Læs også:

Close
cutting, selvskade, unge, opfindelser, armbånd,

EVENING NEWS: Unge deler selvmords- og selvskadetanker på Instagram

Nyheder  | 

Instagram bruges til at dele selvmords- og selvskadetanker · Britney erklæret død i hacker-tweet · Skåne udsat for drabsbølge · Urd smider mand og bil i vandet · To chefer fyres fra Telia efter sexchikane

Nyhedsredaktøren har valgt aftenens vigtigste overskrifter ud til dig i EVENING NEWS.

Unge deler selvmords- og selvskadetanker på Instagram

Ved hjælp af hemmelige hashtags bruger unge Instagram til at opfordre hinanden til at gøre selvskade, ved at poste billeder af dybe sår, selvmordsforsøg, tvangsindlæggelser og barberblade. Det skriver Politiken.

Ofte bruger de unge private profiler, som de har ved siden af deres normale profiler. På den måde opdages de ikke af læger, familie, venner eller kontaktpersoner. Samtidig benytter de hashtags, hvor der sættes ekstra bogstaver eller tal ind i søgeordet, så Instagram ikke opdager og blokerer hashtaggene.

– Det er som at sætte en alkoholiker på et værtshus og fortælle ham, at han ikke må røre snapsen, der står lige foran ham. Det er ikke bare den respons, de modtager for deres opslag. Det bliver også en konkurrence om, hvem der flest gange har været tvangsindlagt, og hvem der har fået flest sting, siger overlæge på Herning/Risskov Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Linda Hardisty Bramsen.

Unge deler selvmords- og selvskadetanker på Instagram. (Foto: Polfoto)

Hackere erklærer Britney Spears død i Sony-tweet

2016 har været et hårdt år for musikelskere med Bowie, Prince, Leonard Cohen og senest George Michaels død. Så mange fans må have fået en ekstra forskrækkelse, da Sony Music Entertainment fra deres officelle twitter-profil skrev:

– Hvil i fred, Britney Spears. 1981-2016. Britney Spears er død ved et uheld. Vi vil fortælle mere snart.

Sony fik dog hurtigt rettet op på fejlen og fortalte, at de nedslående tweets var resultatet af en hackning. Det skriver Ritzau.

Hackere erklærer Britney Spears død i Sony-tweet. (Foto: Polfoto)

Én person myrdes hver 14. dag i Skåne

Svensk politi er i knæ, for der er begået intet mindre end 27 mord i Skåne gennem det sidste år. Det skriver TV2.

Mange er blevet skudt, nogen er stukket ihjel, og andre er blevet tæsket til døde. Antallet af mord er på det højeste i 15 år og kurven er steget helt generelt, når det gælder mord, vold og mordforsøg.

Alene i 2016 har svensk politi modtaget 150 anmeldelser i Skåne.

Én person myrdes hver 14. dag i Skåne. (Foto: Polfoto)

Urd trak en 51-årig mand og hans bil i havnen

Selvom danskerne havde lyttet efter og sikret sig godt imod stormen Urd og dens hærgen, var der alligevel nogen, der ikke helt kunne dy sig for at kigge på blæsevejret, nu, hvor det værste er overstået.

En af dem var en 51-årig mand skulle ud og tjekke noget grej, som han havde efterladt på havnen i Hanstholm. Men da manden ville tjekke sit udstyr, var stormen langt fra ovre, og da manden stod på en mole ved sit udstyr, blev først han og dernæst hans bil skyllet i havnen af en bølge.

Det lykkedes manden at gribe fat i en pullert til fortøjning af skibe og holde sig fast. Imens forsøgte vidner at få fat på manden og ringede efter hjælp, hvor der kom en redningsmand på en kutter og fik den 51-årige op af vandet.

Også bilen blev fisket op af vandet.

Urd trak en 51-årig mand og hans bil i havnen. (Foto: Polfoto)

Telia-chefer fyret oven på sex-skandale

Tre Telia-chefer er anklaget for at kræve sex af kvindelige medarbejderne, mod at kvinderne ville stige i graderne i televirksomheden. Nu har to af de tre chefer fået en fyreseddel. Det skriver TV2 og Ritzau.

– Vi må desværre konstatere, at vi har et problem, skriver pressechef i Telia Irene Krohn i en e-mail til Aftonbladet.

Dækningen af sagen har medført, at avisen er blevet bombarderet med henvendelser fra andre Telia-medarbejdere, der fortæller om lignende oplevelser.

· Mere fra samme kategori ·