Læs også:

Close

Dagbog fra modeugen #CPHFW #AW17

Mode  | 

Kom med Elisabeth bagom modeugen, hvor hun har været til events, på job og selvfølgelig holdt de sociale kanaler opdateret undervejs

I denne uge er det Københavns modeuge, hvilket vil sige at det har været en uge i modens tegn. Designerne har vist deres bud på efterårs- og vinterkollektionen for 2017. Gadebilledet har været fyldt med inspirerende unge kvinder (og mænd for den sags skyld), fotograferne har ikke været til at undgå at spotte, og så har glassene ikke været halvt fyldte længe ad gangen …

Dag 1: Tirsdagstyvstart

Tirsdag starter med en portion arbejde og forberedelse, hvorefter jeg senere på dagen sætter kurs mod modeugens første show for mit vedkommende, nærmere bestemt Fashion Hong Kong. Her viser fire designere deres bud på efterårskollektionen. Showet er som tidligere fyldt med nye udtryk, kreative former og et push til den skandinaviske stil.

Dagens recap:

Dag 2: Tommy, Stasia & LaLa

Grøn morgenmad hos Tommy Hilfiger.

Dagen startede i dag med den lækre morgenmad og kollektionsfremvisning hos Tommy Hilfiger. Morgenmaden dér er ofte et arrangement, som de fleste i branchen strømmer til. Her kan man støde på alt fra modeassistenter, journalister, fotografer, bloggere, kendte og mange flere.

Efter maden tager jeg et smut på kontoret hos Ellos, hvor jeg har noget forberedelse til et bloggerevent senere på ugen.

Stasia viser cool og feminine snit til efteråret.

Jeg afslutter min dag med to shows. Det første er Stasia, som viser en smuk og elegant kollektion på D’Angleterre. Derefter smutter jeg til Nikolaj Kirke for at overvære Lala Berlins modeshow. Jeg er vildt imponeret af kollektionen, som i sig selv er supercool.

Front Row består af alt fra danske magasiner og influencers til skandinaviske modestjerner. Som prikken over i’et afslutter Leyla, chefdesigner hos Lala Berlin, med et stament som lyder på #ImAnImmigrant.

Lala Berlin til finalen med sit statement #ImAnImmigrant.

Dagens recap:

A late late recap from yesterday 🥂✌️#day2 #cphfw #aw17

A post shared by ELISABETH FRIIS (@elisabethbf) on

Dag 3: Lyserøde fornøjelser

Det er blevet torsdag og modeugens officielle tredje dag. Jeg starter morgenen til Darling Creative Studios-morgenmad i Ellos’ Showroom i Kronprinsensgade.

Munthe med et statement

Jeg følger i løbet af dagen med på de sociale medier for at holde mig opdateret på shows og begivenheder for at se, hvad der sker.

Et af mine favoritshows denne modeuge er helt klar Munthe-showet, hvor de feminine referencer og løse snit bliver gjort street cool i en skatepark i København.

Den danske, eftertragtede model, Nadja Bender, gik blandt mange andre Munthes AW17 show.

Jeg sluttede dagen af med drinks på Lusso med en god veninde hos brandet Resumé og PR-bureautet 9PR.

#TGIF: Modeugemorgenmad

I dag er dagen, hvor jeg skal hoste mit første bloggerevent hos Ellos. Det er også i dag, at det er modeugens sidste dag, hvilket jeg på nogen områder har glædet mig til (læs: modeugen er supersjov, og jeg ville aldrig bytte den ud for noget andet, men man bliver lidt træt, fordi det kan være intense dage).

I dagens anledning matcher jeg mit outfit med Showroomets 70’er rum. Her er pink og blomster en grundsten i indretningen.

Tip! For flere modeuge-insights, tjek @MYDAILYFEATHERS ud på Instagram, hvor der er det bedste fra modeugen samlet på et sted.

· Mere fra samme kategori ·