Læs også:

Close

Danskerne bruger flest penge på jul

Nyheder  | 

Danskerne er europamestre i at bruge penge på julen, og mens mange europæere skruer ned for julebudgettet, ventes det danske juleforbrug af stige

Mange europæere må beregne færre penge til julebudgettet i år. Især Sydeuropa er nødt til at spare på pengene på den kristne højtid. Men mens andre skruer ned for forbruget, ventes danskerne at skrue forbruget op. Det viser en ny undersøgelse fra Deloitte.

Faktisk ventes det danske forbrug at stige med 1,6 procent. Holder det tal stik, kommer julen 2016 til at koste den gennemsnitlige danske husstand lidt over 4.400 kroner. Det tal er væsentligt højere end i resten af EU.

– Mens danskerne i år forventer at bruge mere end 4.400 kroner per husstand på gaver, mad og julehygge, må tyskerne eksempelvis nøjes med cirka 3.000 kroner. Flere steder i Sydeuropa er tallene endnu lavere. Her står forbruget enten helt stille eller viser ligefrem en nedadgående tendens, siger forbrugerekspert i Deloitte Peter Mølkjær.

Læs også: Sådan undgår du at blive ruineret af julegaveindkøb

Danskerne bruger flest penge på jul i EU. (Foto: All Over)
Danskerne bruger flest penge på jul i EU. (Foto: All Over)

Glade for at købe gaver

Danskerne ligger da også i førerfeltet, når det gælder om at bruge penge op til jul.

– Trods økonomisk usikkerhed i verden er vi danskere europamestre i optimisme, når det gælder om at fejre julen. Ifølge nye tal ser hele 80 procent af os enten neutralt eller positivt på den økonomiske situation. Det er langt højere end i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, siger Peter Mølkjær.

Også fordelingen af pengene, danskerne bruger på jul, adskiller sig fra mange andre lande. Danskerne bruger nemlig markant flere penge på gaver.

– På tværs af Europa er det cirka 50 procent af julebudgettet, der går specifikt til gaveindkøb. Det tal stiger til 62 procent, når vi ser på det danske forbrug. Det vidner om, at vi stadig har en utrolig stærk kultur for at give gaver i Danmark. Selv om mange af os har næsten alt, hvad vi ønsker os, skal der ikke være tomt under juletræet, forklarer Peter Mølkjær.

Læs også: Jul med mindre kemi: Hold jul med god samvittighed

Danskerne bruger absolut flest penge på gaver. (Foto: All Over)
Danskerne bruger absolut flest penge på gaver. (Foto: All Over)

Næsten alle danskere køber julegaver

Ifølge undersøgelsen er det da også hele 95 procent af danskerne, der skal ud og købe julegaver i år, og kvinder er hurtigere på aftrækkeren end mænd.

– Blandt danske kvinder er det hele 84 procent, der køber julegaverne inden den 15. december. Det gælder for blot 68 procent af mændene. For detailhandlen betyder det, at der kan være god økonomi i at sætte et par ”sidste øjebliks-gaver” frem til de mange mænd, der hvert år vælger at udsætte gaveindkøbene til sidste sekund, siger Peter Mølkjær.

Det er dog ikke alle danskere, der kan holde en dyr jul i år. I undersøgelsen siger mere end hver fjerde, at de har mindre til forbrug end sidste år.

Og for nylig fortalte Kirkens Korshær, at den for første gang siden 1938 har været nødt til at samle ind til julehjælp til fattige danskere.

Læs mere om den sag her: Behovet for julehjælp er eksploderet og Kirkens Korshær: En landsindsamling til fattige danskere er nødvendig

95 procent af danskerne køber gaver. Både mænd og kvinder. (Foto: All Over)
95 procent af danskerne køber gaver. Både mænd og kvinder. (Foto: All Over)

· Mere fra samme kategori ·