
Opskrift: Morgenmuffins fyldt med protein
Mangler du inspiration til en lækker, mættende og sund morgenmad? Hvad med disse morgenmuffins fra Easis, der er proppet med protein?
De kloge siger, at dagens første måltid er det vigtigste. Easis har lavet en lækker opskrift på sunde morgenmuffins, hvor du kan putte lige det fyld i, du elsker allermest.
Husk at læse hele opskriften, inden du går i gang.
Læs også: Analyse: Især unge kvinder skipper morgenmaden

Det skal du bruge:
50 gram squash
2 delte æg
35 gram hytteost (1.5 procent)
35 gram skinke
Salt og peber
Pynt:
1 teske Easis Tomat Ketchup
Eventuelt lidt purløg og/eller salat
Fremgangsmåde:
- Riv squashen, og pres den overflødige væde bort.
- Bland squashen sammen med æggeblommerne, hytteosten og skinken i en skål.
- Pisk æggehviderne luftige, og vend dem i dejen.
- Krydr med salt og peber.
- Kom dejen i silikoneforme, og stil dem i metalforme om nødvendigt – for at holde faconen.
- Bages ved 200 grader i cirka 20 minutter, til muffinsene er hævede og gyldne.
- Server med lidt ketchup og grønt.
Opskriften er fra Easis’ kogebog “Spis Mere Sundt 3”
En portion – 242 gram
Kcal: 203
Protein: 22 gram
Kulhydrat: 3,4 gram
Fedt: 11 gram
Kostfibre: 1 gram
Tip:
Du kan variere fyldet og i stedet anvende laks og skifte grøntsagerne ud med eksempelvis revet gulerod eller forårsløg.
Se også: Bircher-mysli – den trendy morgengrød, du skal kende