på skoleskemaet i 1970? Desværre er faget timeløst, og mange skoler klarer det i biologi med en omgang ”sådan får man børn” – ikke noget, der nødvendigvis giver selvsikkerhed omkring ens egen krop, når man er 14 år.

Jeg var ret privilegeret som barn og ung. Min mor havde fire udgaver af ”Kvinde, kend din krop”, som jeg ivrigt kiggede og læste i, fra jeg var 11 år gammel. Jeg læste om graviditet, seksuel orientering, indre og ydre kønsorganer og så på forskellige kroppe. På trods af dette oplevede jeg stadig at føle skam over min egen krop. Det var især, når andre pointerede, at min krop var unormal eller ulækker efter deres standard.

Som ung er det værste i verden at falde udenfor. Og selv om jeg havde set lange bryster, flade bryster, små kønslæber, store numser og behårede fisser i min mors “Kvinde, kend din krop”-bøger, var jeg ikke mere selvsikker end så mange andre. Først efter jeg startede med at sælge kondomer og rådgive om glidecreme og sikker sex, fandt jeg accepten af min egen fisse.

Oprør med normerne – og “skamlæber” – gennem kunst

Min store interesse for seksuel sundhed betyder, at jeg i dag ønsker at nedbryde normer til køn. Så da jeg blev spurgt, om jeg ville være tovholder på et kunstprojekt om kvinders skød, sagde jeg med det samme ja. Det har resulteret i et samarbejde med den odenseanske kunstner Nille Bech, som udstiller 20 kvinders kønslæber, omdannet til sommerfugle, til et arrangement, vi kalder Frit Fra Skødet.

Under forberedelserne til udstillingen og arrangementet spurgte Nille, om jeg ikke ville være en af de 20 kvinder, hvis kønslæber bliver udstillet. Aldrig har jeg været mere beæret og stolt over at blive en del af et projekt, hvis mål er at vise den mangfoldighed og skønhed, fisser indebærer.

Jeg sagde ja, og da jeg kom hjem, tog jeg en selfisse (selfie af fissen), som straks blev sendt via mail. Det var både en frigørende og grænseoverskridende handling.

Fuck, hvor vildt! En kvinde, jeg knap nok kender, kommer til at åbne sin indbakke og se MIN fisse i stort format! Måske skulle jeg have shinet den mere op? Nah. Hun får den sgu bare med hår og krøllede læber.

Inden længe vil min fisse sammen med 19 andres pryde væggene i Kunstbygningen Filosoffen i Odense, og jeg glæder mig egentlig, til mine læber kommer på alles læber.

 

Indlægget om “skamlæber” er skrevet af gæsteskribent Louise Bro Davidsen fra Dansk Kvindesamfund Odense.

 

Frit Fra Skødet er et debatskabende arrangement, der sætter fokus på kvinders skød og det tabu, som stadig omgiver kvinders underliv. 

Tyve kvinders kønslæber er, af kunstneren Nille Bech, omdannet til sommerfugle. Med sommerfuglene udfordres normerne for kvinders underliv ved at vise skønheden i mangfoldighed.

Udstillingen af sommerfuglene er samtidig et alternativ til kliniske og pornografiske repræsentationer af kvindekønnet, og udstillingen tilbyder i stedet en kunstnerisk fortolkning, der udfordrer måden, vi opfatter og italesætter skødet på.

Den 8. februar 2017 kl. 17-19 kan du se Frit Fra Skødet i Kunstbygningen Filosoffen i Odense.