Læs også:

Close
Blair og Chuck fra tv-serien Gossip girl (Foto:alloverpress)

Spot ham: Her er de fire mandetyper, du falder for

Underholdning  | 

Mænd … Vi kan til tider ikke holde dem ud, men vi vil heller ikke undvære dem. Her kan du læse om de fire mandetyper, du helt sikkert falder for. Hvem er din mandetype?

Ifølge sexolog og forfatter, Jakob Olrik, findes der 4 mandetyper, vi kvinder ser som potentielle partnere.

Gøgleren

Gøgleren er den sjove fyr. Alle elsker ham, og han kan få et stort selskab til at lytte i spænding, mens han fortæller endnu en sjov historie, om dengang hans kammerat stjal en ged på Roskilde Festival. Gøglerens personlighed er sprudlende og uanset, hvordan det ydre er, bliver han charmerende, så snart han åbner munden. Det farlige ved gøgleren er, at hans talegave og interesse i andre kan virke flirtende og ofte misforstås.

Mila Kunis og Ashton Kutcher i filmen No Strings Attached
Natalie Portman og vores lækre gøgler, Ashton Kutcher, i filmen ”No Strings Attached”. (Foto: All Over)

The Fuckboi

Player, Karl Smart … kært barn har mange navne, men vi kender alle typen. Det populære udtryk ”fuckboi” kom til for nogle år siden for at kunne beskrive den arrogante type, der nedlægger damer og lever det vilde singleliv, men er der mere bag overfladen?

Han står ved baren i sin hvide skjorte med sit tandpasta-smil og ser ”damerne” an med en snært af en trutmund og rynkede øjenbryn. Han har mange venner og træner selvfølgelig, da hans krop jo er hans tempel. Sagen ved en fuckboi er, at han ofte bare er usikker og ikke tør kaste sig ud i følelseslivet. Det er muligt at omvende ham, du skal spille kostbar og vende situationen til, at du har magten.

Robbie Amell i filmen ''The Duff'' (Foto:alloverpress)
Robbie Amell i filmen ”The Duff” udstråler helt klart fuckboi-potentiale. (Foto: All Over)

Hvad vil mænd have? Læs mere her: Fem mænd afslører: Det elsker vi ved kvinder

Skovhuggeren

Han kigger dig dybt i øjnene og er en af de få mænd, der har forstået, at man har to ører og én mund af en grund. Han lytter til dig! Skovhuggeren er maskulin, loyal, eftertænksom og kærlig. Han kan til tider godt virke mystisk og være introvert, men han elsker dig, og du er den eneste, han fortæller sine dybeste hemmeligheder til.

Skovhuggeren har ofte få, men meget tætte venner og er den fødte “gør det selv”-mand.

Ryan Gosling og Rachel McAdams i badekar fra filmen ''The Notebook'' (Foto:alloverpress)
Kan man andet end at blive forelsket, når man ser Ryan Gosling og Rachel McAdams i badekar fra filmen ”The Notebook”? (Foto: All Over)

Mr. Nice Guy

Her er den fyr, der er den optimale kæreste. Han er sød og loyal, men bliver oftest friendzoned på det groveste af sit store kartotek af veninder. Mr. Nice Guy er ikke nødvendigvis den smukkeste i verden, men han har et hjerte af guld. Han har overskud til at håndtere alle slags kvinder, særligt de skrappe, der gerne vil have bukserne på i forholdet.

Dog skal du passe på ikke at fjerne alt hans maskulinitet, for selv om han er sød, er han god i sengen og vil gerne tilfredsstille dig.

Joseph Gordon-Levitt (Foto:alloverpress)
Skønne Joseph Gordon-Levitt er i filmen ”10 things I hate about you” en sand Mr. Nice Guy. Han ender dog med pigen! (Foto: All Over)

 

· Mere fra samme kategori ·