Læs også:

Close

MY EVENING NEWS: Polske kvinder protesterer verden over og andre nyheder

Nyheder  | 

Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores praktikant heldigvis

Vi har samlet dagens væsentligste aftennyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Polske kvinder protesterer verden over

Sortklædte mænd og kvinder var i dag mødt op foran den polske ambassade for at demonstrere mod lovforslaget, der vil gøre enhver form for abort ulovligt i Polen, det skriver Polen Nu.

Lovgivningen omkring abort har altid været stram, men regeringen vil nu gøre den endnu strammere med blandt andet fængselsstraffe på op til fem år.

Som det ser ud i dag, kan man kun få abort, hvis …

  • Moderen er i livsfare
  • Man er blevet gravid i forbindelse med voldtægt eller incest
  • Fosteret har permanente skader eller er døende

Lovforslaget indeholder også stramninger i forhold til kunstig befrugtning samt forbud mod prævention.

Protesterne begyndte i Warszawa i lørdags og foregår verden over.

Polen abort protest
Verden over demonstreres der mod stramningen af abortlovgivningen i Polen. (Foto: Polfoto)

Efterlyst person har meldt sig selv

Manden, der tidligere i dag blev efterlyst i sagen om betonklodsmordet på den tyske mor, har nu meldt sig selv, det skriver TV 2 Fyn.

– Han skal nu til afhøring, så vi kan høre, om han har set noget, der har betydning for sagen, siger politikommissær Michael Lichtenstein.

Betonklodsdrab på motorvej: Fyns Politi udsender foto. (Foto: Polfoto)
Fyns Politi udsendte tidligere dette foto af manden. (Foto: Polfoto)

Ungarsk valg erklæret ugyldigt

Søndag stemte ungarerne om, hvorvidt landet skulle være en del af omfordelingen af de 160.00 flygtninge i Grækenland og Italien, men på grund af for lav stemmedeltagelse blev valget erklæret ugyldigt, skriver DR.

Ifølge EU-aftalen skulle Ungarn modtage 1.294, men det har de nægtet.

Til trods for at nej-siden var langt den største med hele 98,3 procent af de 92,25 procent optalte stemmer, er valget blevet erklæret ugyldigt, da kun 43,9 procent af de stemmeberettigede havde afgivet stemme.

Ungarsk valg erklæret ugyldigt
Der var ikke nok, der deltog i det ungarske valg. (Foto: Polfoto)

Japaner får nobelpris

71-årige Yoshinori Ohsumi modtager nobelprisen i medicin for at have opdaget en cellenedbrydningsproces, der blandt andet ses i forbindelse med kræft, det skriver Ritzau.

Mekanismen hedder autofagi og bliver beskrevet som, at “cellerne spiser sig selv”. Når autofagi forstyrres, kan det føre til sukkersyge eller Parkinson.

Medicinprisen er fem gange gået til en dansker. Senest i 1984, hvor Niels K. Jerne fik den prisen for sin forskning omkring immunforsvaret.

Janpaner modtager nobelpris i medicin
Ohsumis opdagelser kan bruges i kampen mod kræft. (Foto: Polfoto)

Syv årig pige tweeter om livet i Aleppo

Syvårige Bana Alabeds dagligdag ligner ikke enhver syvårigs. Hun bor nemlig sammen med sin familie i Syriens største by, Aleppo. Sammen prøver de at sprede et vigtigt budskab på onlinemediet Twitter.

De vil gerne formidle situationen for dem, der stadig bor i det krigshærgede landet.

11-årig får hældt blegemiddel i øjnene

En 11-årig dreng fra Birmingham i England er blevet overfaldet på vej hjem fra skole, skriver Metro.

Drengen gik sammen med to venner, da han blev overfaldet af seks drenge. En af dem holdt ham nede, mens en anden hældte blegemiddel i øjnene på ham. De skulle efter sigende gå på samme skole som drengen.

Drengen bar briller under overfaldet, hvilket reddede hans syn. Han er dog traumatiseret og har ikke været i skole siden angrebet.

Phishing-sms i omløb

Har du modtaget en sms fra Apple angående en bestilling, som du ikke har foretaget, så tryk endelig ikke på linket. Dette er en phishing-sms.

Læs også:

Vi har lavet en guide og en viode om, hvordan du bedst passer på dine bryster. (Foto: Polfoto)

Videoguide: Sådan passer du bedst på dine bryster

Kulturnatten

Kulturtilbud i oktober: Billige oplevelser til dit efterår

· Mere fra samme kategori ·