Læs også:

Close
Billede af en halv burger med fritter og ost på. (foto:polfoto)

5 amerikanske snacks til din valgaften

Underholdning  | 

I morgen er det valgaften, og den står naturligvis i Amerikas tegn, og hvilken bedre undskyldning kunne der være for at spise lækker American Food? Her er 5 kreative bud. Har du eksempelvis hørt om en Chillary-Dog?

1. The Election Taco

Tacoen har fået en symbolsk betydning i denne valgkamp, efter Donald Trump på twitter skrev ”I love hispanics” (jeg elsker folk af latinamerikansk oprindelse) på et billede af sig selv og en Taco-skål. Dette skabte stor konflikt, da tweetet blev anset for racistisk. Tacos er derefter blevet et symbol på fællesskab og accept for kulturelle forskel med støtte til venstrefløjens Demokrater.
The Washington Post

Tacos med lækker fyld (Foto:polfoto)
I tacoen kan der komme kyllinge- eller oksekødsfyld, ost, en masse forskellige grøntsager og dyppelse. (Foto: Polfoto)

2. Chillary-Dog

Endnu en finger-food skal til, og det er selvfølgelig en … Chillary-Dog! En klassisk hotdog toppet med chili, hakket rødløg og revet ost. Chilien skal laves i en gryde. Start med olie, bacon, hakkede løg og hvidløg. Tilsæt derefter oksekød, tomatpure og oksekødsbouillon, og smag til med cayennepeber og chilipulver. Denne snack går desuden rigtig godt med øl, men hvilken gør ikke det?

hotdog med ost og jalapenoes (foto:alloverpress)
Der skal bestemt ikke spares på osten, når man laver en Chillary-dog (Foto:Alloverpress)

 3. The Trump Sandwich

Journalist Niall McCracken delte dette billede på twitter af HarlemBelfasts nyeste sandwich på menukortet, ”The Trump Sandwich”. Sandwichen er selvfølgelig ment som en kæk bemærkning og kan sætte latteren i gang hos mange amerikanere.

4. Left or Right Wing?

Er du højre- eller venstreorienteret? Med næste snack er der plads til begge på tallerkenen til valgaftenen.
Vend kyllingevingerne i marinaden til højre, kom dem i et ovnfast fad, og bag dem cirka 30 minutter på 200 grader. Server eventuelt med coleslaw, fritter, majskolber eller supplerende snacks som onion rings, nuggets og mozzarella sticks.

Læs også: 14 tegn på, at du er et madøre

BBQ marineret kyllingevinger med lækker dip (foto:alloverpress)
BBQ marineret hotwings med lækker dip (Foto: All Over)

5. Make America Grate Again

Dette ordspil har moret mange amerikanere under valgkampen. Citatet stammer fra præsidentkampagnen ”Make America Great Again”, sidst benyttet af Trump. Ordet ”Grate” betyder en rist, noget ubehageligt eller et rivejern. Samtidig er joken ”Trump wants to ban the sale of pre-shredded cheese” gået viralt, derfor er det sidste på listen til valgaftenen naturligvis en ostepizza. På pizzabunden puttes tomatsauce, mozzarella, gorgonzola, mascarpone, revet parmesan og oregano. Mums!

Rund pizza med ost og basilikum (foto:alloverpress)
Pizzaen er muligvis enkel af udseende, men er fuld af smag og skyldfølelse (Foto: All Over)

· Mere fra samme kategori ·