Året, der gik 2016: Pokémon, SKAM, Trump, kagegate, nøgenbilleder og …
De fleste kan nok godt blive enige om, at 2016 var en stram affære. Vi kigger tilbage på de begivenheder, der rørte, glædede, bekymrede og fik os op af stolene
Brændte badehoteller, vilde valg, skøre internetfænomener, suveræne sportspræstationer, norske ungdomsserier, Pokémon, terror og nøgenbilleder.
2016 har været et begivenhedsrigt år på godt og ondt. Vi kigger tilbage på overskrifterne, trendsene, skæbnerne og de valg, der blev truffet i året, der gik.
Farvel til Storbritannien og goddag til Trump
Lad os starte med nogle af de største kameler, 2016 har fået os til at sluge.
Den 23. juni gik Storbritannien til stemmeurnerne. David Cameron havde lovet en EU-afstemning til folket, hvis han fik en runde mere som premierminister. Han havde nok ikke regnet med det resultat, der kom, da han udskrev valget.
Der blev stemt for at forlade EU. Dagene efter var mange i chok, unge og ældre var ikke på talefod, Skotland ville slet ikke ud af EU, og mange havde stemt “ud”, fordi de ikke troede, at deres stemme talte. Men det gjorde den.
EU prøver at finde sine ben uden stormagten som medlem, Cameron er gået af som premierminister og den britiske økonomi er blevet mere livlig.
Læs mere: Storbritannien har sagt farvel til EU, Cameron går af og aktier dykker
Efter to års opslidende valgkamp var det amerikanernes tur til at stemme om, om deres næste præsident skulle være Donald Trump eller Hillary Clinton.
Læs mere om valgaftenen her:
Donald Trump er godt på vej mod Det Hvide Hus
Endnu engang vågnede verden op til en gevaldig omgang politiske tømmermænd, da Trump mod manges forventning vandt valget på grund af USA’s valgmandssystem. I realiteten fik Clinton nemlig to millioner flere personlige stemmer, end Trump gjorde.
Samtidig blev verden bekendt med et nyt fænomen, nemlig Fake News, altså falske nyheder delt på sociale medier. Det viste sig senere, at falske nyheder havde huseret i ekstra høj grad under præsidentvalgskampagnerne.
Læs mere: Studerende skelner ikke mellem sande og falske nyheder
Blume brillierede
Hvor 2016 var lidt tung udenrigspolitisk, var den skøn sportsligt.
Den danske svømmer Pernille Blume vandt OL guld, da hun vandt guld for 50 meter fri og bronze i 4×100 meter medley. Begejstringen blev ikke mindre af, at løberen Sara Slott Petersen vandt OL-sølv i 400 meter hæk og håndbolddrengene blev olympiske guldmestre.
Læs mere: Danmark topper europæisk medaljeliste
Så var det også i 2016, at Europa lærte at heppe på islandsk, da vores naboer mod nord viste deres boldevner under EM i fodbold. Island, der mod alle forventninger slog lande som Portugal og England.
Det lignede hurtigt en islandsk version af det danske EM 1992, og hele verden heppede på holdet med deres karakteristiske Húh-råb.
Læs også: Når EM går i gang – en græsenkes bekendelser
2025-planer og hemmelige folketingsvalg
I sommerferien kom regeringen med sin 2025-plan. Den bød blandt andet på en senere pensionsalder, omlægning af SU-systemet, topskattelettelser og en offentlig vækst på 0,5 procent.
DF ville ikke gå med til topskattelettelser, og LA ville ikke sænke kravet om samme. Så planerne for 2025 gik rigtig hurtigt i hårdknude.
Samtidig skulle der ligge et udkast til den nye finanslov senest den 1. september.
Læs også: Regeringens 2025-plan vil gøre halvdelen af SU til lån
Sagen gik så meget i hårdknude, at flere snakkede om, at LA’s ultimative krav om topskattelettelser ville føre til udskrivelsen af et folketingsvalg. Men Løkke afværgede valgtruslen ved at invitere LA og Konservative med i regeringen og gøre DF til parlamentarisk grundlag.
