Læs også:

Close
kardemommeknuder

Opskrift på kardemommeknuder – så er der dømt hygge

Mad  | 

Hygge er ofte lig med kage eller noget andet lækkert. Vi har fået lov til at give dig en ret lækker opskrift på kardemommeknuder fra bogen “Mere smag – hver dag” fra Urtekram

Vi er kæmpefans af denne opskrift på kardemommeknuder! Om du laver dem en weekend eller aften er underordnet, de smager fantastisk. Og når du først har lavet dem et par gange, tager de heller ikke så lang tid at lave.

kardemommeknuder, opskrift

Ingredienser til dej:
35 gram gær
5 deciliter mælk
900 gram sigtet speltmel
1 æg + 1 æg til pensling
1 teske stødt kardemomme
10 gram fint havsalt
100 gram rørsukker
100 gram smør

Antal

Opskriften er på 16-18 kardemommeknuder

Sådan laver de kardemommeknuder

Dej:

Rør gæren ud i den kolde mælk. Tilsæt det sigtede speltmel, æg, kardemomme, salt og sukker, og ælt dejen grundigt, så den bliver glat og ensartet.

Tilsæt smørret i små tern, og ælt det ind i dejen, til alt smørret er optaget i dejen, og den er glat og blank. Det tager noget tid at lave dejen, så hav tålmodighed. Lad dejen hæve tildækket i skålen ved stuetemperatur i 2 timer.

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Tid til remonce!

Ingredienser til remonce:
125 gram blødt smør
1 teske stødt kardemomme
100 gram kokossukker
1 spiseske speltmel

Rør det bløde smør, mel, kardemomme og kokossukker sammen til en remonce. Drys køkkenbordet med mel, og vend dejen ud herpå. Rul den ud til et rektangel på ca. 35 x 45 cm i bredde og længde.

Smør remoncen ud over hele fladen. Fold en tredjedel dej ind over midten, og fold den anden tredjedel ind over den første. Rul så denne ud igen i et rektangel på ca. 45-55 cm.

Skær dejen i 16 strimler. Tag en strimmel, og sno den et par gange ved at dreje enderne hver sin vej. Tag så denne snoede dejstrimmel, og sno den om din ene hånds pege- og langfinger. Sno dejen omkring disse fingre to gange, og slut af med at trække snippen ind i bollens midte med din pege- og langfinger. Gem begge snipper under bollen.

Det lyder indviklet, men øvelse gør mester! Og når alt kommer til alt, så er det vigtigste smagen – ikke udseendet!

Sæt knuderne på en bageplade med bagepapir. Lad dem efterhæve under et klæde i to timer.

Pensl dem med sammenpisket æg, og bag dem i 12-15 minutter, til de er gyldne og sprøde.

Køl dem af på en bagerist, og nyd dem!

 

Vil du have flere lækre opskrifter, så ser bogen således ud:

Urtekram bog

Læs også:

Flexitar

kødfri

Hoteltrends for 2017

secret escapes

· Mere fra samme kategori ·