Læs også:

Close

MORNING NEWS: Bevæbnede mænd angriber og dræber flere i moské i Canada

Nyheder  | 

Bevæbnede mænd angriber og dræber flere i moskée i Canada · Trumps indrejseforbud møder stor modstand · Seks tyske teenagere fundet døde i et skur

Så er det igen tid til EVENING NEWS. Som altid, er aftenens overskrifter valgt ud til dig.

 

Bevæbnede mænd angriber og dræber flere i moské i Canada

Mindst seks personer er dræbt og otte såret efter bevæbnede mænd brød ind i en moskéen Centre Islamique de Quebec i den canadiske by Quebec og skød under en aftenbøn omkring klokken 20 søndag aften. Der var omkring 40 mennesker i moskeen. Det skriver Reuters.

Byens politi mødte talstærkt op, og bekræfter skyderiet, men vil ikke oplyse tal på ofrene. Moskeens leder Mohamed Yangui siger dog, at fem har mistet livet.

To mistænkte er blevet anholdt, og politiet vil ikke afvise, at en tredje gerningsmand kan være flygtet fra stedet. Motivet er endnu ukendt.

Canadas premierminister, Justin Trudeau, fordømmer angrebet, og er ikke i tvivl om, at det er terror.

– Vi fordømmer dette terrorangreb på muslimer i et center for bøn og tilflugt, siger Trudeu.

Også Quebecs premierminister, Philippe Coulliard, siger, at man vil gøre alt for at beskytte borgerne.

– Quebec fordømmer kategorisk denne barbariske vold. Solidaritet med muslimske borgere i Quebec, skriver premierministeren blandt andet på Twitter.

Bevæbnede mænd angriber og dræber flere i moské i Canada. (Foto: Polfoto)

Trumps indrejseforbud møder stor modstand

Fredag underskrev USA’s præsident Donald Trump et dekret, der forhindrer borgere fra Syrien, Yemen, Iran, Irak, Sudan, Libyen og Somalia, fra at rejse ind i USA. Alle syv lande er overvejende muslimske, men Trump siger, at indrejseforbudet intet har at gøre med religion, men med terror. Det skriver flere medier blandt andre Politiken, DR og TV2.

Dekretet trådte i kraft med det samme og det betød, at det også gjaldt for mennesker, der sad i fly på vej til USA. Derfor strandede mange i de amerikanske lufthavne.

Det fik mange op af stolene.

Ifølge TV2 vil Iran vil nægte amerikanske statsborgere indrejse, og kalder Trumps forbud “en åben fornærmelse af den muslimske verden og den iranske nation”, og lover gengæld på juridisk, konsulært og politisk niveau.

Også i andre lande undrer man sig over den amerikanske beslutning, og Danmarks egen udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) kalder det en overreaktion.

Kaffekæden Starbucks erklærede, at de ville ansætte 10.000 flygtninge i deres kaffebarer, og amerikanerne selv gik på gaderne og flere tusinde samledes blandt andet foran lufthavne for at demonstrere mod dekretet.

Trump, der altid svarer på tiltale gennem Twitter, har også her til morgen givet sit besyv med i sagen.

– Nogen med begavelse og overbevisning bør købe DE FALSKE NYHEDER fra den skrantende The New York Times og enten drive forretningen ordentligt eller lade den bukke om med værdighed!, skriver præsidenten blandt andet på sin Twitter-profil.

Ti minutter senere skrev præsidenten:

– Vores land har brug for stærke grænser og ekstrem sikkerhedskontrol NU. Se bare, hvad der sker i hele Europa og, ja faktisk, hele verden – et forfærdeligt rod!

Først gjaldt reglerne for alle 134 millioner mennesker i de syv land i 90 dage, men lørdag besluttede en føderal dommer i New York City, at personer, der er ankommet til USA med gyldigt visum, midlertidigt har lov til at blive i landet og undgår dermed tvangsdeportation. Søndag blev mennesker med green card – arbejdstilladelse – undtaget af reglen.

Trumps indrejseforbud møder stor modstand. (Foto: Polfoto)

Seks tyske teenagere fundet døde i et skur

Seks teenagere er fundet døde i et skur i den tyske by Arnstein, der ligger omkring 90 kilometer øst for Frankfurt. Det skriver TV2.

En far til to af teenagerne, en dreng og en pige, fandt de seks døde. De unge skulle holde en privatfest, og da faren ikke kunne komme i kontakt med sine børn om morgenen, ville han tjekke om alt var okay. Det var her, han fandt de unge.

Man er ikke sikker på, at der ligger en forbrydelse bag. Der stod en brændeovn i skuret, som teenagerne brugte under festen. Nu skal en obduktion fastslå om de unge døde af røgforgiftning.

Seks tyske teenagere fundet døde i et skur. (Foto: Polfoto)

 

· Mere fra samme kategori ·