Anders Samuelsen droppede sit ultimative krav om topskattelettelser og beskrev følelsen af at komme med i trekløverregeringen som om, der var blevet holdt folketingsvalg på ny. Den opfattelse delte alle dog ikke med den liberale politiker.
Se også: Danmarks nye trekløverregering præsenteres
Pokémon, PET-bøger og homoægteskaber
Du kan ikke nævne 2016 uden at nævne den verdensomspændende hype om 00’er-hittet Pokémon, der blev bragt til live i mobilspillet Pokémon Go.
I løbet af de første to dage var spillet installeret på fem procent af alle verdens smartphones. Selv Norges statsminister var med på dillen, museer led under Pokémon-jagende personer og en særlig københavnsk park led gevaldigt under jagten på de små, japanske væsener.
Læs mere: Pokémon Go indtager verden med storm
En bog af den tidligere PET-chef Jacob Scharf fik Danmark på den anden ende. Trods kontrakt på at PET måtte læse alt igennem, fik tjenesten kun tilsendt et uddrag.
Det fik PET til at anmode om salgsforbud på bogen, “Syv år for PET”. Det fik Politiken til at udgive hele bogen i avisen, som blev revet væk på rekordtid. Samtidig valgte Bog og Idé i Frederiksberg Centret også at sælge bogen trods forbud.
Kort efter blev forbuddet ophævet igen, da det ikke gav mening, eftersom bogen var blevet udgivet af Politiken og derfor var tilgængelig for offentligheden.
Læs mere: Bog om PET-chef solgt trods forbud mod salg
Den 27. juni blev hele den vestlige verden klædt i regnbuefarver, da USA’s højesteret besluttede, at det skal være lovligt for homoseksuelle at gifte sig i alle stater i landet.
Det betyder, at de 14 stater, der på det tidspunkt havde forbud mod ægteskaber mellem to mennesker af samme køn, ikke længere kan håndhæve forbuddet.
Bruxelles, Istanbul, Orlando, Nice og Berlin
2016 har ligesom 2015 været mærket af terrorangreb og attentater. Der har været flere små angreb i løbet af året i Frankrig og Tyskland, men også større angreb med mange ofre.
Den 22. marts sprænger to selvmodsbombere sig selv i luften i Bruxelles lufthavn og en i metrosystemet. 32 mennesker omkom, 300 blev såret, heraf 62 alvorligt, og de tre gerningsmænd døde ligeledes i attentatet.
Natten til den 12. juni går den 29-årige Omar Mateen ind på diskoteket Pulse i Orlando, Florida, hvor han skyder og dræber 49 gæster og en sikkerhedsvagt. 51 bliver sårede i angrebet på klubben, der var et feststed for homoseksuelle.
Læs mere: #OrlandoSkyderierne: Forstå sagen på 1 minut
Den 28. juni sprænger tre selvmordsbombere sig selv i luften i Ataturk-lufthavnen i Istanbul. 41 mennesker dør, og 239 bliver såret i angrebet, som IS senere tager ansvar for.
Den 14. juli kører en 31-årig fransk-tunesisk mand en lastbil ind i en folkemængde, der fejrer Bastille-dagen i Nice. 84 dør, og 50 bliver såret i angrebet.
Den 18. juli angriber en 17-årig dreng togpassagerer med en kniv og økse i den sydtyske by Würzug. Den 17-årige dør ander anholdelsen og mistænkes for at være IS-sympatisør.
Læs også: Angreb i Nice – lastbil kører ind i menneskemængde
Den 26. juli dør en fransk præst, da to mænd, angiveligt fra IS, trænger ind i en katolsk kirke i den franske by Saint-Etienne-du-Vouvray. Politiet skyder og dræber gerningsmændene.
Den 20. august detonerer en dreng i alderen 12-14 år en bombe midt i bryllupsfestlighederne i den tyrkiske by Gaziantep. 51 mennesker dør, og 100 bliver såret under angrebet.
