Garbage var en storslået kanal for vrede og sårbarhed

I går spillede rockbandet Garbage en energisk, følelsesladet og nærværende koncert i københavnske Vega. Læs Katrines anmeldelse her

– Up yours, Trump!

Shirley Manson og resten af Garbage har lagt ud i højt tempo med tre numre i streg, og nu i første lille intermezzo forklarer hun, at bandet er temmelig vredt.

– Jeg er gift med en amerikaner, forklarer den skotske forsanger og opsummerer bandets (og vel Danmarks) skuffede følelser med “Up Yours, Trump!”, som vel bedst kan oversættes med “Stik den skråt op, Trump!”

Shirley Manson er ikke en bly viol, der holder sine meninger for sig selv. Koncerten er ikke kun en parade af deres mange fantastiske sange, det er også en opfordring til revolution. Udover valget fortæller hun, at hun er pissetræt af alle de kvinder, der “kommer op til hende og fortæller, at de ikke vil have rynker”. Shirley er træt af ungdomsbesættelsen og The Kardashians. Pladeselskaber får også en opsang.

Og man kan høre, at hun mener det. Garbage er for meget sig selv, for rutinerede, for vrede til at skulle holde en pæn facade. Til at gide at please.

Kærlighed til de skæve eksistenser

Det kan høres, at Garbage har spillet sammen i årtier. De er topprofessionelle, lyden er fantastisk (en tak til Vega!), og Shirley synger med en indlevelse og energi, som jeg sjældent oplever til koncerter.

Trods den vrede, som musikken indeholder, så kan man mærke kærligheden i det sammenspillede band, hvor Shirley i et nummer går ned og kysser bassisten på kinden. Det er en broget flok, jeg er havnet i. Jeg forstår, hvad Shirley mener, da hun forklarer om bandets forkærlighed for de skæve eksistenser – for de, der oplever ikke at passe ind. Og publikum føler sig helt bestemt tilpas i Shirleys og bandets selskab.

Stemningen stiger mere og mere som tiden går. Da vi når til ekstranumrene, bliver der hoppet op og ned, danset vildt og hist og her headbanget.

Det er svært at udvælge et højdepunkt, fordi Garbages levering er så snorlige, og de efterhånden har en del hits i baggagen, men jeg var virkelig glad for at høre “Stupid Girl” være ligeså fed live, som den er på pladen, men også “I Think I’m Paranoid” blev leveret perfekt. Og så var aftenens overraskelse for mig “Why Do You Love Me”, som blev sunget med så stor passion og humor, at jeg kom til at fnise.

Tusind tak, Shirley og Co. Tak for at give os en pause fra et par mørke dage, og tak for at give os et rum, hvor vrede går hånd i hånd med kærlighed.

Mere om musik? Læs anmeldelsen af Bieber i Parken