Solange Knowles træder ud af sin søsters skygge

Solange Knowles kan meget andet end at give Jay Z et par på hovedet i en elevator og være Beyoncés lillesøster. Det beviser sangerinden med sit tredje album “A Seat At The Table”. Men hvem er Solange?

I det meste af sin karriere har Solange været den underspillede og hippe søster, sat op imod Beyoncés kontrollerede megastjerne-image. Hun er den søster, der har taget Beyoncé og Jay Z med til indiekoncerter, har været DJ ved mindre events og boet i Brooklyn. Hun er kendt for en sjov og eklektisk smag i mode.

Solange har forsøgt sig som skuespiller og været med i flere serier. Hun har flere albums bag sig, udgav det første som 15-årig og havde i årene forinden flirtet med sin storesøsters gruppe Destiny’s Child.

Læs også: Er Beyoncés feminisme bare en pengemaskine?

Til trods for den unge kvindes mange talenter, var det alligevel en episode i en elevator, der katapulterede Solange fra sin søsters skygge og direkte ud i spotlyset.

 

Siden har Solange bevæget sig under radaren og i en anden retning end sin søsters. Nu har hun udgivet et album, der nåede toppen af hitlisterne nærmest fra det sekund, det blev udgivet. Et vigtigt album om racedebatten i USA. Et stærkt budskab, sagt med en hvisken, lyder nogle af anmeldelserne.

Men hvem er Solange? Og hvordan er hun gået fra at være Beyoncés hårdtslående søster til at være en kunstner i sin egen ret?

Læs også: #SlutWalk: Demonstration sætter fokus på slut shaming

Destiny’s Child

Allerede som 13-årig var Solange viklet ind i sin storesøsters gruppe Destiny’s Child. Solange skrev musik for bandet, fungerede som korpige og var endda stand-in for Kelly Rowland, da hun brækkede to tæer under et kostumeskift til en koncert og ikke kunne danse.

I 2003 luftede Matthew Knowles, Destiny’s Childs manager og far til Solange og Beyoncé, at han overvejede at tilføje Solange til den ultrapopulære pigegruppe.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det rygte blev dog manet til jorden nogle måneder senere, da Kelly Rowland sagde, at Solange var en “Solo Star” og namedroppede dermed titlen på den unge sangerindes debutalbum, der var udkommet nogle måneder før. Solange var 16 år.

Albummet var pumpet med kendte producere som The Underdogs, Platinum Status, Timbaland, The Neptunes og Rockwilder og havde nogle af 00’ernes største R’n’B-stjerner på, som B2K og Lil’ Romeo.

Det var en klassisk R’n’B’-plade, som de var i 00’erne, og selv om Solange i et interview med MTV sagde, at albummet slet ikke ville lyde som storesøsterens gruppe, havde “Solo Star” alligvel en stærk lyd af Destiny’s Child og ikke mindst en lighed til Beyoncés stemme. Pladen fandt aldrig rigtigt et publikum og røg ud af hitlisterne efter lidt over en måned.

Læs også: Jeg droppede fitnesspigerne for plus size-gudinderne på Insta og fik det meget bedre

Gift som 17-årig

Fra 2004 til 2008 skete der mange ting i Solanges liv.

I 2004, da hun var 17, blev hun gift med sin gymnasiekæreste, Daniel Smith, som hun havde kendt i syv år. Samtidig var Solange gravid med parrets eneste barn sammen, Daniel Julez J. Smith. Parret flyttede til Idaho, hvor Solanges mand læste videre.

Solange forsøgte sig som skuespiller og var med i flere serier og film som Johnson Family Vacation og Bring It On 3. Samtidig skrev hun sange som “Get Me Bodied” og “Upgrade U” til Beyoncés andet soloalbum “B-Day” og flere sange for Kelly Rowland og Michelle Williams.

Efter tre års ægteskab brast forholdet til Daniel Smith, og Solange flyttede tilbage til sine rødder i Houston, Texas for at arbejde på sit andet album.

Læs også: Få looket: Brug den gule farve som Beyonce

(Artiklen fortsætter under billedet)

Jeg er ikke min søster

Selv siger sangerinden, at hun ikke havde travlt med at løsrive sig fra sin fem år ældre søsters stærkt voksende skygge, og at hun bare gerne ville vise, at man ikke kan kategorisere sangere og musik. Alligevel starter Solanges andet album med linjerne:

– I’m not her and never will be/ Two girls torn in different directions … No, I’m no sister / I’m just my God-given name.

Albummet “Sol-Angel and the Hadley St. Dreams” udkom i 2008 og var en markant forandring fra sangerindens poppede debutalbum. Det havde en 60’er- og 70’er-lyd med indtryk fra R’n’B’, blues og jazz, og anmelderne kaldte albummet for en markant bedre udgivelse end debutten. Musikmagasinet Rolling Stone kaldte singlen “I Decided” for Solanges gennembrud.

Hit på hit på hit

I 2012 smed Solange et nyt album på gaden. “True” var et projekt på syv sange, hvor indie- og kærlighedstekster blev kombineret med firser-danse-pop. Titelnummeret “Losing You” kom på den danske top ti, og anmelderne var ikke i tvivl: Solange havde sin helt egen lyd.

Nummeret “Lovers in the Parking Lot” var også et kæmpe hit fra albummet og blev Ugens Uundgåelige på P3.