Fra den 9. til 11. december slår terrorgrupper og oprørsbevægelser til i Tyrkiet, Egypten, Yemen, Mogadishu og Nigeria, og 180 mennesker mister livet.
Læs mere: #Terror: Hvorfor siger alle, at det var værre i 1970’erne?
Den 19. december kører en mand en lastbil ind i et populært julemarked i Berlin. 12 mennesker mister livet, og 48 bliver såret. Den formodede gerningsmand, en 24-årig tunesisk mand, skydes og dræbes under anholdelsen i Milano.
Samme aften dør Ruslands ambassadør i Tyrkiet, Andrej Karlov, da en ung mand skyder ham for rullende kameraer. Samtidig angriber en ung mand et islamisk center i Schweiz, hvor han skyder og sårer tre.
SU-nedskæringer og uddannelseslofter
Uddannelsesområdet tog nogle for holdet i 2016.
Først ville regeringen halvere SU’en og gøre resten til et lån til de studerende i sin 2025-plan. Det var de studerende selvsagt voldsomt utilfredse med, og de demonstrerede imod SU-nedskæringer i Danmarks store byer.
Flere spåede, at en nedskæring i SU’en ville sende de unge i livslang studiegæld og samtidig gøre, at mange tusinde ville springe fra deres studier.
Ultimative krav, trusler om folketingsvalg og efterfølgende dannelse af en ny trekløverregering satte imidlertidig planerne om SU-nedskæringer på pause.
Til gengæld vedtog den nye regering i samarbejde med Socialdemokraterne og DF at indføre et uddannelsesloft, så de studerende kun kunne læse på én uddannelse, fremfor at hoppe fra titel til titel. Igen var der store protester mod regeringens begrænsninger af uddannelse.
De blev ikke mindre af, at Lars Løkke Rasmussen gik på tv samme dag, som uddannelsesloftet blev vedtaget, og sagde, at der i vores moderne tider var brug for mere og mere uddannelse gennem hele livet.
Læs mere: Hvad sker der for uddannelsesloftet?
Betjente, Christiania og dræberklovne
2016 var også året, hvor volden overfor betjente tog til.
I juli kommer det frem, at betjente, der arbejder i Task Force Pusher Street er blevet hængt ud på en hjemmeside med billede og personlige oplysninger som navn og adresse. Samtidig florerer der en video, hvor en kvindelig betjent frittes om private detaljer, såsom hendes børns skole og hendes nyligt overståede ferie. Det viser sig, at det er en tidligere ungdomspolitiker fra LA, Nicolai Oster, der står bag videoen.
Natten til den 1. september bliver en betjent skudt i benet og en anden i hovedet, da en rutinemæssig opgave på Pusher Street på Christiania udvikler sig. Efter at ligge i koma i fem uger kommer betjenten sig og er i gang med et krævende genoptræningsforløb.
Sagen fører til, at christianitterne selv rydder Pusher Street, ophæver fotoforbudet og sætter kameraer op. Det varer dog ikke længe, før kameraerne pilles ned igen, og hashsalget fortsætter.
Den 6. december bliver betjent og hundefører Jesper Jul skudt og dræbt udenfor Albertslund Politistation af en 26-årig, psykisk syg mand.
Manden har stjålet gerningsvåbnet fra en skytteklub i Rødovre dagen før, og skytteklubben har gjort politiet opmærksom på tyveriet, dagen før betjenten angribes.
Manden var i forvejen kendt af politiet for at have lavet et lignende angreb med en softgun året forinden.
Læs også: Landets politistationer øger sikkerhed efter skud ved Albertslund politistation
Dræberklovnene kommer i efteråret 2016. Folk i klamme klovnekostumer skaber utryghed i USA, Storbritannien, Norge og Sverige. De er alle steder: På folks verandaer, i gader, stræder, skovområder, haver og mange flere steder.
Fænomenet kaldes killer clowns – dræberklovne – fordi klovnene udover uhyggelige ansigtsmasker også tit har våben som knive eller økser med sig.
