Læs også:

Close
Uhyggelige forladte steder i verden (Foto: All Over)

De 8 mest uhyggelige og forladte steder i verden

Underholdning  | 

Stederne er som taget ud af en gyserfilm og kan få de små hår i nakken til at rejse sig. Se og læs historierne bag de otte mest uhyggelige og forladte steder i verden – lige fra Australien til Jylland

1. De tomme krigsforter i England

Det første af vores forladte steder er Maunsell Forts i England. De høje jernbygninger, der står isoleret i havet, blev brugt under Anden Verdenskrig for at beskytte Englands kyst fra tyske angreb. Siden krigen står forterne fortsat urørt, men rygterne siges, at de måske skal sælges og laves til luksushoteller.

Forterne er placeret i grupperingerne langs hele England østlige kyst, og går under navnene: Red Sands, Nore og Shivering Sands.

Uhyggelige forladte steder i verden (Foto: All Over)
Maunsell Forts i England er opkaldt efter arkitekten bag: Guy Maunsell. (Foto: All Over)

2. Den forladte hovedstad i Montserrat

I juli 1995 brød Soufrière Hills-vulkanen i udbrud på den caribiske østat Montserrat. Her forlod 4.000 mennesker området, og halvdelen af øen blev ubeboelig. På billedet under ses den gamle retsbygning i hovedstaden, Plymouth. Byen er teknisk set stadig øens hovedstad, selv om stedet er begravet i sand, og der kun er hustage at se, så langt øjet rækker.

Uhyggelige forladte steder i verden (Foto: All Over)
I dag bygger man stadig på en ny by til indbyggerne, hvilket resulterer i, at en stor del af befolkningen fortsat bor i containerhuse. (Foto: All Over)

3. Den øde forlystelsespark i Japan

Nara Dreamland-forlystelsesparken i Japan åbnede i 1961 og var bygget på inspiration fra Disneyland. I 2006 lukkede den ned, men bliver stadig overvåget og holdt øje med af sikkerhedsvagter, da der er mange eventyrlystne folk, der vil udforske den øde forlystelsespark.

Parken lukkede dengang ned af den simple grund, at der ikke var nok besøgende, eftersom to andre forlystelsesparker åbnede i nærområdet.

Uhyggelige forladte steder i verden (Foto: All Over)
Parken har flere gange været på auktion, men der er aldrig nogen, der har budt. Rygterne går dog på, at parken blev solgt i oktober i 2016, og at nedrivningen så småt er i gang. (Foto: All Over)

4. Den glemte togstation i Michigan

Den store togstation i Detroit, Michigan blev bygget i 1913 og var planlagt til at være midtpunktet for al transport i Michigan. Alligevel blev de store planer aldrig ført ud i livet, da der var utallige fejl i planlægningen, og bygningen lukkede derfor ned i 1988.

Der er stadig ikke fundet nogen fremtid for den storslåede bygning, men den er indtil videre blevet brugt som filmlokation.

Uhyggelige forladte steder i verden (Foto: All Over)
Filmen “8-Mile“ og musikvideoen “Beautiful“ er blandt andet optaget her. (Foto: All Over)

Læs også: American Horror Story: Her er de virkelige rædsler, serien er baseret på

5. Spøgelsesøen: Hashima Island i Japan

Den forladte ø har mange kaldenavne heriblandt Battleship Island og Ghost Island. Hele øen er forladt og er kun 480 meter lang. Øen blev oprindeligt brugt til kulminer, men da produktionen i Japan gik fra kul til petroleum, var der ingen grund for beboerne til at blive. Øen blev forladt og bliver i dag brugt til turisme og filmlokation.

Hvis du genkender den, har du sikkert set den i James Bond-filmen Skyfall, hvor skurken opholder sig på øen.

Den kunstige ø blev skabt i 1887, da industrialiseringen begyndte i Japan. (Foto: All Over)

6. Hitlers hjemsøgte hospital i Tyskland

Under Anden Verdenskrig blev Beelitz-Heilstätten-hospitalet rekonstrueret til et militærhospital, hvor Hitler blandt andet fik behandling for sin lårskade. Hospitalet blev efter krigen forladt og har stadig rester af rustende senge, badekar, store lamper og operationsstole.

Uhyggelige forladte steder i verden (Foto: All Over)
Hospitalet er i dag spækket med graffiti udført af ubudne gæster. (Foto: All Over)

7. Det ensomme Rubjerg Knude Fyr i Nordjylland

Fyret på Lønstrup Klint blev slukket i 1968, da der var for meget flyvesand i området. Det siges, at fyret i 2020’erne vil falde i havet, da fyret hvert år falder længere og længere ned i sandet, samtidig med at klinten mister et par meter hvert år.

Rubjerg Knude er et yderst besøgt sted med smuk natur, tilsandede ruiner og stejle skrænter.

Rubjerg Knude Fyr er verdens eneste tilsandede fyr og ligger i Nordjylland. (Foto: All Over)

8. Noahs Ark i Australien

Der er noget lettere magisk over vores sidste vidunder af verdens forladte steder. Den flydende skov ligger i Homebush Bay ved Sydney. Skibet er fyldt med spirende mangrovetræer og er 105 år gammelt. Skibet blev i sin levetid brugt til at levere forsyninger til de amerikanske tropper under Anden Verdenskrig.

Uhyggelige forladte steder i verden (Foto: All Over)
Skibet er blevet en attraktion for turister, der besøger Sydney. (Foto: All Over)

Kilder: Artikler fra TV2 og BoredPanda

Læs også:

– 5 Instagram-profiler, der giver rejsekløe
– Hvorfor er vi bange for klovne?
– Unge amerikanere om 2017: Forhåbentlig når vi igennem

· Mere fra samme kategori ·