Læs også:

Close
Pizzakæde vil bruge rensdyr til levering

MY EVENING NEWS: Pizzakæde vil bruge rensdyr til levering og andre nyheder

Nyheder  | 

Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores praktikant heldigvis

Vi har samlet dagens væsentligste aftennyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Pizzakæde vil bruge rensdyr til levering

I sne og slud må pizzaen ud. Den japanske afdeling af verdens største pizzakæde, Domino’s, er begyndt at arbejde omkring det massive snefald på øen Hokkaido. Det skriver TV 2.

… og løsningen er faldet på levering med rensdyr. Selv om det virker som et mediestunt, skulle den ifølge mediet Quartz være god nok, og projektet er netop nu ved at blive testet.

Pizzakæde vil bruge rensdyr til levering
Dominos tester rensdyr som potentiel leveringsmetode. (Foto: Polfoto)

Det skal være slut med rockerborge i boligområder

Regeringen vil sætte en stopper for rockerborge i boligområder og arbejder på et lovforslag, der vil gøre det ulovligt for bandemedlemmer at samles i private hjem. Det skriver Ekstra Bladet.

Politiet har udtrykt, at de frygter en optrapning i bandekonflikten, især efter det seneste skyderi ved Magasin i Lyngby, hvor en tilfældig kvinde blev ramt af skud.

Regeringens Rockerborg-udvalg forventer at have et lovforslag klar i starten af december.

Det skal være slut med rockerborge i boligområder
Regeringen vil gøre det forbi med rockerborge nær beboelse. (Foto: Polfoto)

Nedfrosset pige skaber stor etisk debat

En 14-årig pige, der er død af kræft, er blevet frosset ned, så hun kan blive helbredt i fremtiden. Dette har rejst mange etiske debatter, skriver Jyllands-Posten.

Den britiske teenager, kendt som JS, var parat til at prøve alt for ikke at skulle slutte livet i en alder af 14 år, så hun undersøgte mulighederne for en såkaldt kryogenisk nedfrysning.

Dette skabte splittelse imellem forældrene, men nu har JS og hendes mor fået rettens ord for en nedfrysning.

Moren er nu rejst med bedsteforældrene til USA med liget af den afdøde pige, hvor den 37.000 pund dyre nedfrysning venter.

Nedfrosset pige skaber stor etiskdebat
14-årig pige vil nedfryses for at blive kureret for kræft i fremtiden. (Foto: All Over)

Stor interesse i ny politikadetuddannelse

Politiskolen i Brøndby er klar med 125 pladser til en ny seks måneder lang politikadetuddannelse, som Folketinget er blevet enige om i sidste uge. Det skriver TV 2.

Tirsdag blev der åbnet for ansøgninger, og interessen har været stor. Omkring 700 har allerede søgt.

Stor interesse i ny politikadetuddannelse
Ny politikedetuddannelse får mange ansøgninger. (Foto: Polfoto)

Grønland frygter for radioaktivt udslip

En sag om radioaktiv forurening fra den amerikanske militærbase Camp Century, der ligger under den grønlandske indlandsis, skaber splid mellem Grønland og Danmark. Det skriver Politiken.

Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, beskylder Kristian Jensen for at lyve om sagens alvorlighed og vil tage sagen videre til FN.

– Kristian Jensen fastholder, at alle spørgsmål vedrørende den radioaktive forurening ved Camp Century er besvaret. Dette er simpelthen lodret forkert, siger Vittus Qujaukitsoq.

Camp Century har været forladt siden 1967, men amerikanerne efterlod store mængder kemisk affald og spildevand fra en atomreaktor.

Grønland frygter for radioaktivt udslip
Grønland mener ikke Danmark tager sagen alvorligt. (Foto: All Over)

Facebook-brugere sviner Remee for diskrimination

Både medierne og Facebook-brugere har været efter Remee, efter sangeren Karl William blev afvist i døren ved Remees klub, Arch. Det skriver Politiken.

På natklubben kan dørmændene frit vælge hvem, der må komme ind, og hvem, der ikke må. Dette har vagt harme hos mange, blandt andet skriver Sesse Pavia på Politikens Facebook-side:

– Godt, der ikke længere findes apartheid! Det er jo heldigvis nye tider, men ikke på Remees “hippe og moderne” natklub …

Facebookbrugere sviner Remee for diskrimination
Remme i modvind efter kendt sanger bliver afvist på Arch. (Foto: Polfoto)

Der er faldet dom i Se og Hør-sagen

I dag faldt der dom i den medieomtalte Se og Hør-sag.

Alle, pånær Per Ingdal, her fået straf. Læs mere her.

Der er faldet dom i Se og Hør-sagen
Alle får dom undtagen Per Ingdal. (Foto: Polfoto)

· Mere fra samme kategori ·