I Sverige udvikler klovnerierne sig, som mange frygter. En ung mand bliver nemlig stukket med en kniv af en mand i klovnekostume. Samtidig stiger salget af klovnemasker i Danmark, og også her er der sammenstød med de uhyggelige typer.
Læs mere: Hvorfor er vi bange for klovne?
Tyrkisks statskup og krigen i Aleppo
Sommeren i Tyrkiet, en af danskernes foretrukne feriedestinationer, blev præget af forsøg på militærkup begået af dele af det tyrkiske militær mod den tyrkiske præsident, Erdogan. Eksplosioner og gadekampe udbrød i Tyrkiets to største byer, Istanbul og Ankara, da tanks, jagerfly og soldater væltede ind.
Den folkevalgte præsident, Erdogan, opfordrede tyrkerne til at gå på gaden og vise deres protest mod statskuppet. Det fik store folkemængder på gaden, og de sidste rebelske soldater opgav deres poster og mission i Istanbul.
Efterfølgende blev 1.563 personer tilbageholdt, og 29 oberster og fem generaler blev fjernet fra deres poster i det tyrkiske militær.
Senere blev journalister, akademikere og andre faggrupper udpeget, og situationen er nu spidset til i Tyrkiet, hvor Erdogan beskyldes for at bruge kupforsøget til at få mere magt.
Læs mere: Dramatisk nat i Tyrkiet: Flere døde i militært kupforsøg
I Syrien gik krigen ind i sit sjette år. Men i december indtog Assads styrker den del af byen Aleppo, som oprørsgrupperne indtil da havde haft under deres kontrol.
Rapporterne om, at militante grupper, der støttede Assad, gik fra dør til dør og skød civile begyndte at tikke ind på de sociale medier i takt med, at syrere, der var fanget i krydsilden sagde farvel til verden med bønner om at huske Aleppo.
Mere end 80 civile blev dræbt og 10.000 sendt på flugt, inden der blev forhandlet en aftale på plads, der lod civile blive evakueret fra byen.
Badehotel, kagegate, nøgenbilleder og SKAM
Hvis ikke du kendte Svinkløv Badehotel, så gjorde du det efter den 26. september, hvor Danmarks største trækonstruktion forsvandt i flammer. Den i forvejen triste historie blev hurtigt overskygget af et andet problem, nemlig nødopkaldet til akuttelefonen.
Her fik gæsten Trine Nielsen nemlig skældud af den vagthavende på 112, da hun ikke kendte den specifikke adresse på det meget kendte badehotel. Lignende historier begyndte at pible frem, og det har efterfølgende fået flere til at kritisere akuttelefonen.
Der er ikke noget som et kageprogram, der får danskerne til tasterne. Og da deltageren Gunnar røg ud af DR-programmet Den Store Bagedyst, fordi han bagte en lyserød kage til temaet “mandehørm”, kom DR ud i en regulær shitstorm, og seerne kritiserede kanalen for at være sexistisk og homofobisk. #Kagegate.
Samtidig havde Danmarks ungdom travlt med at sende nøgenbilleder af sig selv, men nogen havde endnu mere travlt med at sende andres nøgenbilleder videre rundt. Og det er ulovligt.
Læs mere her: Nøgenbilleder: Piger er lige så slemme til at dele som drenge
En anden hype, der blev ultrapopulær, først blandt danske unge, men senere mellem nærmest alle, var den norske ungdomsserie SKAM.
Hvor danskere, svenskere og nordmænd før havde sværere og sværere ved at forstå hinanden på vores respektive sprog, så virker det nu til, at norske gloser og udtryk som “føkkboy” og “kødder du meg?” samler mennesker på tværs af lande og sprog i Facebook-gruppen Kosegruppa DK. Dritkull.
