Læs også:

Close

De 8 Oscar-nominerede kvinder, du skal heppe på denne søndag

Kultur  | 

Der er ikke længe, til den årlige Oscar-fest løber at stablen i Hollywood, og her på redaktionen glæder vi os! Men hvem er de talentfulde kvinder, som vi i år skal heppe på? Her har du en kort gennemgang af aftenens powerkvinder

Overdådige kjoler, talentfulde tårer og boblende champagne. Oscar-festen er den årlige skuespillerfest, og den 26. februar løber prisuddelingen af stablen for 89. gang i glamourfyldte Hollywood. Hvert år bliver showet transmitteret til intet mindre end 200 lande, imens verdens dygtigste skuespillere bliver hyldet i klodens største hyldest til kunsten.

Som kvinder sidder vi og sukker over de ekstravagante kjoler og hepper på vores ikoner, som har nået drømmen om en nominering til at modtage den gyldne Oscar-statuette. Men hvem er det så lige, vi skal have teaterkikkerten rettet mod i år? Det viser vi dig lige her!

Viola Davis: Nomineret til Bedste kvindelige birolle

Nomineret for sin rolle i filmen Fences, hvor hun spiller en lidende husmor ved navn Rose. Viola beviser med empati og eminent skuespil, hvorfor netop hun er nomineret til dette års Oscar for Bedste kvindelige birolle.

Filmen Fences, som endnu ikke har været spillet i de danske biografer, foregår i 1950’erne og følger en hårdtarbejdende afroamerikansk far, som hver dag kæmper med raceproblemer i USA. Samtidig prøver han at være en god far og mand.

 

Isabelle Huppert: Nomineret til Bedste kvindelige hovedrolle

Nomineret for sin rolle i filmen Elle, hvor hun spiller et voldtægtsoffer ved navn Michèle. Isabelle beviser i den spændingsbundne film, hvordan en kvinde kæmper sig fra offer til helt, og netop derfor er hun nomineret i år.

I Elle starter filmen ud med, at hovedpersonen, en succesfuld forretningskvinde, bliver voldtaget i sit eget hjem.

Den kvindelige hovedperson beslutter sig for at finde sin voldtægtsmand, og det resulterer i et spændende drama, hvor man hele tiden holder vejret – for hvem fanger hvem?

Ruth Negga: Nomineret til Bedste kvindelige hovedrolle

Nomineret for sin rolle i filmen Loving, hvor hun spiller kvinden Mildred Loving, som kæmper for rettigheder for blandede ægteskaber. Ruth får alle filmelskere til at sidde med bankende hjerte under hele dramaet, og det er egenskaber som den, der har sikret hende en nominering blandt de bedste kvindelige skuespillere i verden.

Filmen Loving handler om Mildred og Richard Loving, som i 1950’erne bliver fængslet for at blive gift som blandet par – den ene er sort, den anden er hvid. Dramaet er baseret på virkelige hændelser.

Desværre er filmen Loving ikke planlagt til at få en dansk biografpremiere.

 

LÆS OGSÅ: Reality Awards 2017: Dis, drama og dildoer

 

Michelle Williams: Nomineret til Bedste kvindelige birolle

Michelle er nomineret for sin rolle i filmen Manchester by the Sea, hvor hun spiller en sørgende skilt kvinde ved navn Randi. Michelle viser endnu engang, at hun er en sand dramaqueen, som da hun med med overbevisende karakter brillerede i filmen Marilyn.

Den hårdslående film handler om en onkel, som må tage sig af nevøen Patrick, da hans farfar dør. Onklens nye liv tvinger ham tilbage til fiskerbyen Massachusetts, og her må han både kæmpe for at få et faderligt forhold til nevøen og med fortiden med sin ekskone.

 

Octavia Spencer: Nomineret til Bedste kvindelige birolle

Nomineret for sin rolle i filmen Hidden Figures, hvor hun spiller NASA-matematikeren Dorothy Vaughan. De tre kvindelige skuespillere i front i filmen har alle udmærket sig, men netop Octavia har fået alle hår til at rejse sig for sin præstation.

Det anmelderroste drama Hidden Figures følger tre kvindelige, afroamerikanske matematikere, som hver dag må kæmpe med de massive fordomme om kønnets og hudfarvens plads i samfundet. Men det holder ikke disse tre seje kvinder tilbage.

Du kan læse vores anmeldelse af filmen her.

LÆS OGSÅ: Skal du SKAMdanse i weekenden? Her er musikken fra serien!

 

Nicole Kidman: Nomineret til Bedste kvindelige birolle

Nicole Kidman er nomineret for sin rolle i filmen Lion, hvor hun spiller adoptivmoderen Sue Brierley, som har adopteret en dreng fra Indien.

I dramaet Lion bliver en lille indisk dreng væk fra sin familie og ender til sidst på børnehjem. Drengen bliver adopteret af et australsk par, men selv om Australien har givet drengen et nyt og godt liv, så begynder minderne om Indien at dukke op, og han beslutter sig som teenager for at finde sine rødder.

 

Naomi Harris: Nomineret til Bedste kvindelige birolle

Nomineret for sin rolle i filmen Moonlight, hvor hun spiller en narkoafhængig mor ved navn Paula.

Dramaet Moonlight er historien om den unge mand, Chiron, fortalt gennem tre definerende nedslag: Barndom, ungdom og voksenliv.

Chirons kamp for at finde sin plads i tilværelsen formes af de mennesker, han møder, og de øjeblikke, han gennemlever i et af Miamis hårdt belastede kvarterer. Chirons liv byder på fattigdom, en narkoafhængig mor og et hårdt miljø.

LÆS OGSÅ: Fra statist til hovedrolle – Mille Mikie Hansen går efter en Oscar

 

Emma Stone: Nomineret til Bedste kvindelige hovedrolle

Nomineret for sin rolle i filmen LA LA LAND, hvor hun spiller en spirende skuespiller ved navn Mia.

Filmen er en musical og LA LA LAND har fået anmelderne helt ud på kanten af biografsæderne af begejstring. Filmen omhandler jazzpianisten Sebastian og den søde nyudklækkede skuespillerinde Mia i Los Angeles.

Begge unge mennesker møder modstand i deres jagt på at nå deres drømme, men pludseligt krydses deres veje.

Du kan læse mere om LA LA LAND og musicalens chancer for at vinde den prestigefyldte Oscar for Bedste Film her.

· Mere fra samme kategori ·