Læs også:

Close
houzz

Sådan indretter du den lange (dumme) gang

Bolig  | 

Hvordan gør du den lange, smalle gang hyggelig? I mange lejligheder; store som små er der altid den der lange, smalle gang, som er rumfordeler for resten af lejligheden

Men udover at have den funktion og at samle overtøj og sko, hvordan kan man så gøre den mere interessant, brugbare og pæn? To eksperter kommer med deres bedste bud på at give Annika Olesens triste gang liv, charme og personlighed.

Af: Benedikte Lundberg, Houzz.dk

houzz

Af elisabethphotography.comSe flere fotos af klassiske entréer

Annika Olesen bor i en lejlighed med en lang og mørk gang, som, hun synes, ser lidt trist og kedelig ud, og derfor har hun efterspurgt hjælp til kreative løsninger i et opslag i vores forum på Houzz, så det aflange rum kan blive mere livligt og ikke mindst hyggeligt.

– Jeg har en lang, smal og typisk københavnergang, som fungerer som fordelingsgang til stue/køkken, bad og soveværelse. Der er derfor en del døre, og fordi den er smal og mørk ser den ikke specielt hyggelig ud, skriver Annika blandt andet i Houzz’ forum.

Vi har sendt Annika Olesens dilemma videre til arkitekt Jørgen Knippel og til indretningskonsulent Mick Bergenhammer fra Rounds Design, der kommer med deres bedste råd og tips til at gøre en lang gang med mange døre hyggelig.

Tre effektive løsninger

Billedet her er af Annika Olesens mørke gang, der forbinder de forskellige rum i hendes lejlighed. Indretningskonsulent Mick Bergenhammer fortæller, at der er mange forskellige måder at peppe sådan en gang op på, men helt overordnet nævner han tre effektive løsninger:

– Man kan ændre på højderne til loftet, man kan lave illusioner om et større og varmere rum ved hjælp af interiør og lys, eller man kan tænke i blikfang og tiltrækningseffekt, siger han.

Dit dielmma: Entré

 

Tilføj personlighed

Vigtigst af alt er ifølge Mick Bergenhammer at tilføre gangen personlighed.

– En hyggelig gang bør indeholde noget personligt og indbydende. Vi skal jo tænke over, at hvis det er en entré, vi taler om, så er den det første indtryk, gæster får af boligen, siger han.

Det kan gøres på mange forskellige måder, men en nem løsning er blandt andet at hænge fotos af familie og venner op på væggene.

– Man kan lave en smal hylde over skulderhøjde hele vejen rundt i gangen. Brug den eksempelvis til billederammer med familiefotos, små vaser med blomster, fyrfadslys, gamle små kufferter eller andre minder fra rejser, foreslår indretningskonsulenten.

Appartement Parisien - The entrance

LÆS OGSÅ: SKAB ELEGANCE MED ET STILET OG SIKKERT TRAPPEGELÆNDER

 

Urban Homestead

Når en såkaldt “københavnergang” typisk er lang og smal, skal der arbejdes med både loft, gulv, vægge og døre, hvis den skal gøres spændende. Her foreslår Mick Bergenhammer flere muligheder til Annika Olesens gang:
– Man ser fyrretræ som gulvbelægning de fleste steder, og det kan enten males med en slidstærk gulvmaling, eller man kan lade den stå med patina fra mange års brug. Et linoleumsgulv er også praktisk og fås i mange forskellige sorter og farver. En lang løber i gangens fulde længde vil desuden samle de mange døre i gangen visuelt, siger Mick Bergenhammer.

Han fortæller yderligere, at et væg-til-væg-tæppe også kan være en dejlig blød løsning på gulvet i gangen, når man smutter mellem de forskellige rum.

 

Midcentury in Manhattan

Vær modig med tapeter

Der er utallige måder at dekorere væggene på i en lang gang – både tapet, maling og spejle kan bløde rummets kedelige udtryk op. Arkitekt Jørgen Knippel foreslår blandt andet store motiver trykt på mega-tapeter som dekoration på væggene, fordi de giver god dynamik til rummet.

I gangen på billedet her har man valgt at beklæde en enkelt væg med megatapet og malet de resterende vægge i en neutral grå farve, så den affotograferede skyline får plads i rummet. Derudover anbefaler Jørgen Knippel at hænge spejle op i gangen, fordi de både pynter og med de naturlige genspejlinger får gangen til at virke større.

 

Hallway MakeOver

Et bogtapet giver en dejlig afslappende biblioteksstemning, og skaber samtidig ro i gangen. Linjerne fra bøgerne får desuden væggene til at virke højere end de er, og det bidrager samlet set til mere rummelighed.

 

A Little Design Bling

LÆS OGSÅ: DREJELIGE VÆGLAMPER ER VEJEN TIL LÆKKERT LYS

 

Et stort tapet, der forestiller et verdenskort, kan også være et sjovt element på væggen, så både Annika og hendes gæster stopper op og udforsker de forskellige kontinenter.

 

Hallway

Det rette farvevalg

Farverne har afgørende betydning for den lange gangs udtryk. Her er der ifølge eksperterne overordnet to veje for Annika at gå. Enten kan hun stræbe efter mere rummelighed, eller også kan hun gå efter at skabe en hyggelig atmosfære.

