
7 danske fitnesskvinder, der motiverer os på Instagram
Instagram flyder over med fitness- og træningsprofiler, hvilket kan gøre det svært at finde dét, som man har brug for. MY DAILY SPACE har samlet en række danske træningsdarlings, som kan give dit feed et kick
Høj fokus på både mad og træning – Cecilie Lind
Cecilie Lind er personen bag det succesfulde The Protein Kitchen, som både er en serie af kogebøger, en fastfoodbod i Magasin og en foodtruck.
På hendes Instagram-profil kan du følge både opskrifter og træningsøvelser, som er perfekte til fitnesscentertypen.
https://www.instagram.com/p/BPVfQxglYOF/?taken-by=clind
LÆS OGSÅ: Mille Dinesen: Alternative behandlinger hjalp mig med min diagnose
Træning til alle uanset alder – Lotte Arndal
Lotte Arndal fokuserer på alle områder af kroppen – også hovedet. Den danske vikingekvinde er personen bag Arndal Spa i København, hvor mange både kan få personlig træning og en dejlig afslappende tur i de varme bade.
På Arndals Instagram-konto kan du se mange forskellige træningsøvelser, og Lotte viser i øjeblikket, at man sagtens kan træne, selv om man er gravid.
https://www.instagram.com/p/BOt11zID2of/?taken-by=lotte_arndal
LÆS OGSÅ: Video: Onani og orgasme gør dig sund og smuk
Træning til hverdagen – Nina Q
Nina Q har bloggen Hverdagssund, og hun er personlig træner, pilatesinstruktør og coach. For Nina er det vigtigere, at hovedet også er med i dine træningsbeslutninger end noget andet.
– Jeg har ikke lange ben. Jeg er heller ikke tynd. Jeg har ikke langt hår. Jeg har fedt på kroppen og på maven. Jeg har lidt trekantformede bryster. Det ene lidt større end det andet. Mine øjenvipper er superkorte, sådan lidt tagrende agtige. Jeg har æblekinder. Men ved du hvad?, skriver Nina Q, der også har skrevet indlæg til MY DAILY SPACE.
– Det betyder ingenting, virkelig ingenting for, hvordan jeg har det med mig selv eller min lykke i mit liv. Andre læser det måske som noget negativt, men jeg synes, det er sødt, for det er min krop. Min krop, der har været igennem så meget og klaret det så fint. Det er ikke andres idealer, der skal bestemme, hvordan jeg har det med mig, skriver Nina på sin blog.
https://www.instagram.com/p/BPNiFwfD8Af/?taken-by=ninaq.dk&hl=da
LÆS OGSÅ: Tre lette øvelser i mindfulness, som du kan lave med det samme
Når du vil være mere hardcore – Fit by Nela
Nela er den hardcore dame i rækken. Hun er fitnessmodel (Danish Champion Bodyfitness 2015) og ernæringsekspert. Nela viser de vildeste træningsøvelser frem, og du kan især bruge hende, hvis du er faldet lidt i den samme rille med dine egne øvelser – her finder du nemlig masser af ny inspiration.
https://www.instagram.com/p/-Jp9M5s8f0/?taken-by=fit_by_nela&hl=da
LÆS OGSÅ: Kropsidealer – hvad pokker er det lige, vi stræber efter?
Sundhed på mange områder – Helse Mathilde
Helse Mathilde beskriver sig selv som følgende:
– Jeg er sundhedsrealist, og jeg lever sundt og træner, fordi jeg synes, det er sjovt. Det er aldrig en straf for mig. Jeg gør det ikke for at slå mig selv oven i hovedet – jeg gør det, fordi det giver mig noget. Jeg har ikke et mål med min træning. Jeg har lyst til at træne, fordi det får mig til at grine.
Mathilde er også forfatteren bag træningsbogen af samme navn, og hun har flere gange talt om træning på TV.
https://www.instagram.com/p/BPN1UX5AYB-/?taken-by=helsematildedk&hl=da
LÆS OGSÅ: Hjææælp – influenzaen er over os
Hende, der overbeviser dig om, at alle kan gøre det – Healthy Skinny Bitch
Sara Jin Smidt står bag bloggen, Instagram-profilen og Facebook-siden Healthy Skinny Bitch.
Sara har ikke kun trænet sig sin vej frem til sin enorme viden om sundhed, hun har en kandidat fra Københavns Universitet i Human Nutrition samt en bachelor i Fødevarevidenskab med speciale i Ernæring og Sundhed. Sara har netop udgivet en fitnessbog under samme navn.
https://www.instagram.com/p/BPMUT1KB_s4/?taken-by=healthyskinnybitchdk
LÆS OGSÅ: Videoguide: Sådan passer du bedst på dine bryster
Det handler både om hovedet og kroppen – Mille Køpke
Mille Køpke valgte for år siden at kaste sig over skrappe slankekure og disciplineret træning med det mål at vinde DM i Bodyfitness. Og det lykkedes. Men successen blev afløst af overspisning og depression. Derfor er Mille i dag blevet coach med speciale i overspisning.
På hendes Instagram-profil kan du følge hendes udvikling og se, at træning også kan blive en forkert besættelse. Hun træner derfor nu BÅDE krop og sjæl.
https://www.instagram.com/p/BOo-A7_DLEQ/?taken-by=msmille&hl=da



