Begge Malenes forældre har kræft: Jeg er bange for at blive syg

For seks år siden fik Malenes far konstateret prostatakræft. Nu har hendes mor fået hudkræft

Der er helt stille i spisestuen, hvor Malene og hendes fire søskende er samlet til fælles middag hos hendes far og stedmor. De plejer ikke at blive inviteret på den måde, uden at der er gode nyheder i luften, så alle børn venter i spænding. Skal de giftes? Er hun gravid? Hvad er anledningen?

Pludselig bryder Malenes far tavsheden og siger ud af det blå:

– Vi har inviteret jer her i dag, fordi jeg har fået kræft.

“Jeg får den her det sker ikke for mig-følelse”

Blærebetændelsen var prostatakræft

– Det føles som ti år, der bare står stille for mig i det øjeblik. Min far prøver hurtigt at sige, at alt er under kontrol. Han fyrer nogle jokes af a la “herregud” og “det er ikke så slemt”. Han er typisk med de farjokes. Det er pinligt, men jeg elsker ham for det. Min far er mit et og alt, han er min helt, fortæller Malene til MY DAILY SPACE.

Hendes far har fået konstateret prostatakræft og har gået med det i et par år, før det bliver opdaget. Først troede lægerne bare, at han havde blærebetændelse, men til sidst fik hans kone ham til at tage på sygehuset, fordi det ikke kunne passe, at han skulle have så ondt så længe.

På Herlev Hospital får han taget nogle blodprøver. Da svaret kommer, bliver han kaldt ind igen, hvor han får beskeden, og så går der et stykke tid, før han indvier Malene og hendes søskende ved den fælles middag.

Læs også: Mette fik kræft som 30-årig: Mit lange hår og ene bryst var det mindste tab

– De fortæller så, at de har vidst det i halvanden måned, tror jeg. At det ikke er mildt, men at det er til at redde. Det kommer alligevel som et kæmpe chok for mig. Jeg får den her “det sker ikke for mig”-følelse, fortæller Malene og fortsætter:

– Jeg løber ind på mit værelse og låser døren. Jeg græder og græder og græder. Så ringer jeg til min barndomsveninde Stefanie. Hun er helt chokeret. Hun kender også min far og ved, hvor meget han betyder. Vi snakker længe, så jeg får talt det igennem. Så kommer min stedmor ind og snakker med mig. Min far kan ikke lide, når hans døtre græder. Det har han det svært med.

Det er lidt tarveligt

Sådan fik Malene at vide, at hendes far har prostatakræft.

Her seks år senere har hun igen mistet fodfæste. For to måneder siden står hun nemlig i et supermarked i England, hvor hun bor i dag, da hendes verden ramler sammen midt i indkøbene.

– Jeg ringede til min mor, som jeg gør engang imellem for at høre, hvordan det går. Hun spurgte, om jeg var hjemme. Jeg var ude at handle, men hun kunne ikke vente. Så sagde hun det: “Jeg har kræft i knæet. Men jeg har fået opereret det væk”, fortæller Malene.

“Lige efter jeg talte med hende i telefonen, gik jeg direkte hen til en skraldespand og smed den halve pakke smøger ud, som jeg havde tilbage. Nu blev det for alvorligt.”

– Jeg kan intet huske af alt det, hun sagde derefter. Jeg var åbenbart i chok. Helt tom. Jeg stod bare og kiggede midt i supermarkedet.

Læs også: Flere kvinder overlever brystkræft

Hudkræften i Malenes mors knæ var ikke længere alvorlig, fordi hun allerede havde fået en operation, da hun talte med sin datter i telefonen.

– Hun vidste det i to måneder, før jeg fik det at vide. Hun ville ikke sige noget, før hun vidste, at hun var safe. Lidt tarveligt, når jeg bor i et andet land, siger Malene.

Jeg føler, at jeg skal passe på

– Lige efter jeg talte med hende i telefonen, gik jeg direkte hen til en skraldespand og smed den halve pakke smøger ud, som jeg havde tilbage. Nu blev det for alvorligt, fortæller Malene.

Selv om hun havde røget i otte år, har hun på intet tidspunkt siden haft lyst til det.

– Jeg frygter lidt, at jeg også bliver syg. Jeg føler, jeg skal passe på, hvad jeg gør. Begge mine forældre har kræft. Cellerne er der, så er der stor risiko for, at jeg også får det på en eller anden måde.

Udover at stoppe med at ryge har Malene også besluttet at begynde at gå til regelmæssige tjek hos lægen, ligesom hun omhyggeligt undersøger sin krop for knuder og lignende forandringer.

– Jeg skal nyde livet, mens jeg har det. Men det er klart, at det sætter nogle tanker i gang, at min far som en af de første har fået radioaktive kerner indopereret (de fryser kræftcellerne fast, red.), og det betyder, at han ikke må have sine små børnebørn siddende på skødet. Det gør lidt ondt på mig. Så kan han for eksempel ikke lege rideranke med mine fremtidige børn på grund af radioaktiviteten.

Læs også: Kan man forberede sig på at miste sin kone til kræft?

Movember er en sammentrækning af “mo” (overskæg) og november, som er den måned, hvor der bliver sat ekstra fokus på prostatakræft, blandt andet ved de mange overskæg, der pludselig ses i gadebilledet og på sociale medier.

Vis din støtte

I dag er Malenes far 66 år, gået på pension og lever et næsten normalt liv med de indopererede radioaktive kerner. Hendes mor går til tjek en gang om ugen, og det forløber fint indtil videre.

– Alt er okay. Men jeg snakker meget om det, for at det ikke skal gøre ondt i min sjæl på den måde. Jeg støtter også Kræftens Bekæmpelse og Movember, køber badges og så videre. Hver en krone tæller i sidste ende. Og hvert år i november gror min far et stort overskæg, fortæller Malene.

– Man har forskellige måder at se kræften på, og alle reagerer forskelligt. Man skal bare være stærk. Lad være med at holde det inde, tal så meget som muligt om det, og vær sammen om det. Støt hinanden. Det er det eneste, du kan gøre. Du er ikke Wonder Woman eller Superman – du skal ikke være bange for at vise, at du er ked af det. Bare vær sammen, mens I kan.

Læs også: Skal børnene vide, at mor har kræft?