Læs også:

Close
ræv

MY EVENING NEWS: Ræv går amok i Københavns Zoo og andre nyheder

Nyheder  | 

Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores praktikant heldigvis

Vi har samlet dagens væsentligste aftennyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Ræv går amok i Københavns Zoo

Hen over den seneste måned har Københavns Zoo haft en ubuden gæst, som har dræbt og spist sig igennem hele tre kænguruer, en dykkerantilope, høns, perlehøns, kaniner samt andre smådyr. Men nu er synderen fundet efter noget nær en efterforskning på CIA-niveau. Det skriver Berlingske.

Ved hjælp af tv-overvågning og genteknologi har indsatte både identificeret, fanget og aflivet forbryderen, der viste sig at være en særdeles kløgtig ræv. Dette blev endelig bekræftet, efter DNA på rævens tunge matchede dykkerantilopens, fortæller genetiker Christina Hvilsom.

Områdeleder Lars Holse har aldrig i sine godt 25 år i Zoos tjeneste set noget lignende. Og der har været tale om en særdeles kløgtig men også ret sulten ræv, der nu har måtte lade livet efter den sidste jagt i Zoo, hvor den blev lokket i en fælde med kødet af en af dens ofre.

Den snu ræv var desværre ikke klog nok i sidste ende.

Fire dyr dræbt i Københavns Zoologiskehave
En ræv har blandt andet dræbt tre kænguruer og Københavns Zoos eneste dykkerantilope. (Foto: All Over)

Folkeafstemning kan ende i Quitaly

Snart er det Italienerne, der skal til stemmeurnerne om landets EU-medlemsskab. Denne gang skal italienerne stemme om en forfatningsreform, som mange italienere eftersigende ikke kender indholdet af. Det skriver TV 2.

Reformen skal forenkle det parlamentariske system, give Senatet mindre indflydelse og i det hele taget afbureaukratisere landet.

Aviser som Financial Times, The Economist og The Guardian har sagt, at denne afstemning kan ende med at blive skæbnesvanger for EU, og afstemningen er af analytikere blevet kaldt Quitaly.

Quitaly
Premiereminister Matteo Renzi og regeringen vil afbureaukratisere Italien. (Foto: Polfoto)

 Tilfældig kvinde blev skudoffer

Kvinden, der tirsdag aften blev offer i en skud episode ved Sticks N’ Sushi i Magasin i Lyngby, havde ingen relationer til det 22-årige mandlige offer. Det skriver Ritzau.

Kvinden er blevet udskrevet fra hospitalet, men manden, der også blev ramt af skud, er fortsat indlagt. Hans tilstand er dog stabil.

Der er blevet fundet en pistol, men politiet siger, at det er for tidligt at afgøre, om den er gerningsvåbnet.

Ifølge DR har omkring 300 ansatte og kunder taget imod et tilbud om krisehjælp.

Læs mere: Mand og kvinde skudt i Magasin Lyngby

Tilfældig kvinde blev skudoffer
Det kvindelige skudoffer havde ingen tilknytning til gerningsmanden eller det mandlige offer. (Foto: Polfoto)

Danmark skal producere flere insekter til mad

Teknologisk Institut og Innovationsfonden står bag et projekt til 28 millioner, der skal styrke dansk insektproduktion. Det skriver Ritzau ifølge Dagens.

– Vi står med en kæmpe udfordring. Det tyder på, at vi bliver otte-ti milliarder mennesker i 2050. Det kræver, at man producerer mindst 70 procent flere fødevarer, siger fagligprojektleder Lars-Henrik Lau Heckmann.

Ud over at skulle hjælpe et stigende fødevareproblem, er insektproduktionen også mere miljøvenlig. Eksempelvis er CO2-udledningen på produktionen af et kilo oksekød 100 gange så høj som ved et kilo melorme.

Insekterne kan både spises af mennesker og dyr.

Danmark skal producere flere insekter til mad
Hvad siger du til at bytte bøffen ud med en omgang grædhopper? (Foto: Polfoto)

Trump tager afstand til nynazistiske grupper

Trump fortæller i et interview med New York Times, at han fordømmer de såkaldte alt-right-grupper, der kaldes for nynazistiske af kritikere. Det skriver BBC.

Grupperne vinder mere og mere frem i USA, og lørdag blev en gruppe alt-right tilhængere filmet imens de, anført af Richard Spencer, der er kendt for at støtte hvid suverænitet, heiler for Donald Trump.

De hvide nationalister har haft store forhåbninger siden Trump udnævnte Stephen Bannon som sin chefstrateg. Bannon har tidligere været ansat hos det stærkt højreradikale Breitbart News.

Trump tager afstand til nynazistiske grupper
Trump fordømmer de hvide nationalister, der står for hvid suverænitet.(Foto: Polfoto)

· Mere fra samme kategori ·