Læs også:

Close

10 stiltricks: Få andre til at tro, at du er trendy

Mode  | 

Vil du gerne se en smule mere stilet ud, end du måske i virkeligheden er? Her er 10 tips til at snyde dig trendy

Med disse hurtige modetips kan du let som ingenting overbevise andre om, at du har stylet dine looks dagevis i forvejen. Hello, fashionista!

Stik blusen i bukserne

Hvad enten du kører double denim, eller dit look er meget casual, så er tricket med at stikke fronten af blusen eller skjorten ned i bukserne en super god ide. Du fremhæver både lidt kvindelighed og skaber silhuetter. Tricket er også godt, hvis du har volumiøst tøj på.

Olivia Palermo i double denim. (Foto: All Over Press)
Olivia Palermo i double denim og fashionabelt tuck. (Foto: All Over Press)

Bind knude på tørklædet

For at tilføje ekstra detaljer til dit look, kan du tilsætte et fint silketørklæde. Her binder du så en knude foran ved brysthøjde eller helt op ved halsen.

Tip! Hvis du mangler et bælte en dag, så ser det cool ud til eksempelvis jeans, at du binder et tørklæde om livet.

(Foto: All Over Press)
Model off duty under modeugen i New York. (Foto: All Over Press)

Frakken over skulderen

Den klassiske frakke over skulderen er super chik … bare ikke på cykelturen. Men det går an, hvis du skal fra A til B eller til et event, en middag eller lignende, så det er bare med at smide frakken over skulderen i de situationer, så du kan se effortless cool ud.

Streetstyle under New York modeuge 2016. (Foto: All Over Press)
Streetstyle under New York modeuge 2016. (Foto: All Over Press)

Farve på læberne

Der er ikke noget dårligt ved at have velplejede læber, overhovedet. Men hvorfor ikke tilsætte lidt farve for at pifte dit look op? Hvad enten du er til lyse toner, kraftfyldte udtryk som rød eller en mørkebrun, eller måske noget helt tredje, så er det altid et stilfuldt element med læbestift. Der er bare noget tjekket over det (når den altså ikke sidder på tænderne).

Blogger Kristina Bazan under en modeuge (Foto: All Over Press)
Blogger Kristina Bazan under en modeuge (Foto: All Over Press)

Håret ned i rullekraven

De kolde måneder er over os, og derfor er strik, rullekraver og tykke trøjer blevet rykket frem i vores garderober. For at se ekstra chik ud i din rullekrave, kan du med fordel holde året inde i den. Så bliver du ligeså trendy som blogger Maria Jernov!

(Foto: MariaJernov.com)
Cool blogger Maria Jernov får et ellers tone i tone look til at se ekstra spicy ud med hendes røde hår sat ned i rullekraven. (Foto: MariaJernov.com)

Glimmersokker

Glimmer sætter lidt ekstra fut i tilværelsen og kan få mange i godt humør. Skift derfor de sorte, kedelige strømper ud med et par glimmersokker. De kan både bruges i sneakers, støvletter og endda en fin pump. Derved holder du også varmen her i de kolde måneder, mens du har lidt glitrende detaljer.

(Foto: All Over Press)
Cool detaljer på et streetstylelook. Her med glimmer sokker i sæsonens hypede Gucci-sneakers. (Foto: All Over Press)

Vidde på ærmerne

En af de helt store tendenser for tiden er vidde på ærmerne. Hvis du vil snyde dig til at se stilsikker ud, kan du med sikkerhed knappe knapperne nederst på en voluminøs skjorte op for at få effekten.

Camille Charriere under modeugen i New York dette efterår. (Foto: All Over Press)
Camille Charriere under modeugen i New York dette efterår. (Foto: All Over Press)

Mix print og farver

Vær ikke bange for at mixe print, materialer og farver. Olivia Palermo er mester i det. Uanset hvad hun sætter sammen, ser hun altid chik ud. Lad dig inspirere, og prøv eksempelvis striber og tern, strik og silke, kontrastfarver og så videre. Kun fantasien sætter grænser, når du skal ligne en modeblogger!

Olivia Palermo under Paris modeuge dette efterår. (Foto: All Over Press)
Olivia Palermo under Paris modeuge dette efterår. (Foto: All Over Press)

Fremhæv silhuetter

For at fremhæve de kvindelige former og skabe silhuetter i dit look, kan du tilsætte et bælte i taljen. En printet stor jakke og et bælte i en rolig nuance er en god start. Lad stroppen fra bæltet hænge løst ned på den der skødesløse måde.

Sarah Harris under New Yorks modeuge. (Foto: All Over Press)
Sarah Harris under New Yorks modeuge. (Foto: All Over Press)

Less is more

Hvis alle ovenstående tips ikke lige er dig, så er less is more højst sandsynligt. Det er nemlig nemt. Ved at holde dit look klassisk og cool med få detaljer, kan du stadig skabe et interesant look: Et par shiny støvler, som matcher solbrillerne, er nok til at få et par jeans, en T-shirt og en bomberjakke til at se spændende ud. Bryd looket med en lysebrun taske.

Off duty look hos Gigi Hadid under modeugen i New York. (Foto: All Over Press)
Off duty-look hos Gigi Hadid under modeugen i New York. (Foto: All Over Press)

· Mere fra samme kategori ·