Læs også:

Close

Klumme: Gider du blande dig uden om min livmoder?

Mit liv  | 

Hvem skal beslutte, om 30-årige Camilla skal til at få sig noget afkom? Ikke så mange andre end ejeren af Camillas livmoder …

Der er en sag, der længe har gået mig på, frustreret mig og gjort mig gal. Lige så længe har jeg skubbet det til side, måske snakket med nogle veninder om det, men ellers ikke gjort mere. Men nu skal det ud, for jeg er træt af, at andre blander sig i min livmoder og hvorvidt og hvornår, jeg skal have børn.

Vreden bliver ikke mindre af, at det konsekvent er kvinder, der udpeges som synderne i børneproblematikken. For hvad med mændene? Politiken på området? De dårlige forhold for sundheds- og plejepersonale og pædagoger? For slet ikke at tale om skolerne og de utallige historier der efterhånden er kommet frem om børn og unge, der har ondt i sindet på grund af de forventninger, de føler samfundet har til dem.

Salgstalen for at få børn har haft bedre vilkår, og lige nu har jeg fået nok.

Jeg siger ikke, at jeg ikke vil have børn, men jeg vil gerne kunne tage beslutningen uden at blive presset. (Foto: CF)
Jeg siger ikke, at jeg ikke vil have børn, men jeg vil gerne kunne tage beslutningen uden at blive presset. (Foto: CF)

Nåh, skal I ikke snart have børn?

Lad og starte på det helt personlige plan. Jeg har været i et forhold med en dejlig mand de sidste fire år. Han er i trediverne, og det er jeg også selv lige kommet. Fra vi havde været kærester et halvt års tid og frem til nu, er vi ofte blevet spurgt:

– Nåh, hvornår skal I så have børn?.

For de fleste må det virke som et uskyldigt spørgsmål. For mange andre kan det være enormt invaderende at blive spurgt af en vildt fremmed hen over fødselsdagskaffe hos en ven, om ikke snart lyden af børnefødder er på vej.

– Undskyld, kender vi hinanden?

Det gjorde vi ikke, kan jeg afsløre.

Når jeg så fortæller, at der ikke umiddelbart er planer om små poder lige nu, så starter det rigtig sjove først, for nu kan jeg få lov til at argumentere for det dybt personlige valg. Over for en vildt fremmed – der selvfølgelig er overbevist om, at min beslutning er forkert:

Jeg har valgt karrieren, jeg bliver klogere, mit liv bliver tommere uden børn, det er et egoistisk valg at tage og så videre og så videre.

Men egentlig kommer det vel ikke nogen andre ved, hvilke valg jeg tager? Andre end mig selv og måske ham, jeg har valgt at dele livet med.

Det handler om at finde en grimasse, der kan passe, når folk fortæller dig, hvad du skal gøre. (Foto: All Over)
Det handler om at finde en grimasse, der kan passe, når folk fortæller dig, hvad du skal gøre. (Foto: All Over)

Jeg er afklaret med at være uafklaret

Lad mig gøre det helt klart; jeg har langt fra besluttet mig for, om jeg vil have børn. I øjeblikket peger pilen i begge retninger. Jeg kan sagtens forestille mig et dejligt liv med børn. Jeg kan forestille mig et lige så dejligt liv uden.

Og så skal det også lige siges, at det ikke kun er mig, der skal tage den endelige beslutning om eventuel familieforøgelse.

Lige nu er jeg dog ret afklaret med, at jeg ikke er afklaret. Bevares, babyer er søde, især dem, som jeg har en relation til, men æggestokkerne klaprer stadig ikke, når jeg sidder med en lille ny.

Jeg er klar over konsekvenserne ved at vente for længe med at få børn. Jeg er klar over, at jo ældre jeg bliver, jo sværere bliver det. Jeg er også klar over, at det at jeg har PCOS kan besværliggøre mine muligheder for at blive gravid.

Alligevel skal det fortælles i store bogstaver et par gange om året, at chancen for at blive mor falder drastisk, når man træder ud af tyverne. Jeg er så træt af nyheder om kvinder, deres livmoder og deres chancer for at blive gravide.

