
Shoppeguide: Midnatsblå drømmekøb
Det er vinter … næsten. Det er mørkt, og vi er lidt gået i hi. En af de smukkeste vinterfarver er midnatsblå, som vi er helt pjattede med. Her er de flotteste nye items i den smukke vinterfarve
Hynde i velour
Hynde i bomuldsvelour med en tykkelse på fire centimer, der gør den perfekt til altanstolene, køkkenbænken eller måske en dyb vindueskarm. Den har polyesterfyld og kan maskinvaskes.
Hynde i velour, 79,95 kr., H&M
Velourstøvletter
De minder os mest af alt om en smuk nattehimmel, hvor stjernerne står klart i mørket. Ikke desto mindre går de perfekt til jeans og en crispy skjorte til hverdag.
Støvlletter, 330 kr., Asos.
Le Mini Macaron negle
I den fineste midnatsblå kan du nu også få Le Mini Macaron. Lakken har en smuk glans og kombinerer base coat, farve og top coat i ét. Kittet indehold alt, du skal bruge, så det er både nemt og hurtigt at komme i gang. Tag den med på farten, kontoret og rejsen. Smart!
Le Mini Macaron Starter Kit, 349,95 kr., leminimacaron.dk
Duftlys til mørke timer
Duftlys i glasbeholder med dekorativ etiket. De har en diameter på otte og en højde på ni centimeter, hvilket er en perfekt størrelse til for eksempel badeværelset eller billedhylden. De dufter af mørk mahogni! Mere vinterligt kan det ikke blive.
Duftlys fra H&M, 69,95 kr., H&M
Håndtaske i klassisk stil
Denne håndtaske fra Lauren Ralph Lauren er en klassiker, som du vil kunne have længe i garderoben. Selv om den ikke er sort, passer den til det meste. Den klassiske blå er nemlig en smuk kontrast til en garderobe, som både kan være minimalistisk eller larme lidt mere.
Håndtaske, 1795 kr., Lauren Ralph Lauren hos Zalando
Håndcreme
Natura Siberica er et nyere mærke i Danmark, men vi er allerede vilde med det! Det er lækre, rene produkter med en altid fin emballage og virkelig gode priser. Håndcremen her er med tang og siberisk ginseng, der styrker neglene og beskytter huden på hænderne.
Natura Siberica håndcreme, 49 kr., naturasiberica.ru/dk
Midnatsblå blazer
Vi vil gerne danse natten lang i denne smukke blazer. Den er fin med en blonde top under til fest og med en rullekrave bluse til hverdag.
Blazer med bindebånd, 699 kr., Mango.
Smukke bryn
En vinder,når du skal rette dine bryn. Tweezerman er alle specialisters, kendissers og modellers foretrukne. Og med god grund. For de perfekt håndfilede blade fanger let hvert enkelt hårstrå. Denne i midnatsblå er tilmed flot.
Pincet fra Tweezerman, 179 kr., Magasin
Blondebluse til alle festerne
Smuk og meget feminin Soaked in Luxury-blondebluse med 3/4 ærmer, en figursyet form, muslingekanter, høj hals og en nøglehuls-lukning i ryggen. Perfekt til festerne i november og december.
Soaked in Luxury, 499 kr., Magasin
Cool solbrille
KBL er et nyt mærke i Danmark, som vi er blevet ret vilde med. Her er en fed model i en flot, blå farve, der kan lyse lidt op her om vinteren, hvor du måske ellers hælder meget til sort og gråt tøj. Derudover kommer der jo også sne på et tidspunkt, og det er altså en god undskyldning for at gå med solbriller: Det hvide skidt er jo skarpt for øjnene!
KBL solbrille, 1.350 kr., forhandler findes på http://alivestyle.
Luksusduften
Souffle d’or De Shalimar-duften er luksus udover det sædvanlige: Flakonen er smuk med smuk på, og duften har små guldpartikler i, så du får fint, let shimmer på kroppen, når du sprayer dig med den (og husk ikke på tøjet). Det er en limited edition her til jul, og lidt af et musthave, hvis du er til glimmer og luksus.
Guerlain-duft, 845 kr., fås i Sephora-butikkerne
Læs også: