
MY MORNING NEWS: 42 advokater rådgiver i Tibet-sagen og andre morgennyheder
Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores nyhedsredaktør heldigvis
Vi har samlet dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Et hav af advokater skal rådgive i Tibet-sagen
Undersøgelsen af den såkaldte Tibet-sag vil involvere intet mindre end 42 advokater til at rådgive ministre, embedsmænd og politifolk i den omstridte sag. Det skriver Politiken.
Helt kort handler sagen om, at flere demonstranter ikke fik lov til at udføre deres grundlovssikrede ret til at demonstrere og vifte med det tibetanske flag, under flere kinesiske statsbesøg i Danmark.
Sagen begynder i dag, hvor de tre første vidner, tre politikommissærer, skal afhøres. Stort set alle på forhørslisten, som blandt andet byder på tidligere ministre, departementschefer og PET-chefer over kontorchefer, ambassadører og politikommissærer, har bedt om en advokat som bisidder til at hjælpe dem bedst muligt gennem retssagen.
Med en timepris på 1700 kroner er det ikk billigt, at have så mange advokater tilknyttet og derfor har det ud over selve undersøgelsen af Tibet-sagen også startet en diskussion om praksis ved undersøgelseskommisioner som denne, da flere peger på, at det må kunne gøres billigere og mere effektivt.
Læs mere her: Politiet gemte beviser væk

Sundhedsstyrelsen advarer mod ADHD-medicin til børn
Sundhedsstyrelsen advarer nu praktiserende læger mod antipsykotisk lægemiddel, der kan give børn med ADHD eller autisme alvorlige bivirkninger. Det skriver Berlingske.
Det er bivirkninger som voldsomt vægtøgning, hårtab, depressioner, psykoser, selvmordsadfærd, angst, mareridt, tics, overspisning og aggressiv adfærd, som er sporet blandt børn, der har fået medicinen aripiprazol.
Netop ordineringen af denne medicin til patienter mellem 5 og 19 år steget kraftigt igennem en årrække. I 2015 fik cirka 1.300-1.400 børn og unge ordineret og indløst mindst én recept på præparatet.
Lægemidlet er godkendt til behandling af skizofreni hos voksne og unge over 15 år.
Læs også: Hver tiende kvinde lider af smertefuld sygdom, som ingen taler om

Det er populært at være snedker igen
Hos Snedkernes Uddannelser oplever man i øjeblikket en stigning på 30 procent flere elever på hovedforløbet end for bare tre år siden. Det skriver DR.
Og det er gode nyheder for snedkerfaget, for flere snedkerværksteder i hovedstaden melder om lange ventetider på håndbyggede køkkener og møbler.
I det hele taget vælger mange møbler, interiør og andet, der er lavet af en klassisk fagmand. Også når der skal renoveres. Forklaringen på håndværkets fremmarch skyldes ifølge forbrugssekspert Anne Glad, en ny tilgang til forbrug.
– Det er en tendens, vi har set i kølvandet på finanskrisen. Efter 2008 har man haft større krav til, at ens forbrug skulle give mening. Indenfor møbler og ting betyder det, at vi efterspørger nogle ting, der har været snedkerhænder på, siger hun.
Læs også: Reklame for murere får flere op af stolen

Obama kritiserer FBI-direktør efter email-sag
Præsident Barack Obama kritiserer nu FBI-direktør James Comey, fordi præsidenten mener, at den nyeste email-sag mod demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton, er bygget på insinuationer. Det skriver TV2.
Præsidenten vil ikke blande sig i efterforskningen, men han vil gerne udtrykke sin klare holdning til, hvordan undersøgelser som denne skal foregå.
– Normen er, at en efterforskning ikke baseres på antagelser, ufuldstændige oplysninger og lækager. Den foretages på konkrete beslutninger, der er blevet truffet. Da det her blev efterforsket grundigt sidste gang, var både FBI’s og justitsministeriets konklusion, samt konklusionen efter gentagne undersøgelser i Kongressen, at hun havde begået nogle fejl, men at der ikke var noget der, som man kunne retsforfølges, siger Barack Obama til onlinemediet NowThisNews.
Samtidig sagde Obama, at hvis han var i tvivl om Clintons integritet i email-sagen, ville han ikke støtte hendes kandidatur.
Læs mere om email-sagen her: Hillarys email-sag genåbnes af FBI
Læs om Hillary Clintons vilde karriere: Hillary Clinton: Altid den første kvinde
Se, hvad Obama har opnået som præsident: Obama siger farvel: Otte år med Barack ved roret
