Læs også:

Close
Mobilen har overhælet computeren

MY EVENING NEWS: TDC overvåger dig og andre nyheder

Nyheder  | 

Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores praktikant heldigvis

Vi har samlet dagens væsentligste aftennyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

TDC overvåger dig

Er du kunde hos TDC, bliver dine opkald, sms’er og andet data gemt i TDC’s database. Det skriver Version 2.

Det er lovpligtigt, at teleselskaberne registrerer opkald og sms’er, men det er ikke alle, der stopper der. Nogle selskaber gemmer nemlig på data i et år. Data, der fortæller lige nøjagtig hvor og hvornår, du har brugt din telefon.

– En fuldstændig kortlægning af borgernes færden i det fysiske rum – det er meget vidtgående, siger formanden for IT-Politisk Forening, Jesper Lund.

TDC overvåger dig
TDC gemmer oplysninger om, hvor og hvornår du bruger din telefon i et år. (Foto: Polfoto)

Læs også: 10 ting, du ikke vidste om USA

Al-Qaeda truer New York i forbindelse med præsidentvalget

De føderale myndigheder har udsendt en advarsel til myndighederne i New York efter at have modtaget en trussel angående terrorangreb mod byen omkring valgdagen. Det skriver Reuters.

New Yorks Politi og havnemyndighederne, der står for lufthavne, tunneller og broer, i New York og New Jersey har modtaget informationen og vil fortsætte med den koncentrerede patruljering af deres områder.

Al-Qaeda truer New York i forbindelse med præsidentvalget
Al-Qaeda truer med terrorangreb omkring valgdagen i New York. (Foto: All Over)

Direktør sender ansatte på ferie til Thailand

Da der i torsdags var 130 års jubilæum i Jydsk Emblem Fabrik, blev det fejret lidt ud over det sædvanlige. Samtlige ansatte kan nemlig se frem til snart at blive sendt på ferie i Thailand på firmaets regning. Der skriver TV 2.

– Det er vores alle sammens jubilæum, så vi vil gerne have alle vores medarbejdere med ud at få én på opleveren, siger Hanne Hørup, der er direktør i Jydsk Emblem Fabrik.

Direktøren ser turen som en investering, der vil styrke sammenholdet i firmaet, både medarbejderne imellem såvel som med cheferne.

Direktør sender ansatte på ferie til Thailand
Direktøren for Jydsk Emblem Fabrik sender ansatte på ferie til Thailand i forbindelse med 130 års jubilæum. (Foto: Polfoto)

Vi lever længere end år 2000

Vi har for længet vores levetid med omkring fire år på de seneste 15 år. Det skriver Ritzau.

Sidste blev kvinder i gennemsnit 82,5 år og mændene 78,6 år, hvilket er en stigning på 3,5 år for kvinderne og 4,3 for mændene.

Der er flere faktorer, som spiller ind i forhold til levetiden, men tal fra Dansk Statestik viser, at højtuddannede lever fem år længere, og er du gift, lever du gennemsnitligt 3,8 år længere.

Vi lever længere end år 2000
Vi lever omkring fire år længere, end vi gjorde i år 2000. Desuden lever du længere, hvis du er gift. På billedet er 88-årige Baddie Winkle, der er kendt på Instagram – blandt andet for sine outfits. (Foto: All Over)

Læs også: Video: Onani og orgasme gør dig sund og smuk

Klimaaftale træder i kraft

En klimaaftale, der har været over 20 år under vejs, træder i dag i kraft. Aftalen har til formål at nedsætte udledningen af drivhusgasser. Det skriver DR.

94 lande, heriblandt Danmark, der tilsammen står for over 60 procent af drivhusgasudledning, godkendte aftalen i december sidste år.

– Hvis denne opgave skal lykkes, er det ikke nok, at stats- og regeringschefer mødes og bliver enige. Det er en langt større opgave, som ikke blot tæller politikere og forskere, men at vi alle sammen tænker klimaet mere ind i den måde, vi lever på i hverdagen, siger klimaminister Lars Christian Lilleholt.

Danmark vil være bedst inden for folkeidræt

Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI er gået sammen om projektet “Bevæg dig for livet”, der skal få 75 procent af den danske befolkning til at dyrke idræt i 2025. Det skriver DIF i en pressemedelelse.

I 2018 skal 15 kommuner være en del af projektet, hvor Frederiksberg og Ikast-Brande Kommune allerede er i dialog med organisationerne omkring projektet.

– Kommunerne er afgørende, fordi de har kontakt med borgerne i alle livsfaser … Det er særligt afgørende for at løfte opgaven om at aktivere den del af danskerne, der ikke af sig selv kommer i kontakt med foreningslivet, siger DIF’s næstformand, Thomas Bach.

Danmark vil være bedst inden for folkeidræt
Idræt skal ikke længere være noget, der kun hører ungdommen til. (Foto: Polfoto)

Læs også: Opskrift: Fransk løgsuppe med kylling

· Mere fra samme kategori ·