Læs også:

Close
puppy with laptop. CV

CV-tips: Det har jeg lært i min jobsøgning

Mit liv  | 

Hvordan skriver man et godt CV? Du kan lægge ud med at læse denne guide …

På rigtig mange jobkurser og -centre (tro mig, I’ve been there) vil du få at vide, hvordan du præcis skal opsætte dit CV. Men mange af rådene er dybt forældede, mens andre tips bare ikke fungerer. Her er de ting, jeg personligt har haft succes med at skrive på mit CV.

Læs også: Brug de sociale medier til at styrke din karriere

5 ligheder mellem tinder-dates og jobsamtaler
Det handler om at kunne sætte flueben ved de rigtige skills. (Foto: Polfoto)

Inkluder dine successer

Har du implementeret et succesfuldt arbejdsområde på et tidligere job? Hvilket projekt er gået over al forventning? Husk at fortælle om dine sejre, store som små, så du under hver titel, du har oplistet, også har nogle eksempler på ting, du er lykkedes med eller sager, hvor du har gjort en forskel. Alt tæller, og eksempler giver din måske kommende chef et meget klarere billede af, hvad du kan, end en liste over ansvarsområder.

Læs også: Fire chefers råd til den gode jobsamtale

Gem referencerne

Hvad skal en HR-chef med en ekstra side i dit lange CV? Vedlæg eventuelt en udtalelse fra dit seneste job, men lad ellers virksomheden, du søger job hos, selv kontakte tidligere arbejdsgivere. Det giver et meget bedre indtryk at høre det personligt fra en anden leder. Husk dog at informere de pågældende om, at du søger job, så de er klar til at rose dig, når de bliver ringet op.

Drop længde-nazismen

Når det er sagt, så skal du altså stoppe med at slå dig selv i hovedet med, at dit CV kun må fylde én side. Når man som jeg har haft mange småjobs og freelance-tjanser, skal man virkelig ofre mange gode og vigtige pointer for at få CV’et ned på én side – og når jeg derned, kan jeg lige så godt droppe det, for så er det bare en liste med steder, jeg har arbejdet og nichts weiter.

… men sorter

Der er ingen grund til at nævne, hvad du hedder på Instagram og Pinterest, hvis det intet har med jobbet at gøre. Sørg for at inkludere den information, der giver mening, og lad være med at skrive flere forskellige url’er ned. Hvis du søger et job, hvor det giver mening med mange links, skal du måske have et online CV.

Det er ikke en videnskab at skrive et CV, men der er nogle ting, der er gode at tænke over i processen. (Foto: All Over)

Hold orden

Sørg for, at punktopstillingen, fonten og hvad du ellers har af hurlumhej er ens i hvert afsnit. Det er også en god idé at have et sidehoved med dit navn og en sidefod med sideantal, hvis modtageren kommer til at rode rundt i papirerne.

Et godt råd er at bruge LinkedIn, hvor tingene automatisk bliver sat ens op. Samtidig kan du her anmode dine tidligere kolleger og arbejdsgivere om at sende en udtalelse, som så automatisk lægger sig under hvert job, du har skrevet ind.

Læs også: Jobkrise? Sådan kommer du videre

Lad være med at lyve

Indrømmet, jeg har da forsøgt at pynte på sandheden, men den slags kommer frem i lyset til jobsamtalen, og så finder du ud af, at du både har spildt virksomhedens og din egen tid. Måske ser det pænt ud på CV’et, at du kan fransk, men bare fordi du fik 10 i gymnasiet betyder det jo ikke, at du kan tale med franske businesspartnere her ti år efter, vel?

Sørg i stedet for at præsentere sandheden bedst muligt.

Brug buzzwords

SEO er et rimelig vigtigt ord i min branche, og det er sådan noget, du skal tænke over, når du laver dit CV. Find ud af, hvad de fancy ord er for dine kvalifikationer, og brug dem. Husk at tilpasse dit CV til den stilling, du søger. Løb det igennem hver gang, så det bliver skræddersyet til jobbet.

Læs korrektur

Det her er ekstremt vigtigt (og nu er der sikkert fejl i denne artikel, fordi så ironisk er livet), også selv om dine opgaver intet har med korrekturlæsning at gøre. Du vil gerne vise, at du er en seriøs ansøger, så derfor har du selvfølgelig lagt den ekstra tid i CV’et og løbet det igennem, inden du har sendt det, så det ikke er fyldt med dumme fejl.

Læs også: Louise har fuldtidsjob og eget firma: Sådan følger du din iværksætterdrøm

Husk de små detaljer

Nok er dit CV fejlfrit, men hvis det er afsendt fra en email, der begynder med lillepigen123 eller thecuntess@jubii.dk, kan du godt risikere at gå direkte fra JA-bunken til skraldespanden.

Det er altid godt at have et foto af dig selv, men vælg et, der passer til stillingen. Du kan formentlig godt droppe det fra caféen og det, hvor du er klædt ud i en skjorte, du har købt til lejligheden, men find noget derimellem – eller tag et til lejligheden.

puppy with laptop. CV
Husk at sætte et godt billede ind af dig selv. (Foto: All Over)

Show it – don’t tell it

Hvis du søger job i en kreativ branche, er det ikke nok at skrive, at du er fuld af idéer og er meget visuelt anlagt. Du skal vise det. Hvordan skal jeg vide, at du har et grafisk blik eller digitalt talent, hvis du sender mig et CV, du har lavet i Word med Times New Roman?

Pas på klichéerne

Det her synes jeg selv er noget af det sværeste. For hvad nu, hvis jeg ER en selvstændig, ambitiøs og mødestabil teamplayer, der gerne tager en for holdet eller går den ekstra mil? Well. Find en måde at vise det på, for det siger alle de andre også, at de er, og derfor mister ordene deres betydning.

Læs også: Sådan brugte jeg sociale medier til at få job som nyuddannet

Tag chancen

Okay, så du opfylder ikke alle kravene, men det gør den perfekte kandidat. Der findes bare sjældent en perfekt kandidat, så tag chancen og søg jobbet, selv om du ikke kan sige ja til det tiende krav i jobopslaget. Til gengæld kan du helt sikkert tre andre, fede ting, som firmaet kan få glæde af. Resten kan du lære.

Læs også: Skal du til jobsamtale? Sådan forbereder du dig

· Mere fra samme kategori ·