Læs også:

Close
Marta Sørensen, RokokoPosten

Marta er redaktør på RokokoPosten: Her går grænsen for satire

Underholdning  | 

Marta Sørensen er redaktør på sitet RokokoPosten, der skriver satirenyheder. Vi har mødt hende til en snak om humorgrænser, LOL-idoler og at være sjovere end dig

Apropos fake news
Et af de store samtaleemner er for tiden falske nyheder, fordi mange opdigtede historier bliver tolket som sande. Det har blandt andet været et issue under præsidentvalget. Nogle fake news er propaganda, andre er satire.

Så skæv er den nye regering: Kun syv ministre ud af 22 er ikke født i Jylland“, “Teenagere jubler over norsk serie om voksne, der arbejder på kontor“, “Ny skandale: Mogens Lykketoft fløj ged til New York” og “Kvinde overlever mansplaining“.

Hvis du griner højt eller måske bare udstøder et lille fnis, når du læser de tre ovenstående overskrifter på “nyhedshistorier”, så vil du helt klart elske satiresitet RokokoPosten, der skriver sjove takes på de sager, vi ofte hører om i medierne og samfundsdebatten – måske gør du det endda allerede. RokokoPosten har nemlig over 100.000 fans på Facebook, hvilket gør dem til Danmarks mest populære distributør af satirenyheder.

Vi har mødt Marta Sørensen: En af de i alt tre redaktører, der står bag RokokoPosten, som fylder din Facebook med LOL.

Marta Sørensen har også et mere seriøst job: Hun er redaktør på Faktisk-sektionen i Weekendavisen. (Foto: Privat)

RokokoPosten trådte ind på satirescenen i 2010, da de nuværende redaktører Marta Sørensen, Mikkel Andersson og Zenia Larsen sammen med to andre oprettede sitet, fordi de – inspireret af amerikanske The Onion, der også gør grin med nyhedsartikler – ville lave noget, de selv syntes var sjovt.

– Vi kunne godt se, at der ikke var så meget af den slags i Danmark: Fake news eller politisk satire og samfundssatire. Det er der kommet mere af siden, fortæller Marta Sørensen.

– Der gik ikke så lang tid, før RokokoPosten blev populær, og vi fortsatte. Så kom vi på bagsiden af Jyllands-Posten, hvor vi var fra 2012 og knap fire år frem. Så stoppede det samarbejde, og nu optræder vi i Berlingske. Men vi har hele tiden haft vores egen hjemmeside.

Vi vil ikke narre nogen

Men hvordan bliver man populær på at narre folk? Det gør man ikke. RokokoPosten gør nemlig en dyd ud af at fortælle, at det, de skriver, er for sjov.

– Vi sagde allerede fra starten, at RokokoPosten kun er sjov, hvis folk ved, at det er fake. Vil vil ikke narre nogen. Vi laver en anden type fake news end dem, man taler om i dag, hvor falske nyheder skal fremstå som ægte. Vi gør det i satirisk øjemed, understreger Marta Sørensen.

Læs også: Studerende kan ikke kende forskel på sande og falske nyheder

Størstedelen af målgruppen er mellem 25 og 40 år gamle og har en længere uddannelse end gennemsnittet, og Marta Sørensen kan mærke, at mange af læserne opfatter RokokoPosten som intelligent humor.

– RokokoPosten bliver opfattet som lidt Kloge Åge-agtigt. Man skal følge lidt med i nyhederne, og man fanger flere jokes, jo mere man ved om politik. Det kan godt være lidt tør, halvakademisk samfundssatire, der ikke taler til den laveste fællesnævner, som for eksempel “mand glider i bananskræl”-humor.

– Jeg tror, vi har en aura af noget intellektuelt, og at meget af RokokoPostens popularitet ligger i, at folk deler for at vise, at de har fattet joken. Jeg skrev engang en artikel om en mand, der ikke kunne få den op at stå, hvor kvinden skyndte sig at sige, at det var helt fint. Den var der meget få, der delte, for det var tydeligt, at det handlede om en slap pik. Artikler om politik vil folk derimod gerne stå inde for at have læst.

“Det er jo ikke sjovt!”

Det står meget tydeligt på RokokoPostens Facebook- og hjemmeside, at indholdet er opdigtet. Er der alligevel nogen, der falder i, bliver de hurtigt korrigeret af satiresitets enorme og trofaste følgerskare i kommentarfeltet. Det sker dog sjældent, men redaktionen oplever ind i mellem at få mails fra vrede læsere.