Læs også: Kosegruppa: Vi skammer os. Sammen
Messerschmidt og EU-midlerne
Sagen om Morten Messerschmidt og Dansk Folkepartis mulige svindel med EU-midler begynder egentlig den 13. oktober 2015, da DF’er Rikke Karlsson forlader partiet i protest over ikke at få adgang til fonde, som Morten Messerschmidt står i spidsen for.
Men sagen tager for alvor fart i maj 2016, da EU-Parlamentet finder frem til, at partiet og fonden med Morten Messerschmidt i spidsen har misbrugt EU-midler. Kort efter begynder den ene sag efter den anden at vælte frem og beløbet, som DF eftersigende har svindlet med ligger i flere millioner.
Messerschmidt træder tilbage som formand for DF’s EU-gruppe, og den 22. oktober indlægges politikeren med et ildebefindende. Siden har han holdt sig ude af medier og politik.
Læs mere om sagen her: Overblik: Forstå sagen om Messerschmidt, DF, EU, MELD, FELD og mulig svindel
Dem, vi mistede
Listen over politikere, sangere, skuespillere, kulturpersonligheder, forfattere og andre kendte fra Danmark og udlandet, som vi har mistet, er meget lang i 2016.
Nogle af de helt store tæller blandt andre, Bowie, Prince, Rickman, Sonnergaard, Anker, Fisher og desværre mange flere.
Faktisk er listen over udvalgte dødsfald i 2016 så lang, at den ikke bliver bragt her.
Du kan læse den her: Ikonerne, vi mistede i 2016
Danish Dynamite
Skuer vi ud mod det store udland, ser det ud til, at lille Danmark har gjort sig bemærket i 2016.
Først var opmærksomheden knap så populær, hvor flere udenlandske politikere og medier bemærkede den danske smykkelov, der gav mulighed for at tage værdigenstande fra asylansøgere og flygtninge, hvis de oversteg 10.000 kroner. Loven er nærmest ikke blevet brugt.
Men efterfølgende har det været lidt bedre med de danske sager, der har vakt udlandets opmærksomhed. Og der er trods alt gode nyheder at hente fra 2016 også.
Flere af vores restauranter blev pyntet med Michellin-stjerner, og Geranium skrev historie, da restauranten fik sin tredje Michelin-stjerne.
Vi er stadigvæk ret lykkelige som folkefærd og hjemsted for nogle af verdens bedste byer at bo i. Vi storeksporterer den danske hygge som wellness, Lukas Graham tager kegler på det udenlandske musikmarked, og så er vi ret populære på det hvide lærred også.
Læs mere: Lukas Graham nomineret til tre Grammys
Først skulle Broen genindspilles på engelsk, så blev det tur til Forbrydelsen, og nu vil amerikanerne genindspille Borgen.
Netop Borgen var med til at åbne udlandets øjne for Sidse Babett Knudsen, der både har brilleret sammen med Tom Hanks i det seneste Dan Brown-eventyr, Inferno, og nu spiller sammen med blandt andre Anthony Hopkins i Netflix-serien Westworld.
Også i HBO’s helt store serier har man taget danskerne til sig. Nikolaj Coster Waldau gør det stadig godt som Jamie Lanister i hittet Game of Thrones og i den seneste sæson, der fik premiere i år, fik han selskab af Pilou Asbæk og Frank Hvam.
Hitserien Vikings har også tilføjet tre unge danskere til deres rolleliste. Alex Høeg Andersen har indtaget en central rolle som vikingekongen Ragnar Lothbroks søn Ivar, Marco Ilsø spiller Ragnars anden søn, Hvitserk, og Ida Nielsen spiller slavepigen Margrethe i serien.
Susanne Bier vandt en Emmy for sin serie “Natportieren”, og Trine Dyrholm vandt som den første danske skuespillerinde en Sølvbjørn for sin rolle som Anna i filmen Kollektivet. Og nåh ja, så er Mads Mikkelsen med i den nye Star Wars-film.
Læs også: Danske Ida fra Vikings: Jeg har bedt min familie om ikke at se første afsnit
Kilder: Altinget, TV2, BT, DR, Fyens, Lev nu, TV2, AOK, BBC.
