Læs også:

Close

Museum of Broken Relationships: Jeg var smaskforelsket i dig. Nu kan du rende mig

Kultur  | 
Det synes redaktionen: 4

Kig forbi udstillingen Museum of Broken Relationships, og find ud af, hvorfor det kan være svært at skille sig af med en dildo, en gummigris, krykker og en næsespray, når kærligheden ikke kan mere

Det er altid svært, når kærligheden ikke kan mere. Det kan være endnu sværere at give helt slip og skille sig af med de minder og ting, som din slukkede flamme har efterladt. To kunstnere har samlet de ting sammen, som mennesker med hjertesorg ikke kan give tilbage til deres ekser eller skille sig af med.

De to kroatiske kunstnere, Vištica og Grubisic, har selv været kærester, men er ikke sammen mere, og  i forbindelse med deres eget brud, kom de til at tænke på, hvad andre gjorde med deres ting efter et break-up. Det blev startskuddet til udstillingen “Museum of Broken Relationships”.

Nu kan du opleve udstillingen, der har rejst jorden rundt siden 2006, i Rundetårn, fra den 19. november frem til den 22. januar.

MY DAILY SPACEs to praktikanter, Nanna og Line, har besøgt “Museum of Broken Relationships” og oplevede, de forskellige historier om, hvorfor det kan være svært at skille sig af med netop denne ting, utroligt tankevækkende.

Kærligheden holder ikke altid, og minderne kan være svære at skille sig af med. (Foto/ All Over)
Kærligheden holder ikke altid, og minderne kan være svære at skille sig af med. (Foto/ All Over)

Museum of Broken Relationships

“Museum of Broken Relationships” repræsenterer alle typer kærestesorger. Der er fortællinger om langdistanceforhold, skilsmisser, affærer, venner med fordele, dominante forhold og et par, der var udfordrede af religiøse årsager.

Udstillingen er opbygget dels af ting fra den eksisterende samling i Zagreb, og af genstande samlet ind i Danmark. Det kan være alt fra kærestebreve, underbukser eller en legetøjsbil. Har du selv en ting, som du ikke kan skille dig af med, så kan du som en terapeutisk lindring donere genstanden til udstillingen.

Genstandende, der har stor følelsesmæssig betydning for donorerne, bliver udstillet anonymt, sammen med den personlige fortælling fra donoren om det forliste forhold.

Alt bunder i én fællesnævner; vreden og frustrationen over den ulykkelige kærlighed. Historierne varierer med alt fra ironi til refleksion og ligeså gjorde vores reaktioner. Nogen historier giver kuldegysninger, tårer og en snært af eftertanke, hvor andre var lettere komiske.

Det er en udstilling, der kræver engagement fra brugerens side, og flere af historierne er lange, så du skal give dig god tid. Dette er nødvendigvis ikke en dårlig ting, men vi savner bare mere wow-effekt og noget, der drager ind.

Læs også: Mine bøger er erotiske, fordi livet er erotisk

Museum of Broken Relationships
“Før kunne jeg ikke sove på grund af din snorken, nu kan jeg ikke sove uden”. (Foto: MDS)

Højtalerstik og en dildo

Det er ikke tingens størrelse, som er afgørende, men derimod den værdi, der bliver tillagt den. Og når man ikke selv har været en del af forholdet og bruddet, kan mange af udstillingselementerne virke fuldstændig vanvittige at gemme på.

Der er udstillet alt fra bamser, et par krykker, et japansk sværd, brudekjole, en dildo, et højtalerstik og mere almindelige ting som smykker, malerier og T-shirts.

Læs også: Backpacker-Marie: Jeg rejste ud for at opleve verden og fandt mig selv på vejen

Museum of Broken Relationships
“Min kæreste havde begyndt et forhold bag min ryg med en af mine gode veninder, hende, som jeg havde lånt krykkerne til “. (Foto: MDS)

 

Museum of Broken Relationships
“Billederne hang i vores fælles lejlighed. Han sendte dem til mig bagefter. Uden at pakke dem ind.” (Foto: MDS)

Følg dit hjerte

Det er helt klart en udstilling, der stikker til dine egne individuelle oplevelser og erfaringer. Vi blev begge fyldt med en masse følelser, og havde meget forskellige reaktioner på mange af fortællingerne. Men især én historie, historien om en lille gummigris, var vi begge meget betagede af.

Det er en historie om en israelsk kvinde, der møder en fyr fra Danmark under sit udvekslingsophold i USA, og hvordan kulturforskellen afholder hende fra at satse på kærligheden.

Læs hele historien efter billedet

Læs også: Spot dem på afstand: Alle de (pisseirriterende) nyforelskede par

Museum of Broken Relationships
“Først nu ved jeg, at forelskelsen har ændret min skæbne, og det er jeg taknemmelig for”. (Foto: MDS)

En lille gummi gris

Forholdets varighed: Februar 2012 – januar 2013

Jerusalem, Israel

Han gav mig denne gris, da vi mødtes på udvekslingsophold i USA. Det var bare en joke over, hvor meget han elsker bacon og, at jeg aldrig ville smage det, fordi min kulturarv forbyder det.

Vi tilbragte mange aftener sammen derhjemme med at drikke vin og lave mad. Med at elske og irritere hinanden. Hvad skal i gryden først?! Berige hinanden med familie minder og livretter.

Vores vaner og påklædning var så forskellige, vores mad fra Israel og Danmark så forskellige fra hinanden. Og alligevel er vi så ens.

Vi elskede hinanden aldeles og dybt, vi elskede vores forskelle, og vi vidste begge, at det var en del af vores charme.

At forestille sig vores børn, var ligesom at forestille sig, hvordan det ville føles at vinde i lotteriet. Men for mig var det for svært at ændre min livsbane, og såre mine forældre, som kun ønskede mig det bedste og, at jeg skulle være lykkelig med en jødisk dreng.

Jeg tog den forkerte beslutning; en der ikke var fuldt ud og bevidst min egen.

Her er jeg så nu, 27 år gammel, ligesom et lille barn, der er ved at lære at gå, er jeg ved at lære, at jeg kan træffe mine egne beslutninger i livet, fuldt ud …

Først nu ved jeg, at forelskelsen har ændret min skæbne, og det er jeg taknemmelig for.

Måske udviklede jeg mig for sent for denne vidunderlige, vidunderlige person, men jeg ved, at det aldrig er for sent at ændre sig.

Jeg giver jer et glimt af min gris og en bid af vores historie, med håbet om, at vi alle har modet til bevidst at tage vores egne beslutninger og viljen til at stå bag dem.

Jeg vil altid følge mit hjerte!

Har du set: En græsenkes bekendelser: Jeg spooner med min halvspiste cheeseburger

Udstillingen kan opleves i Rundetårn fra den 19. november og frem til den 22. januar. Der er udstillet ting fra Zagreb og fra Danmark. Læs mere om udstillingen på Rundetårns side.

Har du selv en ting, du ikke kan skille dig af med, efter bruddet af dit forhold, kan du også donere til udstillingen.

· Mere fra samme kategori ·