For eksempel fra en rasende mand, der havde læst artiklen “Afsløring: Mad bliver lavet af myrdede dyr” og ikke kunne forstå, at RokokoPosten ikke havde opdaget dén sandhed. Redaktionen oplever også mindre vrede forespørgsler, for eksempel fra en læser, der gerne ville se det omtalte lovforslag fra artiklen om, at Bertel Haarder ville afskaffe nogle upassende bynavne som Lem, Tarm og Sæd.

– Det sker af og til. Hvis det er en seriøs henvendelse, hvor nogen for eksempel føler sig udstillet, så svarer vi, at det ER falske nyheder, og at det står meget tydeligt. Vi ser selvfølgelig helst, at folk ikke falder for dem. Så ryger pointen, siger Marta Sørensen.

–Der er også nogle, der siger: “Det er jo ikke sjovt”. Det kan vi ikke gøre så meget ved. Det er meget forskelligt, hvad folk synes er sjovt. Hvis der er nogen, der ikke griner af noget, så kan man jo ikke tvinge dem til det.

RokokoPosten har naturligvis også lavet en falsk nyhed om falske nyheder. Fordi meta er morsomt.

Marta Sørensen, RokokoPosten
– Vi er ikke for fine til at interviewe os selv: “Ja, jeg er chokeret over, at nogle kan finde på at skrive falske nyheder, det er jo slet ikke det, journalistik er til for, siger Marta Sørensen, redaktør på RokokoPosten”. (Foto: Privat)
Martas råd til at være sjov:
Tag udgangspunkt i brok:
– Det hjælper at være sur på ting. Latterlige ting. Nogle gange gør jeg grin med ting, jeg også selv gør, og jeg er selvfølgelig ikke forarget eller harm over mig selv, men meget skriver jeg om, fordi jeg synes, det er fjollet eller dumt. De ting, man til dagligt synes er latterlige, dem kan man gribe fat i.

Vær selvironisk:
– Man skal ikke være så selvhøjtidelig. Folk, som er meget opsatte på en sag, de har, for eksempel hvis de er veganere, anarkoliberalister eller sådan noget, kan ofte ikke selv se det potentielt sjove i det. Du må anerkende, at din sag kan virke latterlig for nogle, hvis du ikke vil stemples som humorforladt. For eksempel er Mikkel meget liberal, men han kan sagtens se de latterlige elementer i ideologien. Han skrev for eksempel en artikel om at få Anders Samuelsens selvtillid i pilleform.

“Revy er god humor”

RokokoPostens artikler er ofte en kommentar til en debat, der foregår i dansk politik, og de er alle skrevet som rigtige nyheder, hvor en sag overdrives, sættes på spidsen eller tages tykt pis på. Andre gange gør artiklerne grin med nyhederne. For eksempel ved at skrive en nyhed om noget, der er så trivielt, at det aldrig ville komme i medierne – eller ved at tage pis på nyheder, der er blevet blæst op i medierne.

– Lige efter Søren Pape blev konservativ formand og talte om, at han var kristen og homoseksuel, lavede vi en artikel om, at Margrethe Vestager sprang ud som heteroseksuel. Den delte hun selv på sin Facebook-væg, fortæller Marta Sørensen.

Mange har været en good sport, når de er blevet Rokoko’et, og Uffe Elbæk har også lagt en artikel om sig selv ud på sin Facebook-profil.

– Jeg joker tit med, at så er det ikke skarpt nok, hvis politikerne selv lægger artiklerne på deres væg. Så må vi skrive nogle lidt vredere ting. Det skal være ligesom, når Erdogan lægger sag an – så ved man, at man har ramt rigtigt, griner Marta.

Der har dog også været episoder, hvor de omtalte er blevet provokerede og slet ikke har forstået satiren i et RokokoPost-indlæg.

I 2011 skrev sitet en artikel om, at Mette Frederiksen ville forbyde singlesamfundet. RokokoPosten brugte argumenter fra prostitutionsdebatten og skrev, at Mette Frederiksen syntes, det var synd for singlerne, for de kunne ikke gøre for, at de var havnet, hvor de var, og at bagmænd ville tjene penge på singleretter og datingsites.

– Hun syntes ikke, det var sjovt. Hun understregede, at hun godt kunne lide revyhumor, så det var ikke, fordi hun ikke havde humor. Det, vi skrev, var bare ikke sjovt, fortæller Marta.