Mens mange umiddelbart vil mene, at man nærmest automatisk skal undgå mørke farvetoner på væggene i en smal gang, har arkitekt Jørgen Knippel en anden opfattelse.

– Generelt skal man ikke være bange for at understrege, at denne type gang er smal. Derfor skal man ikke nødvendigvis bruge lyse farver og nuancer til at skabe mere rummelighed og bredde, idet det hurtigt kommer til at virke forlorent, siger arkitekten.

I stedet foreslår han, at man skaber en hyggelig, smal gang med lidt mørkere nuancer. Her kan mørkeblå eller antracitgrå give en flot kontrast til de hvide dørkamme i Annikas gang.

 

Vintage Chic

Jørgen Knippel opfodrer desuden Annika til at kaste sig ud i nye farvekombinationer i gangen og overdrive lidt, da det er relativt få kvadratmeter, der er tale om.

 

Dune View

LÆS OGSÅ: HVORDAN VÆLGER JEG DET BEDSTE LYS TIL BØRNEVÆRELSET?

 

Hvis man vælger den anden strategi og i stedet prioriterer mere rummelighed i sin gang, kan det være en idé at gå efter lysere toner til væggene, fortæller Mick Bergenhammer.

– I en gang er der sjældent vinduer eller dagslys, så vælg gerne lyse toner på vægge og loft. Er der højt til loftet, kan man sagtens male enten toppen eller bunden af væggene i en mørkere farve, siger Mick Bergenhammer.

 

Un couloir plein de caractère

Hygge og rummelighed kan imidlertid godt forenes i en gang. Her er et eksempel på en smal gang, hvor man på væggene har brugt lyse pastelfarver i grafiske mønstre, der brydes af den mørkegrønne farve. Herved forbliver rummet lyst og rummeligt, mens mønstret og den mørke farve giver en spændende kontrast og den smalle bænk giver plads til et lille hvil på vejen.

 

Mini-makeover

Justerbar belysning

Netop fordi Annikas gang er mørk og smal, er den rette belysning helt essentiel for at skabe hygge. Her har indretningskonsulent Mick Bergenhammer et par forskellige forslag i ærmet:

– Belysningen skal være effektiv og brugbar i en gang. Tænk muligheden for lysdæmpning ind, da lyset så kan bruges som en svag baggrundsbelysning til de tilstødende rum i boligen.

Desuden er muligheden for lysdæmpning rar, hvis man har små børn i huset, så de ikke skal navigere i mørke om aftenen, og hvis de vågner om natten.

 

Modern By Design

Belysning med et tvist

Jørgen Knippel anbefaler en lidt mere alternativ belysning i Annikas gang.

– Et langt lysbånd i den ene side af gangen suppleret med spots kan være en god løsning, siger Jørgen.

På den måde er belysningen med til at skabe hygge og personlighed.

 

An Upper East Side Residence I

Hvis Annikas gang virkelig skal vække opsigt, kan farvede LED-lys være sjove at dekorere rummet med. Hvis det skal være til at holde ud i længden, kan det være nødvendigt også at have et hvidt og klart LED-lys installeret.

 

Corridor with LED Installation

Brug dørene

Annikas fordelingsgang har mange døre, som i nogle tilfælde kan sætte lidt af en stopper for kreative løsninger. Derfor anbefaler Mick Bergenhammer eventuelt at blænde et par af dørene.

– Hvis enkelte døre giver adgang til samme rum, kunne den ene blændes af. Det giver mulighed for at bruge dørrammen til garderobe, skokasser eller måske endda til en lille siddeplads, forklarer han.

 

LÆS OGSÅ: FRA LOFTRUM TIL COOL LEJLIGHED I TO PLAN

 

Kitchen Fun with Storm Gray - Entryway Nook

Lyspunkter i dørene?

Hvis ingen af dørene giver adgang til samme rum, er der andre måder at integrere dem på i gangens indretning, fortæller Mick Bergenhammer.

– På dørene kan man sætte forskellige posters, der har relation til værelset bag – eller man kan påklæbe en folie, hvis det er glatte døre, siger indretningskonsulenten.

Ønsker man at holde dørene i gangen lukket det meste af tiden, foreslår Mick Bergenhammer, at man borer et rundt hul på omkring 10 cm i diameter i nogle af dem og får indsat glas i hullerne. Så er man sikret, at daglyset fra de forskellige rum også finder vej til gangen.

Tavlelak er et andet sjovt element at dekorere dørene med, især hvis der er børn i huset. Således bliver gangen heller ikke bare et passivt gennemgangsrum, men rent faktisk et sted, hvor børnene opholder sig og tegner på vægge og døre med kridt. Find et flot og varmt tæppe, så det er behageligt at sidde på gulvet.

 

Finlay Eichler Major Remodel

Arkitekt Jørgen Knippel foreslår en løsning, der samler gulvet og de mange døre i den lange gang.

– Man kan opdele gulvet med farvepletter, der matcher dørene. Hvis man ikke er så sart, kan man endda give dem lidt spræl. Derudover kan man dekorere dørene med navne eller anden tekst med store, flotte bogstaver, siger Jørgen Knippel.

 

the swell house

STOR GUIDE: HVORFOR SKAL MAN HYRE EN INDRETNINGSEKSPERT?

houzz

Læs også:

Indret med rosaguld

rosaguld houzz

Opgradér dit hjem til et luksushotel

houzz luksushotel

· Mere fra samme kategori ·