Læs også:

Close

MORNING NEWS: SU-nedskæringer vil medføre masseflugt fra uddannelser

Nyheder  | 

Undersøgelse peger på masseflugt fra uddannelser, hvis SU-reform gennemføres, Mogens Camre er død, og program om vestegnsprinsesser har måske slået streamingrekord

Nyhedsredaktøren har håndplukket morgenens vigtigste overskrifter til dig, så du er opdateret på, hvad der sker i Danmark og verden.

SU-nedskæring vil medføre masseflugt fra uddannelser

30.000 studerende på videregående vil droppe ud af studiet, hvis regeringen gennemfører sin SU-reform, viser undersøgelse. Det skriver Metroxpress.

Hvis regeringen får flertal for sin SU-reform, så vil det betyde, at SU-en  skæres ned fra 5.100 til 4.300 kroner efter skat om måneden. Til gengæld kan man låne mere. Men den ide er langt fra bæredygtig for alle studerende. Det viser en ny undersøgelse som Epinion har lavet for Djøf.

– Det er skræmmende, at vi har en regering, som er villig til at spille hasard med så mange menneskers liv og fremtid. SU-nedskæringer af den her kaliber bliver afgørende for, om folk får en uddannelse eller ej, siger formand for Danske Studerendes Fællesråd Yasmin Davali.

Uddannelses- og forskningsordfører i Venstre, Jakob Engel-Schmidt siger:

– Det er ikke overraskende, at reaktionerne er sådan, når en overførselsindkomst står til at blive mindre. Jeg tror, at det er udtryk for en frustration, for selv om vi gennemfører reformen, vil vi stadig være det i land i verden, der har det højeste SU. Vi vil stadig ligge højere end Norge og Sverige, hvor der altså ikke er markant færre, der gennemfører deres uddannelse.

Og forholdt med kritikken om, at mange frygter, at regeringens tiltag vil få en social slagside, siger han:

– Der er ikke noget, der tyder på, at reformen skulle give problemer, men får den – mod forventning – social slagside, må vi lave det om. Det er kun dumme politikere, der ikke vil lave om på ting, der ikke virker.

SU-nedskæring vil medføre masseflugt fra uddannelser. (Foto: Polfoto)
SU-nedskæring vil medføre masseflugt fra uddannelser. (Foto: Polfoto)

Den kontroversielle politiker Mogens Camre er død

Camre afgik ved døden mandag efter sygdom, oplyser hans familie. Mogens Camre blev 80 år gammel. Det skriver Ritzau.

Camre sad i Folketinget for Socialdemokratiet fra 1968 til 1987. I 1999 meldte han sig ud af partiet og blev medlem af Dansk Folkeparti, som han sad i Europa-Parlamentet for fra 1999 til 2009 og i Folketinget for i ganske få dage i 2007.

Mogens Camre udtalte sig flere gange o, hvordan han mente, at indvandringen fra muslimske lande bragte adskillelige problemer med sig. Udtalelserne fik ham anmeldt for racisme flere gange, gav ham dagbøder og trusler eksklusion fra Dansk Folkeparti.

Han blev dog aldrig helt udmeldt, og flere politiske kommentatorer har gennem tiden gættet på, at Mogens Camre nød en særlig anerkendelse i DF.

Den kontroversielle politiker Mogens Camre er død. (Foto: Polfoto)
Den kontroversielle politiker Mogens Camre er død. (Foto: Polfoto)

Vestegnsprinsesser slår måske streamingrekord

DR3’s program om piger fra Vestegnen “Prinsesser fra Blokken”, er ganske uventet blevet kanalens største succes nogensinde. Det skriver DR.

I “Prinsesserne fra Blokken” følger man blandt andet Emma, Claudia, Siri, Simona og mange andre unge kvinder fra Vestegnen, der har en særlig stil med solbrun hud, silibabser, lange negle, vipper og hår og en muskuløs mand på armen. Men serien handler ikke kun om pigernes udseende, det handler også om deres til tider barske opvækst.

Og det er åbenbart noget, som danske seere kan lide. Det første afsnit var blevet streamet 425.000 gange på DR TV den 5. december.

Tallene er højst sandsynligt en rekord for et dansk tv-program, siger lederen af DR Medieforskning, Dennis Christensen, der ikke kan være helt sikker, da tallene for andre populære streamingtjenester som TV 2 Play og Viaplay ikke er offentligt tilgængelige.

Dennis Christensen forklarer, at DR’s søndagsdramaer normalt er noget af det mest streamede, men sammenlignet med Prinsesser fra Blokken er tallene under det halve.

– Det siger også noget om programtypen. Der er rigtig mange, der ser med søndag klokken 20, når DR sender deres søndagsdrama. Med Prinsesser fra Blokken er der ikke en tradition for at sidde og se med mandag klokken 20. Derfor ser mange det forskudt, og det er også et program med en ung målgruppe, der i højere grad end ældre streamer.

Se klippet, hvor tv-værten Petra får et vestegnsmakeover af vestegnsprinsessen Siri, der drømmer om at blive makeup-artist på store film.

 

· Mere fra samme kategori ·