– Vi var ikke så kendte dengang, så man kan lidt forstå hende, hvis hun har opfattet det sådan, at vi ville narre folk – men set i bakspejlet skulle hun måske have reageret anderledes.

Tør ikke gøre grin med Muhammed

Når en af hendes artikler opfattes kontroversiel, ved Marta Sørensen for det meste godt på forhånd, at hun har taget fat i et emne, der går til grænsen, men der er også andre gange, hvor det er uventet.

– Vi skrev en artikel om, at SKAT havde fået en kæmpe it-løsning fra en eller anden lille enmandsvirksomhed i Skive – for at gøre grin med SKATS it-problemer – og det var der en, der blev forarget over. Jeg tænkte “SKAT? Alle hader jo SKAT? Man kan da godt grine af SKAT?”.

Andre emner holder Marta Sørensen sig helt fra.

Jeg gør ikke grin med Muhammed. Jeg har da nævnt muslimer og Koranen og den slags i artikler, men ikke noget, der gør grin med de ting, som nogle mennesker har en tendens til at blive meget sure over. Koranen, Muhammed eller Allah. Der censurerer jeg mig selv, fordi jeg er bange for, at nogle kunne blive meget sure på os. Det er der jo set eksempler på, forklarer Marta Sørensen og fortsætter:

– Det er ikke, fordi jeg vil tage et særligt hensyn. Jeg er bare bange, ligesom Jyllands-Posten også har sagt, de er, i forhold til at gøre grin med islam på bestemte måder. Og det er vigtigt at være ærlig om, at man lader være med at gøre det, fordi man er bange. Fordi man ikke vil udsætte sine medarbejdere for den risiko.

Marta Sørensen, RokokoPosten
Marta Sørensen dyrker ikke comedyscenen som sådan. “Jeg ser ikke mig selv som værende i den branche”, fortæller hun. (Foto: Privat)

Andre emner holder Marta sig fra, fordi de simpelthen er usjove.

– Der er kun en ting, jeg er BANGE for at gøre grin med, og det er Muhammed og Koranen og den slags. Der er vi bange for at blive truet og den slags ting, så der har andre ligesom trukket en grænse for mig. Men i forhold til, hvad jeg personligt og moralsk synes, er i orden, er det noget andet, siger Marta Sørensen og uddyber:

– Det er jo ikke, fordi de handicappede ville komme efter mig, hvis jeg gjorde grin med dem, men det synes jeg ikke selv er sjovt. Typisk handler det grundlæggende om, at det for mig er sjovt at sparke opad. Det er ikke sjovt at gøre grin med nogen, der i forvejen har det skidt. Jeg vil ikke skrive en artikel på bekostning af for eksempel hjemløse. Man kan sagtens lave satire på de emner, men det vil ikke være noget, der udstiller svage grupper. Jeg vil ikke sidde og grine af for eksempel en hjemløs.

Er det, fordi det ikke er sjovt, eller fordi du ikke synes, det er i orden?

– Jeg kan godt selv grine lidt skamfuldt af grænseoverskridende jokes, voldtægtshumor og racistiske jokes, men de er netop sjove, fordi de er grænseoverskridende. Fordi de som regel bliver sagt i et lille forum, hvor man godt ved, at det ikke er noget, man mener. Det er ikke noget, jeg ville dele med et større publikum på for eksempel RokokoPosten.

– Jeg kan angribe mange emner på RokokoPosten, også minoriteter, men dem, jeg angriber, er nogen, der på en eller anden måde er ovenpå. Jeg ville ikke pege fingre af en misbruger, der sidder på gaden og tigger penge, men jeg kunne måske godt gøre grin med folk, der giver hjemløse penge eller nogen, som er lidt ovenpå i forhold til emnet. Ikke de hjemløse selv. Det kunne være velgørenhedsorganisationer eller sådan nogle ting.

Læs også: Satireshow tager pis på IS og Real Housewives

– Vi har for eksempel også skrevet om Breivik, og der var det ham, vi gjorde grin med. Emnerne er ret brede, det handler mere om, hvem jeg rammer. Der synes jeg ikke, det er sjovt at gøre grin med udsatte grupper. En RokokoPosten-artikel fra min hånd skal typisk ikke være sjov, fordi den chokerer eller er upassende. Der er nok meget få, der tænker “Hvor er det bare fuldstændig grotesk og uventet og vanvittigt”, når de læser en af mine artikler.