Jeg ved godt, at det ikke bliver nemmere at blive gravid med alderen. (Foto: All Over)
Jeg ved godt, at det ikke bliver nemmere at blive gravid med alderen. (Foto: All Over)

Har du talt dine æg i dag?

Jeg bliver provokeret i min grundvold, når den ene overskrift efter den anden fortæller mig, at jeg har overordentlig travlt som kvinde. Det er mit ansvar at blive mor, og jeg skulle helst være blevet det, inden jeg for nylig trådte ud af tyverne.

Jeg skal også lige færdiggøre min uddannelse, skaffe mig en eller anden form for arbejde, hvor man til samtalerne skal fortælle om sine børneplaner (yes, people it happens) og forsøge at gøre mig attraktiv for arbejdsmarkedet, så jeg trods alt har lidt at prale med på CV’et, når jeg er færdig med at amme.

Det er forkælet at vente til trediverne, før jeg bliver mor. Kampagnen “Har du husket at tælle dine æg?” var en dejlig påmindelse om, at det biologiske ur tikker derudaf, hvis nu jeg lige skulle have glemt det efter de tonsvis af andre kampagner, der minder kvinder om, at de er bagud med børneleveringerne.

Ret skal dog være ret: Kampagnen sigtede (for en gangs skyld) også på mændene og ikke mindst deres svømmere. Hurra for ligestillingen. Eller hvad? For de fleste gange, der tales om børn, graviditeter i en sen alder og alle de skavanker, der følger med forældreskabet i en sen alder, så er det altså kvinderne, der fokuseres mest på.

Har I hørt om personlige grænser? (Foto: Screendump)
Har I hørt om personlige grænser? (Foto: Screendump)

Kvinder gør det selv

Jeg er klar over, at den moderne teknologi har gjort det muligt for kvinder at blive mødre på egen hånd. Det synes jeg er fantastisk. Jeg synes, at det ville være lige så fantastisk, hvis mændene også havde mulighed for at have lige så nemt ved at blive fædre. Det har de desværre ikke mulighed for lige nu. Der mangler de trods alt stadig den sagnomspundne livmoder.

For nylig læste jeg en artikel om, at antallet af barnløse mænd stiger, og hver femte mand på 50 år er barnløs. Det er en stor sorg for mange mænd, der gerne ville være fædre. Problematikken ligger ifølge artiklen i, at kvinder har fået større økonomisk uafhængighed og kan få børn alene, og gør det. Det kan mænd ikke på samme måde, og de efterlades barnløse og triste.

Ifølge chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen, er forklaringen dog ikke helt simpel.

– De fleste kvinder, som vælger at få børn alene, siger, at det er plan B. Langt de fleste ville allerhelst have haft børn sammen med en partner. Men de har altså ikke fundet den rette, siger han.

Chefpsykologen forklarer videre, at problemet også ligger hos de mænd og kvinder, der rent faktisk finder sammen i par, for de kan have svært ved at blive enige om, hvornår tiden er inde til at stifte familie.

Flere singlekvinder efterspørger fertilitetseftersyn
Flere kvinder tager børnesagen i egen hånd. (Foto: All Over)

Det kræver altså (helst) to til at danse tango

Og det er interessant for mig, for en undersøgelse fra Dansk Fertilitetsselskab foretaget af Analyse Danmark fra 2015 viste, at mændene godt nok gerne ville have børn, men at de ville have dem for sent. En forsker gik endda ud og sagde, at det var mændenes egen skyld, at kvinder gik solo og fik børn med donorfædre, når de var så længe om at komme ud af starthullerne.

I undersøgelsen svarede knap 1.000 mænd mellem 20 og 50 år på, hvornår de mente, at mænd var klar til at få børn. 79 procent mente, at mænd generelt er klar til at blive fædre, når de er mellem 18-29 år gamle.

Mange mænd er først klar til at blive forældre sent. (Foto: All Over)
Mange mænd er først klar til at blive forældre sent. (Foto: All Over)

Men når spørgsmålet handlede om, hvornår mændene personligt var klar, svarede 58 procent, at de selv først var klar til at blive fædre, når de var mindst 30 år gamle. Kun 34 procent af de adspurgte mænd følte sig klar til at få børn, før de fyldte 30 år. Resten af de adspurgte svarede “ved ikke”.

