Læs også:

Close

Politiet leder efter vidner i sag om knivdræbt gravid kvinde

Nyheder  | 

En ung og synligt gravid kvinde blev fundet død efter knivstik i en park fredag aften. Politiet leder nu efter vidner i sagen

Københavns Politi leder efter vidner i en bestialsk drabssag, hvor en 32-årig og synligt gravid kvinde er fundet død i Elverparken i Herlev fredag aften.

– Det er modbydeligt, og det er derfor ekstremt vigtigt, at vi får fat i alle de mennesker, der har befundet sig i parken i det tidsrum, drabet skete, siger efterforskningsleder Hans Christian Tonnesen til TV 2.

Politiet leder efter vidner i sag om knivdræbt gravid kvinde. (Foto: Polfoto)
Politiet leder efter vidner i sag om knivdræbt gravid kvinde. (Foto: Polfoto)

Luftede hund

Efterforskningen peger indtil videre på, at kvinden var ude og lufte sin hund – en golden retriever – i Elverparken, da hun ifølge Ekstra Bladet blev overfaldet med kniv og en økse.

Ifølge Ekstra Bladet, skal forklaringen på kvindens død findes i hendes graviditet, det er dog ikke en teori, som Københavns Politi har bekræftet endnu.

Politiet har mange spor at gå efter, og en mulig mistænkt, men efterforsker stadigvæk sagen meget bredt, og vil på nuværende tidspunkt ikke pege på et særligt motiv.

– Der er ikke taget noget fra hende, som vi ser det. Hun har ikke haft en taske med, siger Hans Christian Tonnesen.

Politiet leder efter vidner i sag om knivdræbt gravid kvinde. (Foto: Polfoto)
Politiet leder efter vidner i sag om knivdræbt gravid kvinde. (Foto: Polfoto)

Signalement – hvis du set noget?

Manden er 28 til 30 år og cirka 180 centimeter høj. Han var iført mørkt tøj samt sko. Han bar hættetrøje med hætten oppe og kasket under. Udenpå bar han jakke. Ansigtet var markeret og kroppen virkede spinkel, udtaler efterforskningsleder Hans Christian Tonnesen.

Kvinden var iklædt olivengrønt regntøj og blå gummistøvler.

Flere har allerede henvendt sig til politiet med oplysninger, men politiet efterlyser stadig personer, der har befundet sig i parken mellem klokken 18.30 og 19.30 fredag den 4. november.

Politiet vil blandt andet gerne vide, hvor vidnerne gik ind i parken, og hvad de havde på.

– Vi skal have kortlagt kvindens færden i parken helt minutiøst, siger Hans Christian Tonnesen til TV2.

 

Opdateres …

En 32-årig dansk højgravid kvinde blev dræbt med flere knivstik da hun luftet hund i Elverparken i Herlev. (Foto: Polfoto)
En 32-årig dansk højgravid kvinde blev dræbt med flere knivstik da hun luftet hund i Elverparken i Herlev. (Foto: Polfoto)

Kilder: Ekstra Bladet, TV2.

· Mere fra samme kategori ·