Martas LOL-idoler
Den Korte Radioavis: De har udvidet rammerne. Selv om de bare er to mennesker, så ringer de rundt, de har lavet en EU-kampagne, de har en troldehær, som er virkelig sjov, de har politikere i studiet … Jeg kan godt lide det, fordi de breder sig ud i mange kroge.
The Onion: De er virkelig gode inden for fake news. De har så også lidt flere penge. De laver noget sjov Photoshopping og har blandt andet lavet et program, der gør grin med de der morgen-talkshows, hvor de har inviteret en pædofil i studiet.
Louis CK: Jeg kan meget godt lide hans standup-show. Det er ret imponerende, hvordan han kan tage nogle kontroversielle emner op, for eksempel slaveri, og gøre dem sjove. Man har fornemmelsen af, at de fleste griner med – også folk, som kunne tænkes at blive fornærmet.

Alternativet gør arbejdet for os

Noget af det allernemmeste at gøre grin med er ifølge Marta mennesker, der tager sig selv alt for seriøst. Jo højere en piedestal, de har placeret sig på, jo længere er grinet på vej ned, kan man sige. Det har historisk set været sådan, satiren er foregået: Den har latterliggjort autoriteter ved for eksempel at afbillede paven, der gør et eller andet usømmeligt.

– Hvis folk gør grin med sig selv og i forvejen tager sig selv useriøst, så er det svært at gøre mere ved det. Der er ikke noget, du kan kradse i. Du kan ikke gøre grin med, at Alternativet trækker i grønne strutskørter, for det har de allerede selv gjort. Der er ikke meget, du kan ramme, fordi de har afmonteret sig selv, forklarer Marta.

Læs også: Ellie Jokar kritiserer DR for at droppe “Det slører stadig”

Jo mere selvhøjtidelig, folk til gengæld er omkring det, de laver, jo lettere ofre er de for satirikere som RokokoPosten.

– Hvis du har en sag, du er åh så seriøs omkring, så er det fristende at pille dig ned. Alt, hvad der er selvhøjtidelig og humorforladt er let at gøre grin med. Jeg finder selv en stor guldgrube i folk, der er utroligt prætentiøse omkring mad. Fordi det er jo bare mad.

Og det virker. RokokoPosten har et støt stigende antal læsere, der følger dem i tykt og tyndt. Liker, deler og kommenterer artiklerne og sætter kritikere på plads, hvis de har misforstået humoren bag artiklerne.

RokokoPosten, Marta Sørensens LOL-idoler: Den Korte Radioavis
Nogle af de sjoveste mennesker, Marta kan nævne, er personerne bag det direkte satireprogram på Radio24syv, “Den Korte Radioavis”: Frederik Cilius (med paryk) alias Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Rasmus Bruun. (Foto: Polfoto)

Artikler om randpartier som Liberal Alliance, Enhedslisten og Nye Borgerlige er populære, fordi der er mange af læserne, der ikke kan lide yderpartierne. Så skriver RokokoPosten, at Liberal Alliance er så liberale, at de mener, der skal være frit valg mellem højre- og venstrekørsel, fordi ingen skal fortælle dig, hvor du skal køre i det her land.

– DF er også altid sjovt. I begyndelsen tænkte jeg, at det var så forældet for eksempel at tage Pia Kjærsgaard med en gris på hovedet og sidder ved et kakkelbord. Ja ja, DF kan lide flæskesteg, boooring. Så begyndte vi at gøre grin med speltsegmentet. Det er i dag også utroligt mainstream. Men begge dele er stadig sjovt i dag. Alle brokker sig over racisme og speltmødre, der spiser skyr.

De almindelige ting hitter dog også, og hverdagssituationer som et par, der endelig har fundet en Netflix-film klokken 23:13 gik rent ind hos de taggende Facebook-fans.

– Jeg skrev også om en hverdagssituation, hvor en kvinde er chokeret over, at hun skal tilbage til dankortautomaten og betale, efter hun har pakket sine varer. Det irriterer mig, fordi jeg er et småligt menneske. Det kan jo ikke komme som en overraskelse. Du skal jo betale hver gang. Det er jo ikke gratis. Den artikel blev ikke lige så populær. Men det er klart, det er jo alle dem, der er langsomme til at betale, der ikke kan lide sådan en artikel, griner Marta.

Læs også: YOLOCAUST: Kunstner sætter billeder fra KZ-lejre ind på selfies fra tysk mindesmærke

· Mere fra samme kategori ·