Læs også:

Close

Flere piger spiller fodbold, men dropper sporten, når de bliver teenagere

Nyheder  | 

Antallet af kvindelige fodboldspillere falder markant, når de rammer teenageårene. DBU prøver derfor at nå til bunds i sagen: Er det på grund af manglende eller for meget ligestilling? Vi har undersøgt sagen

I dag spiller godt og vel 63.000 piger og kvinder fodbold i Dansk Bold Unions foreninger, men unionen har et mål om, at tallet skal stige til 135.000. Tal fra UEFA viser også allerede en stigning på antallet af fodboldpiger. Siden 1985 er der sket en femdobling af kvindelige fodboldspillere i Europa. Alligevel ser man desværre tendensen at særligt piger forlader deres foreninger og lægger fodbolden på hylden, når de rammer teenagealderen.

Det er vores tidligere statsminister, Helle Thorning-Smidt, der står i spidsen for DBU-kommissionen med en mission om at styrke kvindefodbold i Danmark. Det er også Helle Thornings opfattelse, at pigerne falder fra sportsgrenen, når de rammer 15-års alderen. Det oplevede hun nemlig med sin egen datter, da datteren blev fjorten år.

Fodbold er en mandsdomineret sport, hvor man som fodboldpige selv skal forklare, at man altså godt kan offsidereglen, og hvorfor ens lægge er større end gennemsnittet. Fodbolden giver pigerne fællesskab, motion og gode oplevelser. Dog er det ikke de eneste årsager til, at DBU går ind i kampen for flere kvinder på banerne.

Ifølge unionen bliver fodboldverden også stærkere, hvis den bliver mere mangfoldig. Det vil nemlig både kommercielt og kulturelt gavne sporten, ligesom håndbold og tennis har udviklet sig med flere kvinder i feltet.

Sofie til fodbold (Foto: Privat)
Sofie stoppede med at spille fodbold, da hun blev 17 år. “Niveauet ændrede sig, og fodbold blev pludselig til en sur pligt frem for noget, jeg havde det sjovt med.“ (Foto: Privat)

Spørgsmålet lyder dog fortsat på, hvorfor pigerne stopper sporten, når de rammer teenageårene? Vi har spurgt fire piger på i begyndelsen af 20’erne.

Simone på 21 år spillede fodbold fra første til niende klasse. Efter niende klasse steg niveauet, samtidig med at træningerne blev hyppigere, og der var højere forventninger til den fysiske form. Det gik godt for holdet, og der kom derfor en ny træner til.

– Den nye træner var vant til at træne drengehold på et højt plan og indførte strategiske “gå-træninger“, hvor pigerne udelukkende skulle tale taktik og banefordeling. Det ødelagde rigtig meget for mig, da det fjernede hyggen og lysten til fodbolden.

“Drenge på samme alder begynder allerede der at være på kontrakter – og nogle store nogle af slagsen, mens vi piger får ingen eller minimal løn.“
Simone, 21 år

– Jeg mener dog, at grunden til, at mange springer fra, er, at man står over for gymnasiestart, som er tidskrævende og giver en et helt nyt liv. Når man så heller ikke får penge for at bruge tre til fire gange om ugen på fodboldtræning samt en kamp i weekenden, så kan det være svært at presse ind. Her skal man virkelig have talentet og lysten.

– Drenge på samme alder begynder allerede der at være på kontrakter. Nogle får de store af slagsen, mens vi piger får ingen eller minimal løn, fortæller Simone.

Simone dribler bolden til pigefodbold (Foto: Privat)
Simone spillede fodbold i ni år. Hun stoppede, fordi niveauet og træningen ændrede sig: “Selvfølgelig bliver man ikke god af at hygge sig, men det var netop det, jeg satte pris på. Det var hyggen og fællesskabet.“ (Foto: Privat)

Læs også: Forskning: Gamle kønsopdelinger præger idrætten

Fællesskabet er det vigtigste

Mange af pigerne oplevede, at hele fællesskabet gik i opløsning, da der manglede tid, og folk stoppede på holdene.

– Jeg stoppede med at spille, dels fordi jeg skulle ud at rejse, og fordi mange af de piger, jeg plejede at spille med enten rejste eller var begyndt at læse på universitetet. For mig handlede det ikke kun om selve sporten, men også om fællesskabet. Da holdet gik i opløsning, var der ikke så meget, som trak mig til træning længere, fortæller Benedicte på 20 år.

I teenageårene kommer der desuden andre prioriteringer. Det oplevede Sofie på 21 år

– Vi spillede i den anden bedste række for kvinder i hele Danmark, og det var et meget seriøst niveau. Vores træner begyndte at spørge, hvad vi spiste, om det var sundt nok, hvor mange fester vi gik til og så videre. Udover det skulle vi løbe- og styrketræne selv ved siden af selve fodboldtræningen. Derfor var det meget energi og tid, der skulle lægges i det for en 17-årig, synes jeg.

pigegruppe spiller fodbold sammen og hygger bagefter på græsset (Foto: All Over)
Fællesskabet betyder en stor del for pigernes forhold til at spille fodbold. (Foto: All Over)

Læs også: Sisse gik fra krigsjournalistik til yoga: Soldaterne synes, det er megahårdt

Alle pigerne savner dog fodbolden i deres hverdag – og det fantastiske fællesskab, de havde på et fodboldhold, hvor de slog hverdagstankerne fra og bare spillede bold.

– Efter jeg er begyndt på universitet, har jeg spillet lidt på min uddannelse. Jeg overvejer stærkt at begynde på et hold her i København. Det er helt sikkert en sportsgren, som jeg savner i hverdagen, fortæller Matilde på 2o år.

Fællesnævneren for pigerne, der stoppede, skyldtes altså de for høje krav både fysisk, men også mentalt, da de manglede tid i deres hverdag.

Ønsket forskelsbehandling er vejen frem

Dansk Bold Union har i samarbejde med landets klubber prøvet nye tiltag, blandt andet bedre omklædningsfaciliteter. Her blev der taget hensyn til pigernes behov for flere spejle og hårtørrer. Det hjalp rigtig meget og gjorde en forskel for pigerne i Fremad Valby.

Projektet “Pigernes Stemme“ er netop sat i gang, og her spørger man piger fra fodboldklubber i hele landet, hvad der kan få dem til at blive i klubberne. Indtil videre er det: Bedre uddannelse af trænerne, større forståelse for de forskellige niveauer og bedre mulighed for samlivet mellem familie og træningstider.

Læs også:

– Fem ting, din krop vil elske dig for at indtage
– Forskning: Dækning af kvinder i sport er ulige og sexistisk – også til OL i Rio
Det mener Jeppe: #Kæresteshopping

· Mere fra samme kategori ·