Læs også:

Close

Ikonerne, vi mistede i 2016

Nyheder  | 

2016 har for mange været et trist år, hvor nogle af de største stjerner på himlen har takket af. Vi kigger tilbage på dem, vi mistede i året, der gik

2016 vil for mange blive husket som det år, hvor vi mistede rigtig mange af de store skuespillere, sangere, kendte og politikere.

Vi kan ikke nævne alle, men her er nogle af dem, der har gjort indtryk på redaktionen. Desværre er listen rigtig lang.

Læs også: Året, der gik 2016: Pokémon, SKAM, Trump, kagegate, nøgenbilleder og meget mere

Bowie, Rickman, Anker og Reagan

Nancy Reagan, Anker Jørgensen, Alan Rickman og David Bowie. (Foto: All Over, Polfoto)

Året får en hård begyndelse, da legenden David Bowie dør af kræft den 10. januar, 69 år gammel. Albummet Black Star, der blev hans sidste, udgives kort før sangerens død.

Fire dage senere – den 14. januar – dør skuespilleren Alan Rickman, også af cancer, 69 år gammel. Rickman var en af de største i den engelske filmbranche og er blandt andet kendt for sine roller i Robin Hood, Fornuft og Følelse, Love Actually og selvfølgelig Harry Potter, hvor Rickman spiller rollen som Professor Snape.

Den 17. februar mister vi den talentfulde dansk-vietnamesiske rapper og sangerinde, Linkoban, der dør af kræft 30 år gammel.

I marts dør Nancy Reagan, kone til den populære amerikanske præsident Ronald Reagan, 94 år gammel. Herhjemme dør en af dansk politiks helt store, nemlig Anker Jørgensen, tidligere dansk statsminister og udenrigsminister for Socialdemokraterne.

 

Prince, Ali, Holger og Rykiel

Muhammad Ali, Mads Holger, Sonia Rykiel og Prince. (Foto: All Over, Polfoto)

Den 21. april rammes kunstnerverdenen endnu engang, da Prince dør 57 år gammel.

Læs mere om sangerens betydning her: Mindeord: Når de store takker af

Den 3. juni dør bokseren Muhammad Ali, også kendt som Cassius Clay jr., der af flere betegnes som en af de største boksere i historien.

En måned senere går den danske debattør, politiker og forfatter Mads Holger bort, 38 år gammel.

Endnu en legende takker af den 25. august, da den franske designer Sonia Rykiel dør 86 år gammel.

Læs mere: Muhammad Ali er død 74 år gammel

Wilder, Hanne, Cohen og Brixtofte

Leonard Cohen, Gene Wilder, Hanne Bech Hansen, Trille, Peter Brixtofte. (Foto: All Over, Polfoto)

Fire dage senere, den 29. august, dør den amerikanske skuespiller Gene Wilder, der blandt andet er kendt for sine roller i filmene Forår for Hitler, Charlie og Chokoladefabrikken og Sheriffen skyder på det hele.

Læs mere her: Sangerinden og feministen Trille er død

I september går den danske tidligere politidirektør Hanne Bech Hansen bort, og den 17. oktober mister vi også den danske sangerinde og feminist Trille.

Se også: Peter Brixtofte er død

I årets næstsidste måned går flere bort. Den 7. november dør den canadiske sanger Leonard Cohen, 82 år gammel, og dagen efter går Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte bort, 66 år gammel.

Læs mere: Leonard Cohen er død 82 år gammel

 

Sonnergaard, Mopper, Castro og Camre

Jan Sonnergaard, Mopper, Mogens Camre, Fidel Castro. (Foto: Polfoto, All Over)

Senere på måneden, den 21. november, dør den danske forfatter Jan Sonnergaard, der er kendt for novellesamlingen Radiator.

Læs mere: Stor dansk forfatter er død

Samme dag dør den folkekære Mopper, også kendt som Linse Kesslers mor og kendt fra realityserien Familien fra Bryggen.

Læs mere: Linse Kessler: Mopper er død

To dage senere, den 23. november, dør Cubas revolutionære leder Fidel Castro.

Læs også: Cubanere siger farvel til Castro

Den 5. december dør den danske politiker Mogens Camre, 80 år gammel.

Læs mere: Den kontroversielle politiker Mogens Camre er død

Gabor, George, Fisher og Reynolds

Zsa Zsa Gabor, George Michael, Carrie Fisher, Debbie Reynolds. (Foto: All Over)

Senere på julemåneden den 18. december dør den ungarsk-amerikanske skuespillerinde Zsa Zsa Gabor.

Se også: Zsa Zsa Gabor er død

Den 25. december bryder endnu en chokerende nyhed overfladen, da det kommer frem, at manden bag et af verdens absolut største julehits nogensinde, George Michael, er død 53 år gammel efter hjertesvigt.

Læs mere: George Michael er død

Kun to dage senere går Carrie Fisher, skuespillerinden, der prydede skærmen i rollen som prinsesse Leia i Star Wars-fortællingen, bort efter et hjerteanfald, kun 60 år gammel.

Se mere: Carrie Fisher – kendt som prinsesse Leia – er død

Dagen efter dør Carrie Fishers mor, Debbie Reynolds, 84 år gammel. Skuespillerinden har en lang liste af filmhits bag sig og er blandt andet kendt for Singing in the Rain, The Bodyguard og Fear and Loathing in Las Vegas.

Se også: Skuespillerinden Debbie Reynolds dør dagen efter sin datter

· Mere fra samme kategori ·