DEBAT: STOP med at bruge ordet “familietragedie” om massemord
I forbindelse med Ulstrup-drabene har ordet “familietragedie” været printet på alle landets forsider. Men ordet er forkert og antyder, at der er tale om et familieanliggende og ikke en sag, som angår samfundet, mener debattører
I starten af ugen kom den forfærdelige nyhed frem, at en hel familie var fundet død i et parcelhus i Ulstrup ved Randers. Ofrene var en 45-årig mand, en 42-årig kvinde og fire børn på 16, 11, seks og tre år, og ifølge politiet kunne man efterfølgende slå fast, at dødsfaldene ikke var en ulykke, men overlagt drab udført af den 45-årige familiefar.
Efterfølgende har en stor mediedebat raset i de danske medier. Ordet “familietragedie” har insisterende taget plads i alle overskrifter omhandlende Ulstrup-drabene, men ordet antyder, at det er en intern hændelse, som kan betegnes som en uforsætlig gerning og ikke overlagt manddrab.
LÆS OGSÅ: Emilie Meng-sagen rystede Danmark: Hvor mange forsvinder hvert år?
I et debatindlæg fra Kristeligt Dagblad fra maj 2016 sætter man allerede stort spørgsmålstegn ved brugen af ordet “familietragedie”.
– Når medier og myndigheder omtaler drab på kvinder som familietragedier eller jalousidrab, klinger det hult, da ugerningen kommer til at ligne en form for hændeligt uheld. Begreberne siger intet om, hvad der først og fremmest er tale om, nemlig overlagt mord udført med fortsæt og med koldt blod.
Sådan skriver journalist Marie Louise Kjølbye og forfatter Henrik Marstals i deres debatindlæg fra sidste år, som netop er blevet relevant igen.
LÆS OGSÅ: Mindst 39 dræbt på natklub i Istanbul og 65 sårede: Det ved vi indtil nu
Kjølbye og Marstal skriver også:
– “Familietragedie” klinger af at være tumult, der endte galt. “Jalousidrab” klinger af at være udført af en ulykkelig mand i sine følelsers vold. I begge tilfælde får læseren derved mulighed for at tage mandens parti som den forsmåede part. Men reelt set er der hver eneste gang tale om et gement mord på et uskyldigt menneske.
I en artikel på Berlingske.dk har journalist og forfatter Anne Sofie Allarp også kritiseret brugen af termen, og hun understreger, at der er behov for at give sådanne hændelser en helt ny vinkel.
– I stedet for, at vi med alvor anerkender, at vi faktisk har et mønster her i vores kultur: Det sker jævnligt, at en far tager sine børn, sin kæreste eller hele sin familie med sig i døden, så skal vi måske have en diskussion af de forestillinger om maskulinitet og mandens status, vi har, siger Anne Sofie Allarp.
Ifølge en rapport lavet af justitsministeriet sker de fleste drab mellem et offer og en gerningsperson, som har kendt hinanden forud for drabsepisoden. Andelen af sager, hvor drabet synes at være begået af en af ofret ukendt gerningsperson, omfatter kun otte procent af drabene.
