Læs også:

Close

MY MORNING NEWS: SF’s kreative busreklame med Trumps rullende øjne går viralt og andre morgennyheder

Nyheder  | 

Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores nyhedsredaktør heldigvis

Vi har samlet dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

SF’s kreative busreklame med Trumps rullende øjne går viralt

Socialistisk Folkeparti (SF) går ind i den amerikanske valgkamp og opfordrer amerikanere, der bor i Danmark til at stemme, med en højst opsigtsvækkende reklame.

Partiet har smækket et kæmpe klistermærke på en enkelt bus på linje 1A i København som reklame for præsidentvalget.

Reklamen forestiller Donald Trump, som har fået øjne så store som bushjul, og de kører som bekendt rundt og rundt og rundt. Og nu er reklamen gået viralt.

– Reklamen er tydeligvis lavet med humor, men vi tager faktisk det amerikanske valg meget alvorligt. Det har stor betydning for os alle, selv her i lille Danmark. Hr. Trumps politiske overbevisninger er meget langt væk fra vores, og jeg finder det ret skræmmende at tænke på ham siddende i det ovale kontor. Jeg håber, at vi kan påvirke nogle af de amerikanere, der bor i Danmark, så de stemmer. Hver en stemme tæller, siger Pia Olsen Dyhr, formand for SF.

Det er ikke kun i Danmark, at bussen har fået opmærksomhed. Ifølge Jyllands-Posten mener den engelske avis The Mirror, at reklamen er “den bedste anti-Trump-reklame i den amerikanske valgkamp”.

Amerikanerne er allerede begyndt at stemme. Læs mere her: Amerikanerne strømmer til stemmeurnerne

SF's busreklame med Trumps rullende øjne går verden rundt. (Foto: Polfoto)
SF’s busreklame med Trumps rullende øjne går verden rundt. (Foto: Polfoto)

Omstridt Columbiansk blodkul bruges på danske værker

På Fyn og i Nordjylland bruges kul fra et omstridt mineselskab til at lave el og varme til danskerne. Det skriver DR.

Kullet kommer fra den borgerkrigshærgede Cesar-region i Colombia, hvor mineselskabet Drummond beskyldes for at støtte paramilitære grupper.

Det er Vattenfall, der står for forsyningen af kul til de fynske og jyske værker, og ifølge rådmand i Aalborg Kommune og bestyrelsesformand for Nordjyllandsværket A/S, Lasse Olsen (E), har Vattenfall garanteret, at der ikke længere er samhandel med Drummond.

Selv siger Vattenfalls landechef, Ole Bigum Nielsen, at Vattenfall handler åbent med Drummond for at ændre de colombianske forhold indefra.

Omstridt Columbiansk blodkul bruges på danske værker. (Foto: Polfoto)
Omstridt Columbiansk blodkul bruges på danske værker. (Foto: Polfoto)

Apple sagsøger dansk kunde

Apple slæber danskeren David Lysgaard i retten, efter elektronikgiganten tabte en sag mod ham i Forbrugerklagenævnet. Det skriver Ritzau.

Apple, der sælger elektronik for små 1.600 milliarder kroner på et globalt plan, vil ikke følge Forbrugerklagenævnets afgørelse om, at David Lysgaard skal have pengene tilbage for en iPhone, han købte i 2011.

Helt konkret drejer det sig om 4.399 kroner, som David Lysgaard brugte på en iPhone fra Apples webshop i 2011. Et år efter gik telefonen i stykker, og Lysgaard sendte den til reparation. Men det hjalp ikke, og David Lysgaard fik en ny telefon. Det viser sig bare, at den nye telefon ikke er ny, da den er “refurbished”, og dele af den er genbrugt.

Ifølge den danske købelov har Lysgaard ret til at ophæve købet, få pengene tilbage eller et nyt produkt. Det har han nu sloges med Apple om i fem år. Og Apples mulighed for at gå imod Forbrugerklagenævnets afgørelse er at stævne danskeren.

– Jeg forstår godt, at Apple kæmper, for hvis jeg får ret, så må de ændre hele deres servicemetode. Det vil koste dem mange, mange penge. Men loven foreskriver, at jeg skal stilles, som da købet blev indgået. Det er jeg ikke med en genbrugt telefon.

– Og så blev jeg stædig, for jeg synes, det er helt banalt, at Apple skal overholde loven. Ikke bare for min skyld, men for alle dem, der bliver afvist af Apple på en forkert baggrund, siger David Lysgaard.

Læs også: Apples salg af iPhone falder igen, igen… igen

Apples salg af iPhone falder igen, igen... igen. (Foto: Apple)
Apples salg af iPhone falder igen, igen … igen. (Foto: Apple)

Fly med Trumps vicepræsident skred af landingsbane

Et fly med den republikanske vicepræsidentkandidat Mike Pence skred af landingsbanen torsdag aften, da den landede i LaGuardia Lufthavn i New York. Det skriver CNN.

Ingen er kommet til skade i, hvad der beskrives som en meget hård landing. Det havde været en meget regnfuld dag, og det kan være årsagen til, at flyet skred af landingsbanen.

Fly med Trumps vicepræsident skred af landingsbane. (Foto: Polfoto)
Fly med Trumps vicepræsident skred af landingsbane. (Foto: Polfoto)

· Mere fra samme kategori ·