Læs også:

Close

Carrie Fisher – kendt som prinsesse Leia – er død

Nyheder  | 

Carrie Fisher, der spillede den ikoniske rolle som prinsesse Leia i Star Wars serien, er død

Skuespillerinden Carrie Fisher, som er bedst kendt for sin rolle som prinsesse Leia i Star Wars-filmene, er død, 60 år gammel. Det oplyser hendes datters agent til flere nyhedsbureauer og Ritzau.

Lillejuleaften fik Carrie Fisher et hjertestop på et fly på vej fra London til Los Angeles. Det lykkedes flypersonalet at få skuespillerindens hjerte i gang igen med en hjertestarter, der var ombord på flyet.

Hjertestoppet skete 15 minutter før landingen i Los Angeles International Airport, hvorfra Fisher blev kørt direkte på hospitalet og lagt i respirator.

Carrie Fisher – bedre kendt som prinsesse Leia – er død. (Foto: All Over)

Gjorde come back

Den amerikanske skuespillerinde blev verdenskendt i rollen som Prinsesse Leia i den originale Star Wars-trilogi, der har været et kultfænomen siden 1977.

Fisher havde i mange år et stofmisbrug og psykisk sygdom, også da hun indspillede “The Empire Strikes Back” fra 1980.

I november i år afslørede hun i sin bog, at hun havde en affære med skuespilleren Harrison Ford under indspilningerne til den første Star Wars-film, der spiller Han Solo i serien.

Skuespillerinden gjorde come back til det hvide lærred i rollen som prinsesse Leia i den nyeste film stjerneserien “Star Wars – The Force Awakens” i 2015.

Carrie Fisher er bedst kendt i sin rolle som Star Wars-prinsessen Leia. Foto: All Over)

 

· Mere fra samme kategori ·