Læs også:

Close
Apple erkender fejl i iPhone 6S – Har du den?

MY EVENING NEWS: Apple erkender fejl i iPhone 6S – har du den?

Nyheder  | 

Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores praktikant heldigvis

Vi har samlet dagens væsentligste aftennyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Apple erkender fejl i iPhone 6S – har du den?

Flere iPhone 6S er begyndt at bryde uventet sammen, da batteriet ikke fungerer optimalt. Nu melder Apple ud, at man uden betaling kan få skiftet telefonens batteri. Det skriver Ekstra Bladet.

Hvis du har oplevet problemer med din iPhone, og hvis den er fremstillet mellem september og oktober sidste år, kan du kontakte Apple Support. Har du allerede betalt for en reparation, kan du få pengene retur.

Apple erkender fejl i iPhone 6S – Har du den?
Apple erkender fejlen og giver reparationen gratis. (Foto: All Over)

Fransk politi anholder syv og forhindrer terrorangreb

Fransk politi har i weekenden anholdt syv personer, der er mistænkt for at planlægge et terrorangreb. Det skriver Ritzau.

– Et angreb er blevet forhindret. Terrortruslen er enorm, og det er ikke muligt fuldstændig at fjerne risikoen, på trods af alt det vi gør, siger Frankrigs indenrigsminister, Bernard Cazeneuve.

Det vides endnu ikke, hvad der skulle være målet for angrebet.

De anholdte er i alderen 29 til 37 år med fransk, marokkansk og afghansk baggrund.

Fransk politi anholder syv og forhindrer terrorangreb
Syv er blevet anholdt på grund af mistanke om terrorangreb. (Foto: Polfoto)

Paven tillader tilgivelse for abort

Abort er stadig langt fra okay i det katolske samfund, men Pave Frans vil nu give præsterne lov til at give syndsforladelse. Det skriver DR.

– Jeg ønsker at gentage så tydeligt som jeg kan, at abort er en alvorlig synd, fordi det sætter en stopper for et uskyldigt liv. Samtidig kan og må jeg dog konstatere, at der ikke findes den synd, som Guds nåde ikke kan nå eller fjerne, når et angrende hjerte søger at blive forsonet med Faderen, skriver paven i et offentligt brev.

Paven tillader tilgivelse for abort
Katolske kvinder kan nu blive tilgivet for abort. (Foto: Polfoto)

51 sigtet i kæmpe pædofilisag i Norge

150 terabyte med billeder og videoer er blevet beslaglagt, og 51 personer er blevet sigtet i en sag omkring voldtægt, menneskehandel og børneporno. Det skriver BT.

– Der er udstrakt kontakt mellem disse personer, og der chattes om overgreb. Noget af snakken handler om fantasier – andet er faktiske overgreb, som har fundet sted, fortæller lederen af anklagemyndigheden i politidistrikt Vest i Norge, Gunnar Fløystad.

Der var efter sigende allerede lavet planer om misbrug af en af de sigtedes ufødte barn.

Stor dansk forfatter er død

Forfatteren Jan Sonnergaard er død er af et hjertestop under en lanceringsrejse i Beograd. Det skriver Politiken.

– Han mødte ikke op til et arrangement som aftalt. Han blev fundet død i den lejlighed, som han boede i, fortæller den litterære direktør hos Gyldendal, Johannes Riis.

Jan Sonnergaard er blandt andet kendt for novellesamlingen Radiator og sit provokerende sprog.

Han blev kun 53 år.

Stor dansk forfatter er død
Jan Sonnergaard blev kun 53 år gammel. (Foto: Polfoto)

Danmark får landsby for demente

I dag blev demensbyen, der skal sikre de demente en tryg hverdag, indviet. Det skriver Ritzau.

Plejecenteret Bryghuset i Svendborg er blevet omdannet til en lille by for demente med blandt andet et musikbibliotek og en wellness-salon.

Ordentlig mad og stimulering er i højsædet. Der vil også være en stor have, så der er mulighed for at komme ud.

Det er landets første, og der vil være plads til omkring 225 beboere.

Danmark får landsby for demente
Den Gamle By i Aarhus har også haft stimuleringsforsøg, hvor de har indrettet erindringslejligheder til demente. (Foto: Polfoto)

God ånde og udstråling er de bedste scoretricks

Hver anden dansker lægger vægt på udstrålingen hos en partner, og tre ud af fire mener, at dårlig ånde er det værste. Det viser en undersøgelse fra Läkerol.

Når det så kommer til, hvornår man selv føler sig mest attraktive, er kønnene ikke helt enige.

41 procent af kvinderne føler sig mest attraktive, når de lige har lagt makeup og sat hår, hvorimod 42 procent af mændene svarer, at de føler sig bedst tilpas, når de lige har været i bad.

God ånde og udstråling er det bedste scoretrick
Selvtillid og en god udstråling er det bedste, du kan tage på til en date. (Foto: All Over)

· Mere fra samme kategori ·