
Hvorfor har Hollywood de sidste 20 år lavet gode spil om til dårlige film?
De sidste 20 år har Hollywood forsøgt at lave populære film ud af gode spil. Uden succes. Assassin’s Creed er det seneste forsøg, og vi spurgte en forsker, hvorfor Hollywood er besat af at føre spil over på det store lærred
Tomb Raider, Resident Evil, Doom, Hitman, Prince of Persia, Silent Hill, Super Mario Bros, Warcraft og nu også Assassin’s Creed. Det er bare nogle få navne på de mange film, der er lavet på baggrund af computerspil.
Selv om listen er lang, er det langt fra de fleste overførsler fra spil til det store lærred, der bliver en succes. Alligevel fortsætter Hollywood med sine forsøg.
– Fejlen ved mange af den slags film er, at de vælger spil, der er populære, men ikke er egnede til at blive gjort til film. Det første kommercielle, katastrofale forsøg var, da man ville lave en film ud af spillet Super Mario Bros. i 1993. Super Mario var kæmpestort, og alle kendte spillet, så man besluttede at lave en film, fortæller Hans-Joachim Backe, adjunk ved Center for Computerspilsresearch ved IT-Universitetet.
Læs vores anmeldelse: Anmeldelse: Assassin’s Creed er den bedste filmatisering hidtil

Barren var sat
Men Super Mario Bros.-filmen blev ikke en succes, og Bob Hoskins, der spillede Mario, udtalte senere i et interview, at han fortrød at have været med.
– Nintendo var meget involveret i filmprojektet, og tanken var, at hvis Mario var vigtig, ville Nintendo være vigtig. Og hvis spillet var populært, ville flere se filmen. Det ville tiltrække nye spillere til Nintendo, sælge flere spil og måske bane vejen for flere spil og film, siger Hans-Joachim Backe.
Trods fiaskoen blev Super Mario Bros.-filmen alligevel startskuddet for spil, der blev gjort til film, omend barren nu var sat meget lavt.
Spil-film blev hovedsageligt lavet, fordi de var populære spil, og ikke nødvendigvis fordi de havde en fortælling, der var velegnet til film. Der blev satset på spilfans og ikke meget andet.
Filmene Street Fighter og Mortal Kombat kom blandt andet frem og fik en okay modtagelse, men det var alligevel halvsløje film som House of the Dead, Doom, Hitman og Max Payne, der primært prægede spilfilmatiseringsgenren i 1990’erne og 2000’erne.
– Den første fejl er, at man ikke tager spillet og fansene seriøst, eller man ikke tror nok på spillets oprindelige materiale, forklarer Hans-Joachim Backe.
Læs også: Drop nytårsforsætterne, de lykkes alligevel ikke
Snigmordere og tempelriddere
Trods adskillige fejlslagne forsøg gennem de sidste 20 år, har Hollywood fortsat sin flirt med spilverdenen.
Det seneste spil, der er kommet i biograferne er klassikeren Assassin’s Creed, og netop den spilserie er ifølge Hans-Joachim Backe bedre egnet til film end mange andre slags spil.
– Assassin’s Creed-spillene er fuldstændig ligesom film eller en tv-serie. De bygger på en stærkt historiedreven handling, hvor du skal samle puslespilsbrikkerne for at forstå handlingen. De er gode til at pege videre i historien mod efterfølgende spil og fungerer som en tv-serie med flere historier og fortsættelser. De tager udgangspunkt i verdenshistorien og foregår i store og visuelt flotte verdener, og det gør det nemmere at fjerne gamingelementet og føre det over til film.
Hans-Joachim Backe vil ikke afvise, at Assassin’s Creed-filmen måske kan blive en større succes end tidligere film i samme genre.
– Spillet vækker Hollywood-æstetik, fordi det er et visuelt spil uden at være helt fotorealistisk. I filmtraileren kan man se hovedpersonen springe ud højt oppe fra et tårn, og det giver mig en form for nostalgi, fordi jeg selv har sprunget gennem min avatar i spillene, og så bruger filmversionen spændende skuespillere (Michael Fassbender, Marion Cotillard og Jeremy Irons red.). På papiret ser filmen ud til at kunne blive en succes, vurderer forskeren.
Læs også: Året, der gik 2016: Pokémon, SKAM, Trump, kagegate, nøgenbilleder og …
Forventning versus virkelighed
Men, som med så mange andre spil, der gøres til film, er der en horde af fans, der venter i kulissen. Og de er årsagen til, at Hans-Joachim Backe ikke vil kalde Assassin’s Creed for en slående succes.
