
SKAMmer du dig over din stil? Bliv inspireret af Nooras look
Vi er vilde med hitserien SKAM her på redaktionen, og derfor har vi, bedre sent end aldrig, taget hovedpersonernes stil til os. Her kan du få looket fra vores yndlingsfashionista, Noora
Men hvilken stil er der egentlig at tage til os? For har Noora ikke bare en “normal” tøjstil i SKAM? Jo, det har hun. Men der er noget ungdommeligt og cool over Nooras stil, som gør, at vi ikke kan få nok. Vi er især skudt i hendes valg om stort set altid at bære læbestift.
Læs med her og se, hvordan du let kan få samme stil som Noora.
Tip! Nooras look er perfekt at kopiere i kolde januar, hvor det hele godt kan være lidt gråt (hint hint) og trist.
Statement-frakken
Den er ikke sort, hvid eller grå, men en god blanding. Og så ligner den Nooras ret meget. Derudover er den både varm, tyk og blød, så ret perfekt til kolde, men stilfulde dage.

Uldfrakke, 700 kr., Object hos Bestseller
Mom-jeans
De hitter stadig, de cool mom-jeans. Style dem eventuelt med hvide sneakers og en lys skjorte. Vil du have det endnu mere Noora-like, så scroll videre ned til de sorte støvler …

Mom-jeans, 280 kr., Noisy May hos Asos.com
Beanie
Det er vinter, og derfor er huer et must. Denne lækre cremefarvede gad vi godt eje.

Beanie, 230 kr., Urban Outfitters
Støvlerne
Cool, sorte støvler, som både kan gå til nederdele og bukser. Det her par er endda ret billigt, selv om det er en klassiker, der passer til de fleste garderober.

Ankelstøvle, 245 kr., Red Herring hos Magasin.dk
Rullekraven
Den grå rullekrave sweater går til alt. I ekstra god kvalitet får du ikke lyst til at tage den af igen.

100 procent cashmeresweater, 999 kr., Mango
Rygsækken
Rygsækken er en cool udgave at den feminine håndtaske, desuden kan den proppes med langt mere, end du måske normalt har med. Det er virkelig smart – og lidt mere stilfuldt end for eksempel en Fjällräv, hvis du er til det strømlinede og de enkle linjer, som Noora har hang til.
Rygsæk, 230 kr., Topshop
Læbestiften
Den røde læbestift sætter prikken over i’et og giver dig et fint, feminint twist. Vi kunne ikke lave en Noora-stilguide uden! Vælg en farve, der passer til din teint. Har du varme undertoner, kan du vælge en med et orange skær. Er du lys og kølig, er lilla den helt rigtige undertone til din hud.
Her kan du læse mere om at vælge den rigtige læbestift: Den perfekte røde læbestift til din hudtone

Læbestift ‘828 Carnival Spirit’, 89 kr., Revlon hos Magasin.dk




