Læs også:

Close
Rytteriets jul

Rytteriets Jul: Vær med til at hylde julefrustrationen hver søndag

Kultur  | 

Glæd dig til at fejre Rytteriets Jul sammen med nogle af de elskede karakterer og nye “ansigter” hver advent frem til jul

I dag er det første søndag i advent og i aften klokken 21, samt de tre kommende søndage, kan du følge med i Rytteriets Jul på DR2.

Rytteriets Jul byder velkommen til nye karakterer

Det hele startede som et radioprogram på P2 og blev senere til et tv-program af samme navn. Derudover er det også blevet til live shows på Bellevue Teater under navnet “Rytteriet Live”.

I Rytteriets mange afskygninger har vi stiftet bekendtskab med blandt andet Erik og Else, utallige musikalske fortolkninger af klassikere, der bliver kørt ind med penis, og ikke mindst snobberne Fritz og Poul.

Nu er Martin Buch, Rasmus Botoft og resten af holdet klar med en ny satirejulekalender i fire afsnit. I Rytteriets Jul vil der både være tilbagevendende og nye karakterer, som naturligvis spilles af det faste ensemble bestående af Buck og Botoft selv plus Bodil Jørgensen og Nis Bank-Olsen.

Rytteriets faste husorkester med Marie Key, Bjørn Fjæstad og Henrik Balling vil ovenikøbet stå for et nyt julehit.

Rytteriets jul
Du kan godt finde brunkagerne frem, når DR og Rytteriet tæller ned til juleaften. (Foto: Polfoto)

Læs også: “Hygge” er Danmarks nye supersælgende produkt

En hyldest til afmagt og frustration

Programmets producer, Dorthe Riis, forklarer, at Buck og Botofts adventskalender er en hyldest til den frustration, der tit går hånd i hånd med den tvungne julehygge.

– Julen er hyggens tid, men det er jo også ofte en tid, hvor ensomhed, bristede og uforløste drømme står ret tydeligt frem. Så det kommer til at gøre lidt ondt, men det er alt sammen kærligt ment, fortæller hun til DR.

Hvert afsnit varer omkring en halv time, hvor der vil blive både skreget, kælet, grinet og grædt.

Se traileren til Rytteriets Jul her:

Læs også vores artikel om, hvorfor vi fejrer advent.

· Mere fra samme kategori ·