Læs også:

Close
Den Grimme Ælling bliver til virkelighed

MY EVENING NEWS: Den Grimme Ælling bliver til virkelighed og andre nyheder

Nyheder  | 

Vi har samlet dagens væsentligste aftennyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Den Grimme Ælling bliver til virkelighed

I den københavnske park Fælledparken er H. C. Andersens velkendte eventyr om Den Grimme Ælling nu blevet til virkelighed, efter en gås er blevet udruget i en svanerede og efterfølgende adopteret af svaneparret. Det skriver Metroxpress.

Imens svaneforældrene har opfostret den, som var den deres egen, er det gået meget godt, men når den skal til at stå på egne ben og selv starte familie, får den nok problemer.

– Gåsen vil nok få en lidt underlig tilværelse, hvor den er i tvivl om, hvad den selv er. Nærmest skizofren kan man forestille sig. Den vil nok være tiltrukket af svaner og derfor have svært ved at danne par med andre grågæs, fortæller Knud Flensted, som er biolog i Dansk Ornitologisk Forening.

Den Grimme Ælling bliver til virkelighed
En fortælling lig Den Grimme Ælling udspiller sig nu i København, men har desværre ikke udsigter til en lykkelig slutning. (Foto: Polfoto)

Læs også: Streamingguide: Disse serier skal du se i november

Specialstyrker rykker ind i Mosul by

Efter kun to ugers kamp er de irakiske specialstyrker nu nået frem til Mosul, og dagens aktion har ført til erobring af byens tv-bygning, hvor stats-tv bliver produceret. Det skriver Ritzau.

Der var dog ikke kun gode nyheder fra Mellemøsten. 40 tidligere irakiske sikkerhedsstyrker blev slået ihjel og efterfølgende smidt i Tigris-floden, oplyser FN’s talsmand for menneskerettigheder, Ravina Shamdasani.

Specialstyrker rykker ind i Mosul by
De irakiske specialstyrker er rykket ind i Mosul by og har indtaget tv-stationsbygningen.(Foto: Polfoto)

Britisk efterretningschef: Rusland er en alvorlig trussel

For første gang nogensinde har en chef for den britiske efterretningstjeneste, MI5, afgivet et interview, og i dette advarer den nuværende chef, Andrew Parker, mod Rusland. Det skriver The Guardian.

Han ser russerne som en voksende trussel imod Storbritannien og resten af Europa, men vores fokus er på terrorgrupper såsom IS.

– Landet bruger en bred palet af statsorganer og styrker for at opnå sine mål i udlandet på en stadig mere aggressiv måde, fortæller han i det eksklusive interview.

Den britiske efterretningschef ser Rusland som en alvorlig trussel
Chefen for den britiske efterretningstjeneste advarer om trussel fra Rusland i eksklusivt interview. (Foto: All Over)

Læs også: Obama siger farvel: Otte år med Barack ved roret

Trump fører i seneste meningsmåling

En måling foretaget af tv-kanalen ABC og Washington Post viser, at Trump fører med ét procentpoint over Clinton. Det skriver Ritzau.

Hillary Clinton har været i massiv modvind i de seneste dage, efter der igen blev åbnet op for hendes email-sag i weekenden, og det kan være årsagen i det dalende antal stemmer.

Læs mere her: Hillarys email-sag genåbnes af FBI

Som det ser ud nu, vil 46 procent af befolkningen stemme på den republikanske præsidentkandidat frem for den demokratiske.

Trump fører i seneste meningsmåling
Meningmålingerne er vendt til Trumps fordel, som nu er foran med et procentpoint. (Foto: Polfoto)

· Mere fra samme kategori ·