Læs også:

Close
Bedst og værst klædte Oscars 2017, kjoler. (Foto: All Over)

Oscars 2017: Her er de bedste og værste kjoler

Mode  | 
Sov du i nat, da årets Oscars løb af stablen? Så læs med her, hvor Rikke Ulsøe fra modeportalen Katoni.dk guider dig gennem de bedste og værste kjoler fra nattens show.

I nat blev det traditionsrige Academy Awards afholdt i The Dolby Theatre med Jimmy Kimmel som vært. Med en solid mængde Pepsi Max og ikke mindst store forventninger til flotte kjoler, formåede jeg at holde mig vågen til at se det store show

Oscars 2017 forløb som ventet med sejre til flere af favoritterne, men endte med en stor skandale, da holdet fra La La Land fejlagtigt blev kaldt op som vinder af Bedste film – en pris, der i stedet endte med at gå til filmen Moonlight. I dette indlæg vil jeg dog fokusere på kjoler!

Bedst og værst klædte Oscars 2017, kjoler. (Foto: All Over)
Bedst og værst klædte Oscars 2017, kjoler. (Foto: All Over)

På den røde løber var der nemlig knap så store skandaler. Tiderne med legendariske kiks som Björks svanekjole, Uma Thurmans tyrolerdress og Faith Hills regnbuehelvede lader heldigvis til at være ovre takket være nutidens hær af stylister – gudskelov!

Foruden enkelte modebrølere og en slids på afveje var aftenen i det store hele præget af smukke kjoler. Klassiske silhuetter og stilsikre Oscar-farver som sort, hvid, metallic og rød sikrede de fleste stjerner mod større fashion faux pas.

De 5 bedst klædte til Oscars 2017

En Oscar værdig

Emma Stone, Oscars 2017, kjoler
Emma Stone lyste op på den røde løber. (Foto: All Over)
Emma Stone, Oscars 2017, kjoler
Makeuppen er også on point! (foto: All Over)

Emma Stone var iklædt en ekstravagant kjole skabt af Riccardo Tisci for Givenchy. Med overdådige detaljer som skinnende sten, guldbroderier og fine frynser oser den af vintage Hollywood-glamour. Det gyldne look giver associationer til statuetten, som hun senere modtog for rollen i La La Land.

Lady in red

Viola Davis Oscars 2017 bedst klædte, kjoler
Smuk, smuk, smuk. (Foto: All Over)
Viola Davis
Ej, men det er jo lige til at hænge op på væggen! (Foto: All Over)

Ingen Oscars uden røde kjoler! Viola Davis havde valgt en smuk sag fra Armani, der byder på en flatterende havfrueform og en interessant halsudskæring. Med andre ord et vindervalg af skuespillerinden, der vandt en Oscar for Bedste kvindelige birolle.

Haute couture-prinsesse

Kirsten Dunst, bedst klædte Oscars 2017, kjoler
Wauw! (Foto: All Over)
Kirsten Dunst, bedst klædte Oscars 2017, kjoler
Læg mærke til halskæden! (Foto: All Over)

Kirsten Dunst udlevede ægte prinsessedrømme i sin imponerede balkjole fra Dior. Balkjoler er ofte traumatiske levn fra gymnasietidens skolebal, men Dunst viser her, at de sagtens kan udformes på en über cool og moderigtig måde.

Plunging perfection

Michelle Williams, bedst klædte oscars 2017, kjoler
Pixie-frisuren giver lige det der ekstra pift. (Foto: All over)
Michelle Williams var af sted med BFF Busy Philipps. De tog selfies og holdt i hånd på den røde løber. (Foto: All Over)
Michelle Williams var af sted med BFF Busy Philipps. De tog selfies og holdt i hånd på den røde løber. (Foto: All Over)

Michelle Williams formår at ramme plet år efter år. Som altid var hun iklædt Louis Vuitton, og denne gang havde det traditionsrige hus kreeret en klassisk kjole med en plunging neckline. En så dyb udskæring kan virke vovet, men på Williams’ petite krop er det yderst smagfuldt.

Sexet i velour

Taraji P., bedst klædte Oscars 2017, kjoler
Taraji looking very Angelina Jolie. (Foto: All Over)
Vi elsker hende! (Foto: All Over)
Vi elsker hende! (Foto: All Over)

Hidden Figures’ Taraji P. Henson, som du måske også kender fra serien Empire, demonstrede et lækkert femme fatale-look i sin sexede Alberta Ferretti-kjole. Der er ingen tvivl om, at Hensons flotte kurver bliver vist frem på bedste vis i denne midnatsblå velourdrøm. Get it girl!

 

De 5 værst klædte til Oscars 2017

Belle gone wrong

Leslie mann, værst klædte oscars 2017, kjoler
Det bliver et suk herfra til Leslie Mann. (Foto: All Over)

Sidste år imponerede Alicia Vikander i en gul balkjole inspireret af Belle fra Skønheden og udyret. Meget tyder på, at Leslie Mann i år forsøgte at kopiere succesen, men forsøget er dog mildest talt slået fejl med dette sennepsgule mareridt.

Chiffon-krise

Allison schroeder, værst klædte oscars 2017, kjoler
“Make America great again!” (Foto: All Over)

Gudindekjoler er næsten altid et hit på den røde løber, men som bekendt er der ingen regler uden undtagelser. Allison Schroeder fremviste i nat en chiffonkjole, der mest af alt ligner en omgang hjemmelavet håndarbejde. Nej, bare nej.

For meget af det gode

Janelle Monae, værst klædte, oscars 2017, kjoler
Lidt for mange accessories på det her juletræ … Ellers flot Disney-skurk! (Foto: All Over)

Det lader ikke til, at Janelle Monae er bekendt med udtrykket “Less is more” … Det er ærgerligt, for egentlig er der mange fine komponenter i den dramatiske Elie Saab-kjole, men der sker bare alt, alt for meget. Øv!

One shade of gold

Dakota Johnson, værst klædte, oscars 2017, kjoler
Dakota virkede også selv lidt usikker på sit kjolevalg. (Foto: All Over)

Dakota Johnson bar en tækkelig guldkjole fra Gucci uden kig til hud. Looket virker dog ikke helt uskyldigt med en bizar applikation hængende ned foran skuespillerindens skridt. Det ligner, sjovt nok, en musling. Skal man grine eller græde?

Uheldig udskæring

Blanco Blanco værst klædte oscars 2017, kjoler
Godt, det ikke blæser på den røde løber. (Foto: All Over)

Det øh… kvindelige… tema fortsatte hos Blanca Blanco, der havde valgt en vovet kjole med pufærmer og en ultrahøj slids. Her var slidsen nemlig så høj, at der på visse billeder er decideret udkig til Blancos lady parts. Det er næsten lidt synd!

Derudover stikker hendes storetæer ud over kanten af skoene …

 

Se mere mode og kjoler her!

· Mere fra samme kategori ·