For der findes næppe en gamer, der ikke kender og har en holdning til fortællingen om det mystiske broderskab af snigmordere, Assassin’s Creed, der kæmper mod de onde Tempelriddere.
Og ligeså populære som spilseriens andet spil, Assassin’s Creed II, og det sjette spil i serien, Assassin’s Creed: Black Sails, er, ligeså blandede er meningerne om kvaliteten af hovedseriens syv andre spil – for ikke at tale om de 11 andre spil, der knytter sig til serien.
Endnu en faktor, der kan gøre filmatiseringer af populære spil til et risikabelt projekt er, at spil som eksempelvis The Last of Us, World of Warcraft, Uncharted, Grand Theft Auto og Mass Effect bygger på historier med letgenkendelige og for mange gamere ikoniske karakterer, og spillene er fyldt med detaljerede visuelle verdener og cut-scener, der nærmest er små spillefilm i sig selv.
– Jeg tror, at det er en udfordring for alle franchises, når du skal lave noget, der både tilfredsstiller gamle, dedikerede fans og nye publikummer. Vi kan se det i alle filmene, og det er ikke kun specifikt for spil-film. Du oplevede det også, da Fifty Shades of Grey-filmen udkom, hvor fansene havde meget forskellige forestillinger om, hvordan hovedpersonen Christian Grey så ud, vurderer Hans-Joachim Backe.
Han uddyber:
– Når det så er sagt, så er det ikke kun svært at lave en god spil-film. Det er svært bare at lave en god film helt generelt.
Er der noget håb for Hollywood?
Kigger man på de udenlandske anmeldelser fra fans af Assassin’s Creed, får den nye film en blandet modtagelse fra alt fra “elendigt” og “som at hælde syre i øjnene” til “okay” og “gav en lyst til at spille spillene igen”.
Du kan læse MY DAILY SPACEs anmeldelse af filmen her: Anmeldelse: Assassin’s Creed er den bedste filmatisering hidtil
Det tyder derfor på, at Assassin’s Creed bliver endnu en i rækken af film, der er okay, men aldrig fantastiske. Det samme skete for det verdensomspændende fænomen World of Warcraft, der fik en lunken modtagelse i USA og Europa, men tog det asiatiske marked med storm.
Så er der overhovedet noget håb for Hollywood? Der er i hvert fald nogle spændende projekter i horisonten, og ikke mindre end 57 forskellige spilbaserede film på vej.
Blandt andet er Pirates of the Caribbean-instruktøren, Gore Verbinski, er ved at udvikle en film om spillet Bioshock. Ringenes Herre-instruktør Peter Jackson er gået sammen med District 9-instruktør Neill Blomkamp om en kortfilm baseret på Halo-historien. Assassin’s Creed to er også ved at blive lavet og kan måske overraske positivt.
Ellers er der altid de film, der virker til at have en kraftig inspiration fra videospil; Avatar, The Matrix og Tom Cruise-filmen Edge of Tomorrow, der må få enhver gamer til at trække på smilebåndet over genkendeligheden, hvor hovedpersonen dør igen og igen og igen, kun for at leve op og starte dagen forfra, indtil han løser missionen.
Uanset om Hollywood lærer at lave virkelig gode film ud af spil eller ej, er der dog ifølge Hans-Joachim Backe et punkt, hvor spil vinder over film til enhver tid.
– Min kollega Gordon Calleja har forsket i de to fænomener telepresence og immersion. Telepresence er en teknisk term for, når du for eksempel kontrollerer en drone eller en robot på Mars. Du er i kontrol af dronen, men du føler ikke, at du er dronen, fortæller han.
Han fortsætter:
– Så har du immersion, hvor du kontrollerer din avatar, men når han for eksempel hænger på en klippe, som man gør som Nathan Drake i spillet Uncharted, så giver det et sug i maven, når du kigger ned. Den samme følelse af at være til stede kan du have, når du læser om et velbeskrevet landskab eller ser en horrorfilm, forklarer Hans-Joachim Backe.
Han uddyber:
– Spil har både telepresence og immersion, fordi du oplever og gør tingene på samme tid gennem din avatar. Det gør spil meget bedre. For eksempel gider jeg ikke se fodbold på tv, men jeg elsker at spille fodboldspil. Virtual Reality er på grænsen til at blive bredt ud til et massepublikum, og det bliver spændende at se, hvad det gør ved medielandskabet for tv, film og spil. Lad os tale sammen igen om to år, og se, hvor vi er henne, slutter Hans-Joachim Backe.
Er du vild med spil? Så tjek vores Insta-side, MY DAILY GAMER, ud.