Læs også:

Close
Dine fulde venner får dig til at drikke mere

Undersøgelse: Dine fulde venner får dig til at drikke mere

Nyheder  | 

Hvor fuld, du føler dig, afhænger faktisk ikke kun af, hvor meget du drikker. Det har dem, der er omkring dig faktisk en ret stor indflydelse på

Bruger du for mange penge i byen, og går dine planer om bare at skulle have en enkelt altid i vasken? Så kan det faktisk godt være, at det er dine uforbederlige venner, der lokker dig i fordærv.

De behøver faktisk ikke, at opfordre dig til at drikke mere, for du kommer helt ubevidst til at drikke mere, hvis du er omgivet af “tørstige” folk.

Dine fulde venner får dig til at drikke mere
Dine fulde venner lokker dig ubevidst i fordærv. (Foto: All Over)

Læs også: Helseguru: Sådan drikker du tømmermændene væk

Det er videnskabeligt bevist

Et studie fra University of Cardiff har vist, at man vurderer sin fuldskab ud fra andre frem for, hvor meget man egentlig har drukket.

Undersøgelsen er foretaget med 1.862 mænd og kvinder med gennemsnitsalder på 27 år, der har været forskellige steder i Storbritanien henover 12 måneder.

Forsøgspersonerne blev først bedt om at puste i et alkometer og efterfølgende udfylde et spørgeskema. Her skulle de blandt andet svare på, hvor fulde de følte sig i forhold til de andre, som var tilstede. Her stemte deres svar slet ikke overens med, hvor høj deres promille egentlig var.

Resultaterne viste også, at personerne blev mere påvirket af folk, der var mere ædru end dem fremfor dem, som var fuldere. Så hvis du gerne vil spare lidt penge eller holde dig forholdsvis ædru, så omgiv dig med ædru mennesker.

Dine fulde venner får dig til at drikke mere
Du bliver mere påvirket af dine ædru venner end dem, der er fulde. (Foto: All Over)

Læs også: Drik dig i balance: Urtete om morgenen – G&T om aftenen

Placeringen spiller også ind

Den kan faktisk være afgørende i to tilfælde. Din opfattelse af, hvor fuld du er, kan nemlig ændre sig, hvis du går fra én bar til anden. Det gør den, fordi sammensætningen af mennesker omkring dig ændres.

Områder hvor barmiljøet er meget koncentreret, som for eksempel i Jomfru Anegade, er der tendens til at drikke mere, fordi der fulde mennesker over alt.

– Hvis du er i et område, hvor mange mennesker drikker meget, virker det selvforstærkende. Du har tendens til at drikke mere for at “passe ind”, fortæller Dr. Simon Moore, der har ledet undersøgelsen, til Broadly.

Han mener, det er bedst, hvis barerne er mere spredt. Bliver fulde og ædru mennesker blandet mere, kunne det forhåbentlig resultere i, at folk ikke drak for meget.

Dine fulde venner får dig til at drikke mere
Hvis du er i et område med mange barer, har du også tendens til at drikke mere. (Foto: All Over)

Læs også: Tarmene har afgørende betydning for din sundhed

Kilder: Broadly og BMC Public Health

· Mere fra samme kategori ·