Efter “True” blev udgivet, flyttede Solange til Louisiana, hvor hendes bedstemor kommer fra. Hun startede også sit eget pladeselskab, Saint Records, og smed samme dag en ny single på gaden med Kendrick Lamar.

Seancen i elevatoren

I 2014 var Solanges karriere stødt og roligt på vej op ad stjernestien. Men hurtigt blev fokus rettet på sangerindens hårdtslående næve, da en video ramte internettet. Den viser Solange, Beyoncé og Jay Z i en elevator, hvor Solange giver den verdenskendte rapper og producer et par på hovedet, og Beyoncé står ved siden af og ser til.

Solange blev introduceret for et langt større publikum, men på et noget trist grundlag. Verden gik amok: Hvad fik søsteren til en af verdens største sangerinder til at tæve Jay Z? Sagen blev hurtigt lukket fra Knowles-familiens side, og det er aldrig kommet frem, hvad der nøjagtigt skete den dag.

Selv rykkede Solange videre og samme år, som hun blev verdenskendt for sine vildt flyvende næver, blev hun gift med sin kæreste gennem mange år, musikvideoinstruktøren Alan Ferguson.

De to sagde ja til hinanden ved et diskret bryllup i New Orleans, hvor brudeparret ankom til ceremonien på cykler, og alle gæsterne var klædt i hvidt.

Samtidig fortsatte Solange med at arbejde på sit pladeselskab Saint Records og sit seneste album, “A Seat at the Table”.

En plads ved bordet

Fast forward til oktober 2016. Pladen “A Seat at the Table” blev udgivet på samme måde, som mange andre albums udgives for tiden: Som en overraskelse.

Det virker til, at Solange har været optaget af sort identitet i mange år. For eksempel da hun som ung mor optog “Baby Jamz”, hiphopinspirerede børnesange, fordi hun ikke følte, at der var musik til afroamerikanske børn.

I flere år har hun været aktivist og har senest demonstreret med Black Lives Matter-bevægelsen. Hun flyttede tilbage til New Orleans i Louisiana for at være tættere på sine creolske familierødder, og hun engagerer sig i racedebatten på de sociale medier og senest med sit nye album.

Og der er ingen tvivl blandt anmeldere og branchen: Solange har begået det album, som sorte amerikanere har ventet på – i en tid, hvor sorte mænd skydes af hvide betjente, den amerikanske racedebat igen flyver højt, og der finder et præsidentvalg sted, hvor der ikke spares på den racistiske retorik, tilbyder sangerinden bogstaveligt talt sorte amerikanere En Plads ved Bordet.

Hun sætter klare grænser ved “Don’t Touch My Hair”, “F.U.B.U. (For Us, By Us)”, “Mad” og fortæller om sortes oplevelser, glæder, sorger, problemer og liv.

Hun giver dem en stemme, som når hendes egen far fortæller om sin barndom med raceadskillelse og racisme, når rapperen Lil Wayne fortæller om sit selvmordsforsøg, eller når moderen Tina Knowles snakker om, hvordan det at være stolt af at være sort, og at sort kultur ikke er det samme som at være anti-hvid.

Læs mere: #BlackLivesMatter: Hashtagget, der er blevet symbolet på USA’s racedebat

Helt sin egen

Solange er vred, og på “A Seat at the Table” fortæller hun sine sorte søstre og brødre, at det er okay også at være vred. Men hun hvisker det, hun råber aldrig.

Nu tænker du måske: “Jamen Beyoncé er også vred på Lemonade, kopierer hun ikke bare sin storesøster?” Det korte svar er nej. De to søstre tackler begge racedebatten og sort identitet på deres seneste udspil, men de er vidt forskellige i udtryk, lyd og hvor direkte deres tilgang er. Solange kopierer ikke sin søster. De kunne ikke være mere forskellige.

Selv siger Solange, at Lemonade og A Seat at the Table skal ses som to sammenhængende projekter. Hun forklarer de to albums’ fælles tema i et interview med Fade Magazine:

– Vi har den samme mor og den samme far. Vi voksede op i det samme hus og hørte de samme samtaler. En af glæderne ved at have en mor, der er en Instagram-stjerne, er, at folk, tror jeg, er ved at forstå det miljø, vi voksede op i. Gennem hendes stemme og organisering og ved at hun advokerede for sort lighed – og i introen til “Don’t Touch My Hair” — er det mere klart for folk, at vi havde meget politisk- og socialorienterede samtaler på daglig basis i vores barndom.

– Det kan derfor ikke være overraskende, at to mennesker, der vokser op i det samme hus med de samme forældre, som er meget informerede – lige som alle andre – om de uligheder og den smerte og lidelse, som vores folk undergår lige nu, ville skabe kunst, der reflekterer det.

Kilder: The New Yorker, MTV, US Magazine, The Huffington Post, The Rolling Stone, Earn The Necklace, The Huffington Post, MTV, DR, Daily Mail, Hollywood Life, People Magazine, The Huffington Post, Buzzfeed, Complex, W Magazine, The Huffington Post, Refinery29, Pitchfork, MTV, Harper’s Bazar, Daily Mail, Spin, Stereogum, The Huffington Post, The Guardian, Rolling Stone, Scotsman, US Magazine, NBC News, The Huffington Post, Vibe, Pitchfork, Essence, Fade, The Guardian, NY Daily News, The Daily Mail,