
5 Robbie Williams-trin, vi håber at se i Vild med Dans
Robbie Williams optræder i Vild med Dans i aften, og som en ægte dansegulvskonge MÅ han bare fyre nogle af de her trin af!
Vi kan godt lide at se Vild med Dans, men vi kan nok endnu bedre lide det i aften, når Robbie Williams gæster programmet! Han skal optræde med sin nyeste single, “Party Like a Russian”, og vi håber selvfølgelig på, at vi kommer til at se mindst et af de her fem fantastiske Robbie Williams-moves!
Læs også: 8 ting, du måske ikke vidste om Kardashian-klanen
5. Stripteasen
Robbie Williams smider tøjet og stripper bogstaveligt talt helt ind til knoglerne i musikvideoen til gigahittet “Rock DJ”. Bare rolig: No Robbies were harmed during the making of the video.
4. Drengerøvscrooneren
Han er en crooner og en drengerøv, men han er nu mest det sidste. Det kommer til udtryk i dette klip fra det britiske Vild med Dans, Strictly come Dancing, hvor Robbie Williams optræder med “Putting on the Ritz” og især fra 00:50 giver den gas med blandt andet running man-trinnet. En klassiker!
3. It’s raining men
Robbie og Rihanna kunne sagtens lave en koreografi sammen. Han kan i hvert fald noget med en paraply i denne video, hvor han synger “Singing in the Rain” i en vandpyt og danser musical style til publikums store begejstring.
2. George Michael-movet
Nu tænker du sikkert: Men hvordan danser George Michael da? Det demonstrerer Hr. Williams da for dig i optagelsen her, der stammer fra en optræden i Paris i 2010:
1. Skøjteprinsen
Der er altså dømt ægte (ahem) skøjtetricks på isen i musikvideoen til “She’s the One”, hvor Robbie Williams (eller i hvert fald en krop med hans ansigt på) danser rundt som skøjtedanser. De kan da godt lige få dækket gulvet med is i Vild med Dans i aften, hva’?
Læs også: Justin Bieber: Fra møgunge til musiker
Robbie Williams besøger Vild med Dans i aften i anledning af sin nyeste single, “Party Like a Russian”, som du kan høre her:
Læs også: Hop med på trenden: 10 danske YouTubere, du skal holde øje med