Læs også:

Close

EVENING NEWS: Ingrediens i Nutella kan give kræft

Nyheder  | 

Ingrediens i Nutella kan give kræft · NRK stopper for streaming af SKAM · Metrobyggeri i København er gået i stå · Kæmpe sikkerhedshul i WhatsApp · Kvinder med højt blodtryk føder flere drenge · Ny forskning fastslår: Så gavnligt er cannabis for helbredet

 

Ingrediens i Nutella kan give kræft

Endnu en frygtelig nyhed har nået danskernes ører. Nu skal vi måske både undvære SKAM og Nutella. En ny rapport lavet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) advarer imod det populære smørepålæg, da der kan være kræftfremkaldende stoffer i én af ingredienserne. Det skriver Reuters.

Nutella indeholder blandt andet palmeolie, og det er denne varer, der er synderen. EFSA konkluderer, at palmeolie udgør en større trussel end andre vegetabilske olier, når det bliver bearbejdet ved temperaturer over 200 grader.

Men det finder det italienske firma bag Nutella, Ferrero, sig ikke i. De går nu hårdt til nøden og vil opruste med en reklamekampagne, der skal informere forbrugere om, at Nutella altså ikke er farligt.

Palmeolie kan ikke skiftes ud i følge Ferrero, da det er hemmeligheden bag Nutellas tekstur og lange holdbarhed.

LÆS OGSÅ: Undersøgelse har fundet alderen, hvor du bliver for gammel til IKEA

 

NRK stopper for streaming af SKAM

De frygtelige nyheder har svirret i alle danske medier i dag – NRK lukker ned for streamingen af den populære serie SKAM for alle udenfor Norges landegrænser – det vil sige også Danmark!

Men det er ikke vores tv-venner fra NRK, som har bestemt det. Det handler om pladeselskabernes brancheforening IFPI, som mener, at aftalen, som NRK har underskrevet for brug af musikken i den populære serie, ikke tager hensyn til den internationale succes, som SKAM er blevet, siden den løb over skærmen første gang tilbage i september 2015. Det skriver NRK P3.

Derfor har den norske tv-station nu sat en blokering op, som gør, at det ikke længere vil være muligt at streame SKAM fra nrk.no. I stedet skal man håbe på, at én af vores egne tv-stationer opkøber rettighederne til at sende serien. I Danmark kan du se serien på dr.dk, men der vil ikke længere være adgang til SKAM-sidens mange klip, som hver uge har været fansenes guilty pleasure på skam.p3.no.

LÆS OGSÅ: Emilie Meng-sagen rystede Danmark: Hvor mange forsvinder hvert år?

 

Vilde fra Skam Ulrikke Falch
Det er slut med SKAM på NRK (foto: NRK)

Metrobyggeri i København er gået i stå

Den ønskede Cityring har længe været ventet, men nu ser det ud til, at københavnerne må vente endnu længere. En uenighed om flere milliarder kroner har nemlig indstillet byggeriet flere steder i byen. Det skriver Berlingske i dag.

Hovedentreprenøren Copenhagen Metro Team (CMT) kræver yderligere syv milliarder kroner oveni i de første 22,2 milliarder kroner, som oprindeligt var blevet aftalt.

Der skulle angiveligt være stridigheder mellem CMT og underentreprenøren MT Højgaard om indrettelsen af de nye metrostationer, der er årsag til dette.

LÆS OGSÅ: MORNING NEWS: Ingen beviser for at økologi er sundt

Cityringen er truet (foto: Alloverpress)

Kæmpe sikkerhedshul i WhatsApp: Facebook læser med

Det engelske Guardian afslører fredag, at der er en kæmpe sikkerhedsbrist i den populære besked-app ‘WhatsApp’.

I følge den britiske avis er det muligt for Facebook at nulstille en særlig kryptering i folks konti, så de herefter kan læse beskederne.

Det er kilden – kryptograf og sikkerhedsforsker – Tobias Boelter fra Berkeley Universitet, som har opdaget den store sikkerhedsfejl.

Det vil sige, at hvis en regering eller andre større myndigheder kræver adgang til ‘WhatsApp’ samtaler, så kan de OG Facebook give adgang.

Sikkerhedsbristet er ikke stort i Danmark, men sikkerheden kan i en lang række lande være truet, hvor diktaturer hersker, og hvor det er livsnødvendigt at befolkningen kan kommunikere, uden myndighederne følger med.

Samtidig er afsløringen et hårdt slag for tilliden til, at Facebook faktisk taler sandt, når man lover brugerne, at beskederne ikke kan overvåges.

LÆS OGSÅ: DEBAT: STOP med at bruge ordet “familietragedie” om massemord

 

Facebook kan læse alle dine beskeder på WhatsApp (foto: Alloverpress)

Kinesisk undersøgelse: Kvinder med højt blodtryk føder flere drenge

Et nyt studie blandt 1.411 kinesiske kvinder viser, at blodtryk kan være en faktor for dit barns køn.

De 1.411 kvinder blev undersøgt, før de blev gravide og forskerne noterede derefter kønnet på de børn, der blev født. I alt blev der født 739 drenge og 672 piger. Det skriver dr.dk.

Forskerne fandt et spændende sammenfald, da de sammenlignede blodtrykket blandt de kvinder, der fik piger, med blodtrykket blandt kvinder til drengebørn. De opdagede, at mens det systoliske blodtryk lå på 106,0 mm Hg i gennemsnit for kvinder, der fødte drenge, så var gennemsnittet for kvinder, der fødte piger, nede på 103,3 mm Hg.

Selvom det på papiret ikke virker til at være en faktorudløser, så er den statistisk signifikant, hvilket i forhold til videnskabelig standard gør forskerne i stand til at konkludere, at der er en sammenhæng mellem blodtryk før graviditeten og fosterets køn.

LÆS OGSÅ: Pristjek! Her er landets billigste – og dyreste – fitnesskæde

Ny forskning fastslår: Så gavnligt er cannabis for helbredet

Diskussionen om lovliggørelse af hash i Danmark runder ofte danskernes mund, og nu er der kommet ny viden om plantens gavn i forhold til medicinering.

Nu viser den hidtil største videnskabelige gennemgang af den forskning, der er lavet om effekten af cannabis, at medicinsk cannabis har en positiv effekt på voksne med kroniske smerter, kvalme forårsaget af kemoterapi og spasmer hos patienter med sclerose. Det skriver Videnskab.dk.

 

En lovlig cannabismark (foto: Alloverpress)

· Mere fra samme kategori ·