Læs også:

Close

MY MORNING NEWS: Vred mælkebonde køber helt mælkelager i protest og andre nyheder

Nyheder  | 

Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores nyhedsredaktør heldigvis

Vi har samlet dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Vred mælkebonde køber helt mælkelager i protest

En mælkebonde og hans kone tømte mælkehylderne i deres lokale Dagli’ Brugsen i protest over butikkens mælkepriser. Det skriver DR.

Den lokale Dagli’ brugs i Bjergby Vendsyssel havde et godt tilbud til sine kunder. En liter mælk for 2,95 kroner. Brugsen havde nemlig fået købt for meget mælk ved en fejl. Men det synes mælkebondehustru Irene Winther Rasmussen ikke var i orden.

Hun smed et billede af tilbudet på Facebook og fik fat i sin mand, mælkebonden Karsten Weinkouff. Parret garderede sig med hver sin indkøbsvogn og sammen ryddede de hele Dagli’ Brugsens lager af mælk i protest over de i forvejen meget lave mælkepriser.

– Den gode mælk, der er brugt så mange ressourcer på at lave, den skal ikke være til salg til den pris. Det skal den ikke, begrundede Karsten Weinkouff sin handling med.

Mælken fra protestindkøbet kom i mælkevognen til kalvene hjemme på gården.

Vred mælkebonde køber helt mælkelager i protest. (Foto: Polfoto).
Vred mælkebonde køber helt mælkelager i protest. (Foto: Polfoto).

Markant flertal til rød blok

Hvis der var valg i morgen, ville rød blok have et markant forspring – især Socialdemokratiet ville få mange stemmer. Det viser en ny Epinion-måling ifølge DR.

Selv om Venstre ellers har domineret en stor del af den politiske dagsorden med sit 2025-udspil, er der ikke meget, der tyder på, at vælgerne er enige med regeringen i dens fremtidsplaner.

Samlet set går blå blok markant tilbage i forhold til en lignende måling fra september, og skulle vi til stemmeurnerne i morgen, ville blå blok stå til 46,7 procent mod 53,3 procent til rød blok.

I september fik Venstre 19,5 procent af stemmerne, men får kun 17,2 procent i den nyeste måling. Også Dansk Folkeparti falder kraftigt med 3,1 procentpoint, så partiet nu er nede på 18,5 procent af stemmerne. Socialdemokratiet fik i september 26,7 procent af stemmerne, men står nu til 28,2 procent.

Markant flertal til rød blok. (Foto: Polfoto)
Markant flertal til rød blok. (Foto: Polfoto)

Esbjerg vil bosætte kontanthjælpsmodtagere i campingvogne

Esbjerg Kommune vil tilbyde campingvogne og campinghytter som en billig boligform til de af kommunens borgere, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet. Det skriver DR.

– Det er den sidste løsning for os, men i forhold til at skulle bo på et forsorgshjem, så er en campingplads at foretrække, siger Henrik Vallø (K), formand for socialudvalget i Esbjerg Kommune.

Ingen tvinges til at bo på campingpladserne, men folketingsmedlem Henning Hyllested (Ø) fra Esbjerg er langt fra tilfreds med, at kommunen har overvejet muligheden.

– Det er fuldkommen urimeligt, så langt man er kommet ud. Det begynder at ligne USA, hvor de nederste i samfundet bor i store trailer-landsbyer, siger han.

Esbjerg vil bosætte kontanthjælpsmodtagere i campingvogne, politikere frygter amerikanske trailer park-tilstande. (Foto: All Over)
Esbjerg vil bosætte kontanthjælpsmodtagere i campingvogne, politikere frygter amerikanske trailer park-tilstande. (Foto: All Over)

· Mere fra samme kategori ·