Læs også:

Close
Medicinsk cannabis bliver en realitet

MY EVENING NEWS: Snart må din læge give dig cannabis og andre nyheder

Nyheder  | 

Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores praktikant heldigvis

Vi har samlet dagens væsentligste aftennyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Medicinsk cannabis bliver en realitet

Fra den 1. januar 2018 begynder en forsøgsordning, der vil gøre det muligt at få ordineret medicinsk cannabis hos lægen. Det skriver TV 2.

Den fire år lange forsøgsordning skal sætte en stopper for selvmedicinering og kan benyttes af folk med multipel sklerose, rygmarvsskade, kroniske smerter og kræftpatienter med ubehag efter kemobehandling.

– Det væsentlige for mig som sundhedsminister er, at patienternes sikkerhed er i orden, siger sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde.

Virker det efter hensigten, vil ordningen blive permanent.

Medicinsk cannabis bliver en realitet
Om lidt over et år bliver det muligt at få cannabis hos lægen. (Foto: All Over)

Nordmændene tager æren for ordet “hygge”

Der er nu opstået stridigheder om, hvorvidt ordet “hygge” er dansk eller norsk. Det skriver Jyllands-Posten.

Jyllands-Posten bragte i sidste uge en artikel om, hvordan briterne har taget det danke ord “hygge” til sig. Samme historie var han finde hos de norske medier NRK og P4, der var dog bare den lille forskel, at de påstår, at ordet er norsk.

Det skal dog siges, at P4 kalder det for dansk-norsk, og NRK har udtalelser fra hyggeforskeren Jeppe Trolle Linnet fra Syddansk Universitet, der slår fast, at ordet stammer fra Danmark.

Nordmændene tager æren for ordet "hygge"
Skal vi lige få på plads en gang for alle, at hygge er et dansk ord? (Foto: All Over)

Farligt egern bryder ind på plejehjem

En besynderlig ting skete torsdag eftermiddag lokal tid, da et plejehjem i Florida blev angrebet af et aggressivt egern, skriver Ekstra Bladet.

Tre af de ældre beboer blev efterfølgende kørt på skadestuen, da egernet havde bidt og kradset dem. Pensionisterne er nu blevet udskrevet og er i god behold. Hvad der skete med egernet, vidner historien intet om.

Farligt egern bryder ind på plejehjem
Egern sender tre mennesker på skadestuen. (Foto: Polfoto)

Mødrehjælpens abortrådgivning åbner igen

Kun fire måneder efter lukning åbner Mødrehjælpens abortrådgivning. Det skriver Ritzau.

Alle partierne pånær Enhedslisten er gået sammen om en satspulje, der vil give Mødrehjælpen 300.000 kroner årligt til abortrådgivning.

– Det er en kæmpe lettelse, at vi nu kan genåbne ordningen. Det betyder, at mere end 500 kvinder om året vil få uvildig rådgivning, siger formand for Mødrehjælpen Mads Roke Clausen.

Mødrehjælpens abortrådgivning åbner igen
Det bliver igen muligt for gravide kvinder at få abortrådgivning. (Foto: All Over)

Prins Harry langer ud efter medierne

Prins Harry fordømmer medierne i en sjælden udtalelse om sin nye kæreste, Meghan Markle. Det skriver Daily Mail Online.

Siden rygterne om forholdet begyndte for lidt over en uge siden, er der blevet kommenteret lystigt på prinsens nye kærlighed, og ikke alt har været godartet. Det har fået ham til at udsende en pressemeddelelse, hvori han ytrer sin utilfredshed med mediernes behandling, der har været både racistisk og sexistisk.

Han bekræfter hermed også sit forhold til skuespillerinden, der er bedst kendt for sin rolle i serien Suits.

Prins Harry langer ud efter medierne
Prins Harry kommenterer på sit forhold til skuespilleren Meghan Markle og mediernes håndtering af det i en sjælden pressemedelelse. (Foto: Polfoto)

18 kilometer kyststrækning dækket af mystiske snebolde

Et mærkværdigt vejrfænomen har fundet sted i Rusland, hvor tusindvis af snebolde ligger langs kysten ved byen Nyda i Sibirien. Det skriver Ekstra Bladet.

– Det er et sjældent naturligt fænomen. Først formes slud og gennem en kombination af vind, kystlinjen og temperaturen kan sådanne bolde formes, fortæller Sergei Lisenkov fra Arctic and Antarctic Research Institute.

Strange giant snowballs appear on beach in Siberia https://t.co/WxvpS32YBY via @TOIWorld pic.twitter.com/FOFvou97Uo

· Mere fra samme kategori ·