Noget kunne tyde på, at undersøgelsens resultater stadig er mere end relevante, for så sent som i november kom historien frem om, hvordan flere og flere singlekvinder efterspørger fertilitetstjek på landets hospitaler for at finde ud af, hvor længe de kan vente med at blive mødre. Det endda i så høj grad, at fertilitetsklinikkerne har ventelister på deres undersøgelsestider.

Er det bare mig, der mener, at det er et interessant sammentræf og måske lidt af en udfordring, at mændene først er klar til faderskabet, når kvindernes biologiske ur tikker lige så voldsomt som uret i maven på alligatoren i Peter Pan-historien? Det er nemt at blive desperat og tage sagen i egen hånd, når ham du gerne vil lave babyer med siger nej.

Jeg bliver så træt

Hvis vi starter ved begyndelsen, er det efterhånden ikke nogen nyhed, at der er tryk på ude på fødegangene. Jordemødre, patienter og nu senest  Rigets fødselschef, der har sagt op i protest, tegner et overordentligt bekymrende billede af tilstanden ude på landets fødegange, og manglen på hænder er alarmerende. Samtidig meldes der om markant flere fødsler i det kommende år. Det er da ikke så hensigtsmæssigt?

Og don’t get me started on barsel til både mor og far, de mange år kvinder er væk fra arbejdsmarkedet, ikke tjener lige så meget og tager flest sygedage med ungerne. Der mangler stadig lidt.

Rammerne for børnefamilier virker heller ikke til at være særlig gunstige. De seneste dage har der været flere historier om glemte børn i børnehaver, og inden vi kaster os ud i det nemmeste, nemlig pædagog-bashing, kunne vi måske se på den politik, der føres på området? Det samme gælder skolerne. For ikke at tale om forventningerne fra arbejdspladserne om, at forældrene passer en glorværdig karriere og samtidig skal kunne være noget for deres børn.

Hvis ikke det rent praktiske stod i vejen, så gør parforholdet det da, og hvis man ikke er presset nok som forældre, kan man da også lige kigge på skilsmissestatikkerne og de utallige undersøgelser om, hvordan børn ødelægger parholdet og livskvaliteten.

Kigger man på forudsætningerne for at få børn lige nu, beundrer jeg alle, der kaster sig ud i det eventyr, som jeg er overbevist om, at forældreskabet er på godt og ondt.

Hvorfor lave flere børn, hvis vi ikke har hænder og tid nok til at tage os af dem. (Foto: Polfoto)
Hvorfor lave flere børn, hvis vi ikke har hænder og tid nok til at tage os af dem? (Foto: Polfoto)

Bland jer udenom

Overordnet set, så synes jeg ikke, at det virker til, at kvinder slet ikke vil have børn, eller at de heller ikke vil have dem forholdsvist tidligt. Det ser heller ikke ud til, at de ikke er klar over, at jo ældre de bliver, jo mere udfordrende bliver projektet.

Så kunne vi blive enige om at lade være med at slå dem i hovedet med det mere? Kunne vi også lade være med at blande os i, hvorvidt et par skal have børn? Du ved ikke, om de har forsøgt i et år eller skændes dagligt om, hvorvidt de skal have dem eller ej.

I stedet kunne vi måske kigge på de forudsætninger, der er for at skabe en børnefamilie. Og vi kunne måske gøre en indsats med at fortælle mænd, at de altså også har et ansvar i forhold til at lave babyer. Og måske kunne vi lade være med at punke kvinderne med det. Jeg tror, at de har styr på det med fertiliteten, og der er i forvejen ret mange ting, vi bliver skudt i skoene.

Og skal vi så blive enige om, at de færreste får lyst til at gøre noget, som de bliver presset til? Jeg gør i hvert fald ikke. Tværtimod. Så lad være med at blande dig i andre menneskers livsvalg, og bland dig uden om min livmoder. Jeg skal nok selv beslutte, hvornår og om jeg skal have børn. Tak.

Min livmoder, mine regler, mine konsekvenser, som Niarn ville sige. (Foto: All Over)
Min livmoder, mine regler, mine konsekvenser, som Niarn ville sige. (Foto: All Over)

· Mere fra samme kategori ·