
MY EVENING NEWS: Statistrolle i “Skam” sat på auktion og andre aftennyheder
Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores praktikant heldigvis
Vi har samlet dagens væsentligste aftennyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Statistrolle i “Skam” sat på auktion
Den norske serie Skam har taget danskerne med storm, og nu har du selv muligheden for at være med i hitserien, der i september blev streamet af flere danskere end nordmænd. Det skriver BT.
P3 Norge og Røde Kors afholder en auktion til fordel for flygtninge i Norge, hvor der er sat en statistrolle i serien på højkant. Det højeste bud er på nuværende tidspunkt på 8.400 danske kroner.
Det er endnu uvist, hvilket slags rolle der er tale om, da det kommer an på hvilken person, der ender med at være den højest bydende.
Auktionen slutter på søndag den 23. oktober.

Undersøgelse: To tredjedele af uledsagede flygtningebørn er ikke børn
Ifølge en britisk undersøgelse er to tredjedele af uledsagede flygtningebørn over 18 år. Det samme billede danner sig herhjemme, hvor hver femte flygtning er et uledsaget barn. Det skriver Jyllands-Posten.
Der følger visse rettigheder med, når man er et uledsaget barn, og det er derfor et økonomiskproblem, når folk udnytter systemet og voksne lader som om, de er børn, der er flygtet uden myndig familie.
Det kan være svært at fastslå en persons alder, og der skal derfor foretages enten en knogleskanning eller tandundersøgelse, som kan fastslå alderen.
Der bliver også gennemført kontrol herhjemme. Sidste år var der 351 sager, hvor der var tvivl om et barns alder. I 66 procent af sagerne, viste det sig, at “børnene” faktisk var voksne.

Supertyfonen er gået i land i Filippinerne
I nat dansk tid var Filippinerne offer for voldsomme vindstød og vandmængder, som følge af supertyfonen Haima. Mindst fire er døde, og tusindvis er blevet tvunget fra hus og hjem. Det skriver DR.
– Ris- og kornmarker er trykket helt flade, så langt øjet rækker. Mange huse er ødelagt. Jeg har set en skole blive totalsmadret under et kæmpestort træ, siger Villamor Visaya, en lærer fra byen Ilagan, ifølge The Guardian.
Den nordlige del er landet er plaget at oversvømmelser, men det hele har slet ikke været så voldsomt, som det ellers var frygtet.
Haima var en kategori 5 orkan, men er nu taget af i styrke.

Daske kampfly med i Mosul
Det danske Forsvar bekræfter i dag, at de danske kampfly er med i koalitionen mod Islamisk Stat i den irakiske by Mosul. Det skriver TV 2.
Det vides endnu ikke, hvor mange fly det drejer sig om, eller hvilke former for missioner de deltager i.
Operation Fatah startede i mandags, og du kan læse mere om aktionen her: Vigtig slag mod IS sat i gang, Koalition mod Islamisk Stat går over al forventning og 5.000 flygter til Syrien.

16-årig pige tiltales for drabsforsøg
26. februar stak en 16-årig IS-sympatisør fra Tyskland en betjent på banegården i Hannover. Betjenten havde nær mistet livet, og pigen tiltales for drabsforsøg og for at støtte en terrorgruppe. Det skriver Ritzau.
Pigen rejste til Istanbul i januar, hvor hun kom i kontakt med Islamisk Stat, der skulle hjælpe hende videre til Syrien. Hendes mor fik hende dog overtalt til at komme tilbage til Tyskland.
Mand er også tiltalt i sagen for at kende til pigens planer.
