Læs også:

Close
Amerikanske soldater rykker ind i Polen

EVENING NEWS: Amerikanske soldater rykker ind i Polen

Nyheder  | 

USA forstærker NATO-styrker · Bhutan kan blive verdens første økologiske land · Kvælstofinholdet i vandet stiger · Ofre brændte ihjel i Aalborg · Danmark meget sårbar overfor cyberangreb · Middel får tænder til at reparere sig selv

Amerikanske soldater rykker ind i Polen

Torsdag rullede soldater og kampvogne fra USA ind i Polen til den største opbygning af militære styrker siden den kolde krig. Rusland føler sig truet. Det skriver Ritzau.

Det var USA selv, der i 2014 gav ordren til at forstærke NATO-styrkerne i Østeuropa og Baltikum. Derfor rykker omkring 3000 amerikanske soldater ind i Polen, Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Bulgarien og Rumænien.

– Denne operation truer vores interesser og vores sikkerhed, lyder det fra præsident Vladimir Putins talsmand.

Blandt de NATO-allierede er dog bekymrede for, hvad der kommer til at ske, når Donald Trump bliver indsat som præsident.

Amerikanske soldater rykker ind i Polen
3.000 amerikanske soldater indsættes sammen med 87 Abrams-kampvogne og 500 pansrede køretøjer. (Foto: Polfoto)

Bhutan kan blive verdens første økologiske land

Hvis alt går som planlagt, vil Bhutan, hvor to tredjedele af befolkningen lever af landbrug, blive det første land fri for sprøjtegifte. Planerne blev offentliggjort tilbage i 2012 ved Rio+20 konferencen. Det skriver Verdensnyt.

Landets tilstand bliver målt ud fra lykke, og de mener, at økologiske fødevarer vil gøre livet bedre for befolkningen. Dog er det ikke alle landmænd, som er glade for planerne, da de vil nedsætte produktionen.

Til gengæld vil den organiske dyrkning og øgede bevidsthed omkring forurening af vand have en positiv indflydelse i forhold til de landsbyer, som er afhængig af vand fra naturen.

De to indiske delstater Sikkim og Kerala har efterfølgende meldt samme målsætning ud.

Bhutan kan blive verdens første økologiske land
Bhutan kan blive det første sprøjtegiftsfrie land i verden. (Foto: All Over)

Kvælstofinholdet i vandet stiger fortsat

Nye tal viser, at udledningen af kvælstof i søer, fjorde og have er stigende for tredje år i træk. Det skriver DR.

Selv om udledningen har været faldende siden 90’erne, er det kun gået den forkerte vej de sidste tre år, og landbruget står for størstedelen.

– Det er vi meget bekymret for, for det er den stik modsatte retning af, hvordan det skulle gå, især i forhold til de forudsætninger, som vi ved, at Landbrugspakken er vedtaget på, siger Thyge Nygaard, seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Efter krav fra EU, skal Danmarks årlige kvælstofudledning ned på 42.000 tons i 2027. Sidste år lå tallet på 61.605.

Kvælstofinholdet i vandet stiger fortsat
Landbruget står for hovedparten af kvælstofudledning. (Foto: Polfoto)

Ofre brændte ihjel i Aalborg

Ifølge Nordjyllands Politi døde ofrene under branden, der blev påsat tirsdag aften på Heimdalsgade i Vejgaard. Det skriver TV 2.

De vil ikke afsløre noget omkring ofrenes identitet, og trods en del henvendelser har politiet endnu ikke fundet noget afgørende nyt i sagen og efterlyser derfor stadig vidner, der eventuelt har set eller hørt gerningsmændene.

Ofre brændte ihjel i Aalborg
Ofre blev ikke slået ihjel, inden branden blev påsat. (Foto: Polfoto)

Danmark er blandt de mest sårbare overfor cyberangreb

Danmark står over for en stigende trussel inden for cyberspionage og -kriminalitet. Ifølge en ny rapport ligger Danmark på fjerdepladsen over udsatte økonomier, når det kommer til cyberangreb. Det skriver Deloitte i en pressemeddelelse.

– Reelt vil organiserede hackere i dag kunne overtage stort set hvilken som helst virksomhed eller infrastruktur, hvis de arbejder målrettet på det, siger leder af Deloittes afdeling for cybersikkerhed, Kim Schlyter.

Han fremhæver blandt andet tv-nedbruddet nytårsaften som eksempel på vores sårbarhed og fortsætter:

Selvfølgelig kan man overleve uden tv, men der er selvsagt mange andre dele af vores infrastruktur, som er langt mere sårbare, og som er helt afgørende for, at vores samfund overhovedet fungerer. Tænk bare på vores elnet og transportnetværk.

Danmark er blandt de mest sårbare overfor cyberangreb
Danmark er det fjerde mest udsatte land, når det kommer til cyberangreb. (Foto: Polfoto)

Nyt middel får tænder til at reparere sig selv

Britiske tandlæger har fundet ud af, at et stof kendt fra alzheimer-medicin kan få tænder til at reparere sig selv. Det skriver TV 2.

Deres tests viste, at ved at lægge alzheimermidlet på tandens nerve, kunne de få tanden til at genskabe sig selv.

Bente Nyvad, der er professor ved Odontologisk Institut på Aarhus Universitet, forholder sig dog skeptisk over for resultaterne.

– De britiske forskere forestiller sig, at metoden kan reparere større huller, men det er endnu ikke påvist, siger hun og understreger, at der kun er et middel mod huller i tænderne, og det er at børste tænderne to gange dagligt.

Nyt middel får tænder til at reparere sig selv
Alzheimermiddel får tænder til at reparere sig selv. (Foto: All Over)

· Mere fra samme kategori ·