
Streamingguide: December står på vikinger, en ung Obama og meget mere
Sæt julehyggen lidt på pause, og gør dig klar til at #bingewatche, når vi her giver vores anbefalinger til din decemberstreaming
Politik, musik, videnskab, vikinger, gode grin og drama er nøgleordene til denne måneds streamingguide, som byder på både film, serier og dokumentarer.
Nye serier på Netflix i december
Hip Hop Evolution
Er du musikinteresseret, bør du se med, når du får hip hoppens historie fortalt af nogle af de største legender inden for hip hop-genren.
Bliv klogere på, hvordan det gik fra, at radiostationerne nægtede at spille det til at være blandt det mest dominerende i populær musik.
Dokumentaren har premiere den 2. december.
White Rabbit Project
Den 9. december er Kari Byron, Grant Imahara og Tory Belleci fra Myth Busters samlet igen i White Rabbit Project, hvor de igen vil teste, hvilke film og historiske begivenheder, der virkelig kunne være sket.
Dirk Gently’s Holistic Detective Agency
Den 11. december kan du se serien om den excentriske og holistiske detektiv Dirk Gently, der mener, at alt i verden hænger sammen. Elijah Wood ses i rollen som Dirks ufrivillige assistent, Todd Brotzman.
Barry
Normalt kommer der kun anbefalinger til serier og dokumentarer, men den originale Netflix-film om Barack Obama, Barry, er et must denne måned. Den har premiere den 16.
Filmen handler om hans første år på Columbia University, og hvordan han som halvt hvid og halvt sort har svært ved at finde sin plads.
Læs også: Alternative grødretter, du skal prøve denne vinter
Nye serier på HBO i december
Vikings
Fra den 1. december får vi endelig lov at se anden del af fjerde sæson, samt alle de tidligere sæsoner, som er taget af frem til premieren.
I denne del er der hele tre danskere med. Alex Høgh Andersen og Marco Ilsø i rollerne som Ragnars sønner Ivar og Hvitserk og Ida Marie Nielsen som deres slavepige.
Vice Special Report: A House Divided
Jeg håber ikke, at du er blevet for træt af amerikansk politik til at se Vice-dokumentaren A House Divided, der har premiere den 10. december.
Her vil du blandt andet se et eksklusivt interview med den afgående præsident, Barack Obama, samt udtalelser fra nogle af USA’s mest magtfulde mænd omkring den store splittelse, der har ramt landet.
Kampen for tilværelsen
Efter den store succes med SKAM har vi danskere virkelig fået øjnene op for nordmændene, og fra den 19. december kan du se første og anden sæson af den norske serie Kampen for tilværelsen.
I serien følger vi den polske, arbejdsløse lingvist Tomasz, der netop er kommet til Polen for at få nogle penge fra en far, han aldrig har mødt. Alt går dog ikke lige så nemt, som han havde forestillet sig.
Every Brilliant Thing
Den 27. december kan du se den rørende dokumentar om en dreng, der beslutter sig for at lave en liste over de ting, der er bedst her i livet, for at hjælpe sin mor, der lider af depression.
Som årene går, bliver listen længere, og tingene ændrer karakter, som han bliver ældre. Det starter med ting som slik, men bliver senere blandt andet til Star Trek og forelskelse.
Læs også: Tre danskere med i nye Vikings-afsnit: Vikingemuseet ville være misundelige
Nye serier på Viaplay i december
Secrets and Lies
Fra den første december kan du se den amerikanske version af den australske antologiserie af samme navn.
Juliette Lewis spiller mordefterforskeren Andrea Cornell, der i seriens første sæson giver Ryan Philippe kamp til stregen, da han pludselig bliver hovedmistænkt i en mordsag.
Mozart in the Jungle
Den 10. december får tredje sæson i serien baseret på Blair Tindalls “Mozart i junglen: Sex, Drugs og klassisk music” premiere på Viaplay.
Følg med, når du bliver taget ind bag kulisserne i New Yorks Symfoniorkester.

Dawson’s Creek
Hvis du er vild med Dawson’s Creek, kan du godt glæde dig til den 13. december, hvor du kan se samtlige sæsoner af den populære ungdomsserie fra sluthalvfemserne.

Læs også: Julegaveguide #3: Hvad skal du give din far i julegave?